Elskerinde?

Anonym skriver:

Ja, han er jo ikke et stykke kvæg man fører væk. Ar han vælger at være utro er jo symptom på noget er galt i forholdet allerede, om ikke andet så for ham. Min mand har været mig utro engang. Jeg hadede hende på det tidspunkt, men vidste jo også godt det 100% var hans skyld. Og rationelt kunne jeg ikke hade eller skyde skyld på hende.

Det er en mærkelig tankegang, der til dels undskylder og retfærdiggør mandens valg, samt fjerner fokus fra sig selv og sit forhold - det er da hende den anden kvinde der er en kælling, for vi har det jo så godt. Havde hun bare holdt fingrene for sig selv, var vi stadig lykkelige.. aaah.

Minder mig lidt om tankegangen og fokus omkring kvinders påklædning og fremtoning ifm voldtægt osv - manden kan jo ikke gøre for han bliver drevet til det når kvinder selv vælger at se sådan ud. De kan da bare tænke lidt længere og klæde sig ordentlig på.. for det kan da aldrig være helt mandens skyld, hun må være medansvarlig for hans handlinger..?!

Man behøver vel ikke opfatte manden som viljeløst kvæg for OGSÅ at finde det moralsk forkert at være kvinden, der har et forhold til ham. Ja, han vælger selv, men det gør hun også. Og når hun ved, hans kone lige nu putter og nusser HANS børn, kan jeg ikke se nogle gode, moralske grunde til, at hun vælger at være den, han er sammen med imens. 

Iøvrigt ser jeg præcis lige sådan på manden, der har en affære med en gift kvinde, så jeg kan ikke påduttes sexisme her. Jeg sværger til Løgstrups etiske fordring og almen omtanke for andre - også dem med mænd eller koner, der potentielt ville kunne havne i min seng. 

Ja det har jeg egentlig. I 3 uger for 10 år siden, helt uvidende, jeg troede, at jeg var ved at få en kæreste. Efter tre uger kom han og fortalte, at han havde haft en kæreste i et halvt år MEN at han ville gå fra hende, fordi han var blevet forelsket i mig. Jeg var bare så forelsket i ham, at mit chok over at høre, at jeg havde været "den anden kvinde" var ingenting mod drømmen om at blive kæreste med ham. 

Så jeg ventede i 4-5 måneder, hvor jeg håbede, at han ville forlade hende, vi var ikke sammen i den tid. Så var vi i seng sammen en enkelt nat mere, hvor han bedyrede, at nu var det slut med ham og hende. Det var det heller ikke denne gang, så vi sås ikke mere. Jeg var 22 og frygteligt forelsket og naiv. 

Mor og meget mere skriver:

Man behøver vel ikke opfatte manden som viljeløst kvæg for OGSÅ at finde det moralsk forkert at være kvinden, der har et forhold til ham. Ja, han vælger selv, men det gør hun også. Og når hun ved, hans kone lige nu putter og nusser HANS børn, kan jeg ikke se nogle gode, moralske grunde til, at hun vælger at være den, han er sammen med imens. 

Iøvrigt ser jeg præcis lige sådan på manden, der har en affære med en gift kvinde, så jeg kan ikke påduttes sexisme her. Jeg sværger til Løgstrups etiske fordring og almen omtanke for andre - også dem med mænd eller koner, der potentielt ville kunne havne i min seng. 

Jeg kan også godt forstå hvad du mener, og dermed også andre her når der snakkes om personlig ansvar og personlig etik osv fra elskerindens side. Men til spørgsmålet om jeg kun klandrer min mand eller også skyder skylden på den anden kvinde, står jeg stadig ved at det for mig kun er mandens skyld (altså min mands). Hvad angår den anden kvinde, så har hun et ansvar over for sig selv omkring egen moral og samvittighed og det må hun om, hun må stå til regnskab overfor sig selv og ikke mig.

Anonym skriver:

Jeg gad godt høre omvendt om hvor mange der har haft en elsker og været deres mænd utro? 

Og så de tilsvarende spørgsmål. 

 

Hvordan havde i det?

Hvor længe varede det?

Gik du fra sin kæreste/kone?

Fandt i sammen i fast forhold?

Kunne i stole på ham?

 

Min mand og jeg oplevede for tre år siden at det hele gik skævt mellem os. Vi endte (nok mest mig) med at gå hver til sit. 

I mit hoved var det helt slut (tænkte måske ikke super klart i øjeblikket, vil jeg godt stå ved), men for min mand var det kun en pause fra hinandens selskab. Jeg endte med kort efter (meget kort)  at invitere en gammel flamme fra gymnasie tiden hjem. 

