barn med stort temperament

Anonym skriver:

Jeg ville sige du skal ikke med i Tivoli fordi du slår din bror og lytter ikke til hvad der bliver sagt. Det Var da ærgerligt. 

Og så tage de andre med i Tivoli? Ville du virkelig gennemføre det? Ville du kunne nyde en dag i Tivoli med de andre mens du vidste du havde er barn hjemme som var ulykkelig? 

Hhar du gjort det, for tænker en ting er teori en anden er praksis. Ærligt bare tanken og jeg får helt ondt i maven ved tanken om det barn der skulle blive hjemme og vide, jeg er ikke god nok til at være sammen med familien. Men så sandelig også de andre børn der skal gennemføre en Tivoli tur og vide deres elskede bror var ulykkelig der hjemme - mine børn havde ikkw gjort det

Anonym skriver:

Nej de gør ej. 

Nu er de 300 miloner mennesker der opdraget sådan jo ikke skadet for livet, Danmark og dansk metode er jo ikke den eneste metode der virker  i hele verden. Der er holdninger og værdiger, og det er dælme trættende at fordi jeg ikke gør som dig så et mit barn simpelthen skadet for livet, gider du lige? 

Dét at slå på små mennesker er også udbredt i andre kulturer og dele af verden, men det får mig stadig aldrig til at mene, at det er ok eller uskadeligt for barnet. Der er ingen "folk gør jo, som de mener bedst"-forståelse fra min side, når det omhandler dét at gøre småbitte (eller større) børn fysisk eller psykisk fortræd. At flå sit lille 5-årige barns hjerte i stykker ved at udelukke ham fra at være med sin familie på ferie går simpelthen over min forstand, at man kan bære - og oven i købet opfattte som god opdragelse. 

Der er INTET i min pædagogiske og psykologiske ballast/uddannelse - ikke en eneste teori eller en eneste oplevelse og erfaring - som så meget som indikerer, at det er hensigtsmæssigt (eller elskeligt) at udsætte et barn for. 

Og at mænd andre steder i verden, millioner af dem, praktiserer at slå deres koner, overbeviser mig tilsvarende lige lidt om, at det bare er os her i DK, der har nogle flippede værdier. 

Jeg ser ikke 300 mio strengt opdragede børn for mig, når jeg læser indlæggene her. Jeg ser et lille barn, der skal føle sig helt forkert og ekskluderet af dem, han elsker allermest, og hvis kærlighed og accept, han er fuldstændigt afhængig af. 

Mor og meget mere skriver:

Dét at slå på små mennesker er også udbredt i andre kulturer og dele af verden, men det får mig stadig aldrig til at mene, at det er ok eller uskadeligt for barnet. Der er ingen "folk gør jo, som de mener bedst"-forståelse fra min side, når det omhandler dét at gøre småbitte (eller større) børn fysisk eller psykisk fortræd. At flå sit lille 5-årige barns hjerte i stykker ved at udelukke ham fra at være med sin familie på ferie går simpelthen over min forstand, at man kan bære - og oven i købet opfattte som god opdragelse. 

Der er INTET i min pædagogiske og psykologiske ballast/uddannelse - ikke en eneste teori eller en eneste oplevelse og erfaring - som så meget som indikerer, at det er hensigtsmæssigt (eller elskeligt) at udsætte et barn for. 

Og at mænd andre steder i verden, millioner af dem, praktiserer at slå deres koner, overbeviser mig tilsvarende lige lidt om, at det bare er os her i DK, der har nogle flippede værdier. 

Jeg ser ikke 300 mio strengt opdragede børn for mig, når jeg læser indlæggene her. Jeg ser et lille barn, der skal føle sig helt forkert og ekskluderet af dem, han elsker allermest, og hvis kærlighed og accept, han er fuldstændigt afhængig af. 

Du siger det bare 

lineog4 skriver:

Og så tage de andre med i Tivoli? Ville du virkelig gennemføre det? Ville du kunne nyde en dag i Tivoli med de andre mens du vidste du havde er barn hjemme som var ulykkelig? 

