barn med stort temperament

Anonymor skriver:

Det er i mine øjne en helt forfejlet tilgang, for når man giver så enorm en konsekvens, så lukker man øjnene for de grunde, der kan være til barnets adfærd, som kan skyldes mange ting: Mangel på positiv opmærksomhed, psykisk lidelse, inkonsekvent opdragelse, umodenhed mv. Årsager som kan betyde, at barnet ikke har 100% skyld i sin egen adfærd. Vi skal huske på, at børn ikke grundlæggende er dårlige mennesker, der ønsker negativ opmærksomhed. Som regel er der en grund til, at børn reagerer som de gør. Lidt trods her og der er helt normalt, men så massive sammensmeltninger som beskrevet i første indlæg fortæller mig, at der er nogle andre ting på spil end bare 'almindelig trodsalder'. Og så er det i mine øjne fuldstændig skævt at udelukke barnet fra en stor og vigtig familieferie, frem for at se på, om der er noget, man selv kan arbejde med eller lave om, der kunne fremme positiv adfærd hos barnet.

Anonym skriver:

Nu var det jo så ikke dig jeg spurgte, men hende der skrev det indlæg Men fint du har det sådan, jeg tror bare det ikke nødvendigvis hænger sammen på den måde, og jeg synes ikke det er en konsekvens at man så forlader en skobutik. Jo handlingen er en konsekvens, men det er ikke en livsændendrene opdragelsesmetode, som hvis det havde været som at forlade en isbutik, legoland, eller andet. Det virkede jo det med slikket, så det er sjovt I snakker om han ikke forstår konsekvensen, han faldt da ned? Og igen "det han har gjort" - han gjorde mange ting som han også gør derhjemme, det er jo præcis det der er problemet, han er som han er, uanset hvor de er i verden. De kan jo ikke gå hjemmefra når han kalder hende dumme derhjemme?

 

Og så noget helt andet, tror jeg måske det er meget sandt at han måske har følt der var lidt for mange valg, hellere give højest 2-3 valg.

 

Og ja, dybt forfærdeligt at tage på ferie uden ham, så kan han rigtig føle sig udenfor, når han om nogen år måske har fået en diagnose, og kan se han mangler på diverse feriebilleder og fællesture: "nåårhja, jeg var ikke med fordi jeg ikke blev tacklet på den helt rigtige måde endnu, det var først et par måneder efter jeg fik den hjælp jeg skulle have, så kunne jeg lære det kunne jeg bare!".

Forstår så heller ikke man som mor kan byde sig selv det, det må da gøre så ondt i hjertet at skulle tage afsted og bare være glad med sine andre børn og mand, og vide man har valgt at lade et barn blive hjemme fordi man ville skåne sig selv.

Det var mit indlæg, du havde inkluderet i citatet. Men det er også ligemeget...

Slikket virkede måske, men lærer han dælme ikke meget af. Han lærer ikke, at der er sammenhæng mellem handlingen og konsekvensen. 

Men der opdrager vi tydeligvis bare på forskellige måder.

Flomama skriver:

Så lille er barnet ikke. 

Man kan sagtens sige til en 5 årige "du kommer ikke med fordi du slår din bror. 

Børn tager ikke skade af konsekvenser. 

Jo! - dén slags konsekvenser tager børn skade af! Udelukkelse fra en ferie - det bliver ikke mere hjerteskærende. Det er sådan noget, folk stadig kredser om 30 år senere - ikke, fordi de lærte noget adfærdsregulerende af det, men fordi det fik dem til for alvor at tvivle på deres forældres ubetingede kærlighed. "SÅ forkert er jeg ..." 

Det GØR man bare ikke! 

Mor og meget mere skriver:

Jo! - dén slags konsekvenser tager børn skade af! Udelukkelse fra en ferie - det bliver ikke mere hjerteskærende. Det er sådan noget, folk stadig kredser om 30 år senere - ikke, fordi de lærte noget adfærdsregulerende af det, men fordi det fik dem til for alvor at tvivle på deres forældres ubetingede kærlighed. "SÅ forkert er jeg ..." 

Det GØR man bare ikke! 

Jeg kan slet ikke forstå, at man helt seriøst bevidst kan finde på at give et barn oplevelsen af at blive udelukket fra et fællesskab - og så endda fra sin egen familie. Det er en alt for voksen og udspekuleret handling, som slet ikke måler sig med den måde børn agerer og tænker på

Flomama skriver:

Der er vi meget forskellige 

jeg mener ikke der er noget galt i barnet bliver udlukket når der er dårlig adfærd. 

Det er skærer mig bestemt heller ikke i hjertet at barnet føler sig fokert, gir deres handling er fokert og det skader ikke de mærker det. 

Are you kidding..... Wow . Du er godt nok koldt

mener du seriøst at et lille barn bør føle sig udeladt af familien mens de er på en charterferie...? Når er så lille barn har problemer skyldes det ikke at man er født som et dårligt menneske men fordi man har givet forkerte rammer eller fordi barnet måske har en diagnose ... eller eller. Det kan ALDRIG være grund til at barnet skal føle at man elsker ham/ hende mindre end de andre søskende. 

Og det virker som om forældrene her har opgivet - og selvfølgelig kan ham mærke det og reagerer endnu mere grænsesøgende. 

Ts - få noget professionel hjælp og tag ansvar for din søns velbefindende. Han må og skal ikke udelades men hjælpes!!!