Efter noget tid (et par uger Ca.) spørger min mand hvornår han "må"  komme hjem igen. Jeg afsluttede alt med den "anden" fyr og valgte at fortælle min mand alt. Han blev selvfølgelig ked af det. Vi er stadigvæk meget uenige om hvorvidt det var utroskab. 

Men vi er idag kommet om på den anden side, og er stadigvæk sammen idag 3 år efter. Jeg ville aldrig være sammen med en anden hvis ikke jeg var overbevist om at det var slut og der ikke var noget at komme tilbage til. 

Ville egentlig gerne stå ved det uden anonymitet, men har noget familie der også er herinde. 

Fordi jeg helt ærligt synes, han var en nar. Jeg vidste jo ikke, om min fornemmelse var rigtig eller forkert, men jeg kunne mærke, der var et eller andet. Jeg havde håbet, han ville sige det, men det gjorde han ikke. Det provokerede mig helt vildt.

Jeg ikke, hvordan det videre gik, for det var bare en, jeg mødte i byen. 

Jeg har meget svært ved at følge at man vil i seng med en mand man synes er en nar? 

Og så synes jeg det er urimeligt at du presser på for at opnå noget og når det lykkedes dig så er han en nar. Måske blev det for svært at modstå dig fordi du pressede på? 

mor:) skriver:

Jeg har meget svært ved at følge at man vil i seng med en mand man synes er en nar? 

Og så synes jeg det er urimeligt at du presser på for at opnå noget og når det lykkedes dig så er han en nar. Måske blev det for svært at modstå dig fordi du pressede på? 

Nu tvang jeg ham jo ikke. Der skal to til tango.

Og så holder det ikke at sige, at han var utro alene på grund af mig. Han havde alle muligheder i verden for at sige nej, men han træf et valg om at holde det for sig selv.

Carina:-) skriver:

Jeg har ikke ,men min søster har og jeg er ellers ret large men må indrømme at jeg tabte noget for hende der da hun fortalte hun havde et forhold til en gift kollega-

For ja manden er i et ´forhold og er da en nar,men det er bare så patetisk at sige han ville selv så jeg er da helt uskyldig. 

Man må godt gro noget selvrespekt og moral og så sige nej tak til en mand der er gift .

At han højst sandsynligt finder en anden villig gås er da ligegyldigt - jeg kører  heller ikke over for rødt bare fordi andre ville gøre det. 

Det kunne ikke skrives bedre, lidt søstersolidaritet pynter hvis et ynkeligt skvat af en mand byder sig til ��

Mor og meget mere skriver:

Man behøver vel ikke opfatte manden som viljeløst kvæg for OGSÅ at finde det moralsk forkert at være kvinden, der har et forhold til ham. Ja, han vælger selv, men det gør hun også. Og når hun ved, hans kone lige nu putter og nusser HANS børn, kan jeg ikke se nogle gode, moralske grunde til, at hun vælger at være den, han er sammen med imens. 

Iøvrigt ser jeg præcis lige sådan på manden, der har en affære med en gift kvinde, så jeg kan ikke påduttes sexisme her. Jeg sværger til Løgstrups etiske fordring og almen omtanke for andre - også dem med mænd eller koner, der potentielt ville kunne havne i min seng. 

Smukt sagt

Anonym skriver:

Kunne godt tænke mig at høre fra jer kvinder der har været elskerinde i et forhold. 

Hvordan havde i det? 

Hvor længe varede det?

Gik han fra sin kæreste/kone?

Fandt i sammen i fast forhold?

Kunne i stole på ham?

Er her mænd på siden så samme spørgsmål men omvendte fortegn selvfølgelig 

det er selvfølgelig muligt at svare anonymt 

Jeg er en mands elskerinde nu, og har været det i 2-3 måneder. 

- Jeg har det fint med det, jeg nages ikke af dårlig samvittighed. 
- Jeg forventer ikke han går fra hans kone. Det vil jeg faktisk ikke have at han gør, for jeg vil ikke noget seriøst med ham eller nogen lige for tiden. 
- Jeg stoler på ham. 

Anonym skriver:

Jeg er en mands elskerinde nu, og har været det i 2-3 måneder. 

- Jeg har det fint med det, jeg nages ikke af dårlig samvittighed. 
- Jeg forventer ikke han går fra hans kone. Det vil jeg faktisk ikke have at han gør, for jeg vil ikke noget seriøst med ham eller nogen lige for tiden. 
- Jeg stoler på ham. 

Tråden er fra 2017