Elskerinde?

Berta skriver:

Ja - det er da uartigt og ufølsomt - men vi er jo altså ikke altid helt så gode til at efterleve vores intentioner eller moralske standarder i virkeligheden.

 

Nej nogen er tydeligvis ikke

Jeg gad godt høre omvendt om hvor mange der har haft en elsker og været deres mænd utro? 

Og så de tilsvarende spørgsmål. 

Hvordan havde i det?

Hvor længe varede det?

Gik du fra sin kæreste/kone?

Fandt i sammen i fast forhold?

Kunne i stole på ham?

Hmm ja.. altså, jeg mødte også en fyr da jeg var vel 18. Der var helt bestemt noget meget særligt mellem os, sex var fantastisk. Og i løbet af de næste 10 år havde vi begge kærester, men endte også med at være sammen flere gange, også selv om vi prøvede at holde os fra hinanden og nogle gange ikke så hinanden med måneder og års mellemrum. Vi var unge og ikke voksne nok til faktisk at kommunikere og indrømme over for hinanden at vi var vilde med hinanden i al den tid. Indtil en dag.. så vi forlod begge vores kærester, og har en familie i dag, og elsker hinanden højere for hver dag hvis det kan være muligt. Starten af det officielle forhold har været med udfordringer, men nu flere år efter,  ved vi begge vi har noget helt særligt.. 

Selvfølgelig har der været store samvittigheds kvaler, og frustrationer og nærmest mentale sammenbrud på et tidspunkt. Men jeg fortryder ikke. Vi har været dumme og umodne, men jeg har fået manden i mit liv i sidste ende. Ved ikke om det måske er lidt ved siden af emnet...? 

Anonym skriver:

Jeg gad godt høre omvendt om hvor mange der har haft en elsker og været deres mænd utro? 

Og så de tilsvarende spørgsmål. 

 

Hvordan havde i det?

Hvor længe varede det?

Gik du fra sin kæreste/kone?

Fandt i sammen i fast forhold?

Kunne i stole på ham?

 

Jeg har aldrig haft en elsker. Jeg definerer en elsker med en sideløbende partner over flere omgange.

men har været utro ja. Ikke noget jeg er stolt af. 

Anonym skriver:

Det har da intet med utroskab at gøre?

   Ej men så behøver man jo ikke være det

Ja var elskerinde gennem 10 mdr 

Vi har været sammen i 5 år gift i 2.

Var sammen med ham imens alt det med at han blev skilt blev løst de bode sammen endnu men sov ikke sammen i ca 1 år ind jeg lærte ham at kende 

Ja jeg stoler på min mand og vi venter vores første barn sammen 

Har prøvet at være 'den anden kvinde' et par gange, men aldrig noget længerevarende. Kun sådan noget engangshalløj. Begge gange vidste jeg at den pågældende mand (to forskellige) var i et forhold, men begge gange var det også ham, som lagde op til sex. Så har ikke bekymret mig videre om det. Har faktisk ikke skænket vedkommendes kæreste/kone en tanke. Synes sådan set ikke at de har noget med affæren at gøre. Det er manden der vælger at være utro, så det er hans lort at ligge og rode med. Derudover aner man jo intet om det forhold. 

Ville heller ikke føle mig forrådt/være vred etc på kvinden, hvis man mand valgte at være utro eller finde en anden. I mine øjne er det kun min mands ansvar og igen andres, hvilke løfter han har givet til mig. Og hvis han vælger at bryde et løfte, har det noget at gøre med HANS manglende dømmekraft eller noget skrantende i VORES forhold. Ikke hvilke kvinde der lagde an på ham, hvordan hun var påklædt og opførte sig, eller hvor meget han havde fået at drikke. 

Jeg skal heller ikke afvise, at jeg kunne finde på at være sammen med en gift mand igen. Det er ikke noget jeg hverken håber på eller regner med, men det ville i hvert fald ikke - udelukkende - være hans andet forhold der afholdt mig fra det. 