Hhar du gjort det, for tænker en ting er teori en anden er praksis. Ærligt bare tanken og jeg får helt ondt i maven ved tanken om det barn der skulle blive hjemme og vide, jeg er ikke god nok til at være sammen med familien. Men så sandelig også de andre børn der skal gennemføre en Tivoli tur og vide deres elskede bror var ulykkelig der hjemme - mine børn havde ikkw gjort det

Ja det ville jeg. 

Har aldrig sagt noget om at barnet er fokert men handlingen er. 

Og nu lukkes den herfra så ts kan få hjælp til sit problem

Mor og meget mere skriver:

Dét at slå på små mennesker er også udbredt i andre kulturer og dele af verden, men det får mig stadig aldrig til at mene, at det er ok eller uskadeligt for barnet. Der er ingen "folk gør jo, som de mener bedst"-forståelse fra min side, når det omhandler dét at gøre småbitte (eller større) børn fysisk eller psykisk fortræd. At flå sit lille 5-årige barns hjerte i stykker ved at udelukke ham fra at være med sin familie på ferie går simpelthen over min forstand, at man kan bære - og oven i købet opfattte som god opdragelse. 

Der er INTET i min pædagogiske og psykologiske ballast/uddannelse - ikke en eneste teori eller en eneste oplevelse og erfaring - som så meget som indikerer, at det er hensigtsmæssigt (eller elskeligt) at udsætte et barn for. 

Og at mænd andre steder i verden, millioner af dem, praktiserer at slå deres koner, overbeviser mig tilsvarende lige lidt om, at det bare er os her i DK, der har nogle flippede værdier. 

Jeg ser ikke 300 mio strengt opdragede børn for mig, når jeg læser indlæggene her. Jeg ser et lille barn, der skal føle sig helt forkert og ekskluderet af dem, han elsker allermest, og hvis kærlighed og accept, han er fuldstændigt afhængig af. 

Ja vi bliver ikke enige. 

Mor og meget mere skriver:

Dét at slå på små mennesker er også udbredt i andre kulturer og dele af verden, men det får mig stadig aldrig til at mene, at det er ok eller uskadeligt for barnet. Der er ingen "folk gør jo, som de mener bedst"-forståelse fra min side, når det omhandler dét at gøre småbitte (eller større) børn fysisk eller psykisk fortræd. At flå sit lille 5-årige barns hjerte i stykker ved at udelukke ham fra at være med sin familie på ferie går simpelthen over min forstand, at man kan bære - og oven i købet opfattte som god opdragelse. 

Der er INTET i min pædagogiske og psykologiske ballast/uddannelse - ikke en eneste teori eller en eneste oplevelse og erfaring - som så meget som indikerer, at det er hensigtsmæssigt (eller elskeligt) at udsætte et barn for. 

Og at mænd andre steder i verden, millioner af dem, praktiserer at slå deres koner, overbeviser mig tilsvarende lige lidt om, at det bare er os her i DK, der har nogle flippede værdier. 

Jeg ser ikke 300 mio strengt opdragede børn for mig, når jeg læser indlæggene her. Jeg ser et lille barn, der skal føle sig helt forkert og ekskluderet af dem, han elsker allermest, og hvis kærlighed og accept, han er fuldstændigt afhængig af. 

For ikke at tale om der er mænd i verden der gifter sig med små piger på 12 år. Så da de jo lever og har det okay, må det bare være flippede mig der ikke forstår det da er en okay handling. 

Eller at der er forældre i denne verden der vælger at lade deres piger omskære, de lever jo også (altså dem der overlever) og har det okay, så hvem er jeg så at sige det er skadeligt for den lille pige....

nej er så enig med dig og får ondt i mave og sjæl når jeg hører det

Flomama skriver:

Ja det ville jeg. 

Har aldrig sagt noget om at barnet er fokert men handlingen er. 

Og nu lukkes den herfra så ts kan få hjælp til sit problem

Jeg tror såmænd ts og andre får perspektiver på "problem" og opdragelse ved andre debattere opdragelse.

Men vi er nok for langt i hver sin lejr til egentlig at kunne mødes henover midten og lære af hinanden. 