Zelinasmor skriver:

Nej og jeg har ingen respekt for kvinder der ikke kan holde snitterne fra gifte mænd med mindre de er i åbne forhold. Jeg synes det er lavt. Find dog en der er ledig. Og den der med at så ville han bare være utro med en anden? Tja. Hvis alle kvinder havde respekt for parforhold, så nej. Så ville han ikke have noget at være utro med da ingen ville røre ham med en ildtang. Jeg mener at kvinden er en lige så stor skovl som manden i de tilfælde og jeg forstår ikke at man kan have så lidt respekt  Men det ved i vel selv siden alle svarer anonymt og dermed ikke vil stå ved det

Men det er jo for det første et fuldstændigt umuligt menneskeligt udgangspunkt, at "hvis alle bare ikke" - situationer er jo sjældent sort/hvid og menneskers tanker og handlinger er langt mere nuanceret. Jeg tror på at alle mennesker grundlæggende har en sans for moral og etik - og langt de fleste mennesker har en ganske sund mængde af det. Men delen af det at være menneske er jo unægteligt også at blive fristet, lade sig forføre og begå fejltagelser og ting vi helst ville have set bedst med uden. Jeg tror sjældent mennesker begår en handling i form af "nu skal jeg bare være et amoralsk svin" - det er her nuancerne kommer ind, både de gode og de dårlige, men også de helt naturlige og menneskelige som vi alle sammen har indeni os og kan lade os påvirke af i forskellige situationer og sammenhænge - jeg er på langt de fleste plan moralens strenge vogter, men i nævnte sammenhænge mener jeg faktisk, at det udelukkende er den gifte person der står med ansvaret og lorten - det er dem som for det første har brudt et løfte og en tillid. Dette virker måske en anelse usympatisk, men i sidste ende må ægtefællen derhjemme selv være noget den utro kan ligge og rode med. Jeg forstår ikke tendensen til at blive sur på "den anden kvinde" - det er vel i virkeligheden ikke deres ansvar hvad en optaget mand tager af valg i forhold til hans eget parforhold? Det med at man bare kan vælge en ledig mand er jo i teorien meget smart og logisk, men måden man møder hinanden på og tiltrækkelse er jo sjældent så lige så - det er først og fremmest manden selv, den gifte, som helt klart bærer det største ansvar af dem alle, som tager et valg - jeg mener nødvendigvis ikke at kvinder bør forholde sig til hvilke upsere optagede mænd selv vælger at lave - jeg er absolut ikke normalt typen til at tænke på denne måde, men jeg mener faktisk at i dette tilfælde er det udelukkende mandens problem og ikke den anden part, som faktisk intet ansvar bærer overfor andre på samme måde. 

Anonym skriver:

Kunne godt tænke mig at høre fra jer kvinder der har været elskerinde i et forhold. 

Hvordan havde i det? 

Hvor længe varede det?

Gik han fra sin kæreste/kone?

Fandt i sammen i fast forhold?

Kunne i stole på ham?

Er her mænd på siden så samme spørgsmål men omvendte fortegn selvfølgelig 

det er selvfølgelig muligt at svare anonymt 

Hvordan havde i det? Frustreret

Hvor længe varede det? 4 uger

Gik han fra sin kæreste/kone? Ja

Fandt i sammen i fast forhold? Ja, er gift på 12 år

Kunne i stole på ham? Han har aldrig givet mig grund til ikke at stole på ham. 

Zelinasmor skriver:

Nej og jeg har ingen respekt for kvinder der ikke kan holde snitterne fra gifte mænd med mindre de er i åbne forhold. Jeg synes det er lavt. Find dog en der er ledig. Og den der med at så ville han bare være utro med en anden? Tja. Hvis alle kvinder havde respekt for parforhold, så nej. Så ville han ikke have noget at være utro med da ingen ville røre ham med en ildtang. Jeg mener at kvinden er en lige så stor skovl som manden i de tilfælde og jeg forstår ikke at man kan have så lidt respekt  Men det ved i vel selv siden alle svarer anonymt og dermed ikke vil stå ved det

Jeg er ikke anonym og jeg kan sagtens stå ved det. 

Vi blev forelskede.. men i starten knaldede vi ikke. Det var smser. Som udviklede sig. Da vi havde knaldet, slog han op med sin forlovede dagen efter og flyttede ind til mig. 

Ja måske er det lavt.. jeg tænker faktisk, at det er mere "lovligt" hvis man forelsker sig. For det kan man ikke rigtig gøre noget ved.