Men er nysgerrig, har du eksekveret det nogensinde, har du udelukket dit ene barn og nydt tiden med dit andet? Eller er det stadig kun på teori plan? Og hvis du har hvad endte det med, fik det barn du var sammen med en god tur, og det barn der blev hjemme, forstod det at det selvsagt var helt korrekt at når man slår sin bror så må man ikke komme i Tivoli og smilede glad til jer og bar sin "straf"?

lineog4 skriver:

For ikke at tale om der er mænd i verden der gifter sig med små piger på 12 år. Så da de jo lever og har det okay, må det bare være flippede mig der ikke forstår det da er en okay handling. 

Eller at der er forældre i denne verden der vælger at lade deres piger omskære, de lever jo også (altså dem der overlever) og har det okay, så hvem er jeg så at sige det er skadeligt for den lille pige....

nej er så enig med dig og får ondt i mave og sjæl når jeg hører det

For ikke at tale om min mand der kommer fra USA (om som slet ikke er så gammel endda at det var den generelle norm at slå børn overhovedet) der kender MANGE fra hans barndom og ungdom, som fik prygl af deres forældre, bandet og svovlet af og slået ting ud af hænderne, for sådan gør man bare. De kan "get their ass beat", for så kan man bare lære at opføre sig ordentligt - forleden på Instagram så jeg en video af en teenagepige der fik tæsk af sin mor med et bælte, fordi hun havde danset i en video - kommentarerne var skræmmende ikke særligt bekymrede og vidnede mest om, at det var noget mange kunne relatere til. Fordi min mand kender flere end han kan tælle på 2 hænder der fik en røvfuld som børn, betyder det ikke, at det er en acceptabel måde at behandle børn på og det vidner bestemt heller ikke om, at det så ikke er skadeligt, fordi så mange gør det. Underlig tankegang, ærligt talt! 

Jeg ville kontakte PPR og få noget professionelt hjælp. Det er hårdt for jer som familie, men det er også rigtig hårdt for jeres søn. Han er max presset og kører på pumperne hele tiden.

Jeg siger ikke, at jeres søn har en diagnose. Men noget er der galt.

Vores søn har ADHD og det lyder fuldstændig som ham, da han havde den alder.

Nogen af mine råd kan være:

- Øjenkontakt

- Fortæl ham meget tydeligt, hvad der forventes af ham og lad ham evt. gentage det f.eks. hvis I er ude og købe sandaler. Vi finder først til storebror og bagefter til dig. Gentag det hele tiden.

- Ros ham for alt hvad han gør f.eks. hvor var det flot, at du ikke slog (lyder tosset, men det virker) Tænk på hvor meget skæld ud han for. Han kan ikke roses nok.

- Konsekvens når han har fået 3 advarsler. Det er ikke ind på værelset, da det skal være et dejligt sted at være. Men f.eks. på en stol. Du skal sidde der i 2 min. Hvis han rejser sig starter de 2 min forfra. Tro mig, han forstår det efter x antal gange.

Håber nogen af mine råd kan hjælpe og så ville jeg helt klart kontakte PPR for rådgivning.

Ja det ville jeg. 

Har aldrig sagt noget om at barnet er fokert men handlingen er. 

Og nu lukkes den herfra så ts kan få hjælp til sit problem

Omsorg er at man taler med barnet om det de gør forkert .. ændre rammerne og selv får redskaber og også giver barnet redskaber til at komme ud af en uheldig adfærd. Et barn kan ikke skelne mellem 'jeg har gjort noget forkert' - og 'jeg er forkert'. Det er en voksen reflektion. 

Ergo giver en ferie på flere dage med søskende kun som straf ikke mening på nogen måde. 

Og at tage i Tivoli og på ferie uden sit eget barn er i den grad omsorgssvigt ... ikke fysik men psykisk/ følelsesmæssigt.

Prøv at tænk på hvor hårdt det er at være ekskluderet fra en fødselsdag i skolen... fordi fødselsdagsbarnet ikke gider en. Her har man i det mindste en tryg base - hvor alle elsker en. At ødelægge den base og med adfærd fortælle : du er forkert! er ude i hampen. Læs nogle børger om opdragelse. Og det mener kg inden bedste mening