Flomama skriver:

Der er vi meget forskellige 

jeg mener ikke der er noget galt i barnet bliver udlukket når der er dårlig adfærd. 

Det er skærer mig bestemt heller ikke i hjertet at barnet føler sig fokert, gir deres handling er fokert og det skader ikke de mærker det. 

Det er jo ikke barnet, der skal føle sig forkert. Det er handlingen, der er forkert, aldrig barnet. 

L-mor skriver:

Det, der springer mig i øjnene er:

1. søskenderoller og -forventninger
2. at mor og far er opgivende og ...?
3. at I har høje forventninger til hans adfærd og måske ikke tæller de gode ting?

1. Det er nemt for et mellemstebarn at komme i klemme mellem en ældre bror, der er dygtigere til alt - og langt mere ansvarlig - og en eller flere små søskende, der ikke kan stilles til ansvar og skal tages hensyn til. Hvad er dit mellemste barns positive rolle i søskendeflokken?

Det er også let at komme til at have samme forventninger til en yngre søskende som til den ældre, især når der er endnu yngre søskende.

Fx hvorfor skal din 5-årige selv vælge sine sandaler? Hvis dit svar begynder med: 'men hans bror kan godt'/'kunne godt, da han var 5 år', vil jeg bede dig kigge på A. Kan A løse den opgave? Hvorfor give ham opgaven? Det kræver, at han kan overskue udvalget (og samtidig filtrere storebrors adfærd, de andre mennesker i butikken, muzak, dine forventninger, osv.) ind. Hvorfor ikke lade ansvarlige storebror selv vælge sandaler, mens du tager lillebror i hånden og guider ham? Se her står sandalerne til 5-årige drenge. De her tre par er gode, for de har velcro, så du selv kan tage dem på og af. Hvilken farve kan du bedst lide? Osv.

fx er han god til selv at sætte sig selv i gang med en leg i haven? Konkurrerer han med sine brødre om din opmærksomhed? (det lyder sådan). Så giv ham en opgave med at hjælpe dig med at slå græs (trykke på chokeren, sammen rydde legetøj op på græsset, køre græsslåmaskinen med dig, osv.) Lillebror har selv fundet på en leg og storebror kan holde øje med ham. Eller A kan blive i inde hos far og få en mandesnak mens mor går i haven med B og C.

2. Jeg anerkender, at I har nået bristepunktet og måske misforstår jeg dig, når du skriver, at i overvejer, om han skal med på ferie. Måske mener du, at I overvejer, om I skal tage på ferie. Hvis du mener, at I overvejer at tage på ferie som familie, men lade A blive hjemme, fordi I ikke orker ham, så må du anerkende, at A ikke er medlem af jeres familie på samme vilkår som familiens andre medlemmer. Han accepteres ikke betingelsesløst, men kan ekskluderes fra fællesskabet. Hvis det er der I er, forstår jeg godt, hvis A giver den gas med at afprøve jeres kærlighed og accept 24/7. I bliver nødt til at få vist ham, at I vil ham hele vejen igennem, uanset opførsel. Det må være frygteligt stressende for ham, hvis han fornemmer det, jeg fornemmer i dit opslag.

3. Jeg forstår godt, at det er pissehårdt. Men husker I at se på, at han faktisk gik i seng, da far sagde det? At han gik med i haven, da du sagde, at I skulle ud at slå græs? Hvordan gik det i butikken, inden det gik galt? Ser I en dreng, der gør rigtig meget af det, I beder ham om? Eller ser I kun de store konflikter?

Jeg synes, at I skal søge hjælp hos en familieterapeut, fx gennem kommunen. En, der kan hjælpe jer med at se på den måde, I er forældre og familie på og A rolle i det. I mellemtiden ville jeg give alt, hvad han gør rigtigt stor opmærksomhed. Husk at 'se' ham, mens det endnu går godt. Og giv ham begge små opmærksomheds'treats', hvor han er den der hjælper mor eller far, kommer op og sidde på køkkenbordet, osv. Og skru ned for forventningerne - få afgrænsede valg, sæt ham i gang med ting, bed ham om hjælp, m.m.

Du skriver stort set alt det jeg tænkte - helt igennem enig

Flomama skriver:

Så lille er barnet ikke. 

Man kan sagtens sige til en 5 årige "du kommer ikke med fordi du slår din bror. 

Børn tager ikke skade af konsekvenser. 

Ville du sådan helt seriøst sige til dit barn: du kommer ikke med i cirkus fordi du slog sin bror. Så nu må du blive hjemme og tænke over hvad du gjort mens vi morer os.

Må erkende vi er helt forskellige på det punkt, for jeg har som udgangspunkt, at ingen børn ønsker at være dumme, forkerte og være uopdragne. Men nogle børn reagerer i der system de agerer og deres reaktion kan være uhensigtsmæssigt og så må vi voksne analysere på systemet og situationer og finde ud af hvordan vi kan handle anderledes så børnene kan reagere hensigtsmæssigt. Og især os som forældre må aldrig og jeg mener aldrig lægge skylden over på barnet.

Jo! - dén slags konsekvenser tager børn skade af! Udelukkelse fra en ferie - det bliver ikke mere hjerteskærende. Det er sådan noget, folk stadig kredser om 30 år senere - ikke, fordi de lærte noget adfærdsregulerende af det, men fordi det fik dem til for alvor at tvivle på deres forældres ubetingede kærlighed. "SÅ forkert er jeg ..." 

Det GØR man bare ikke! 

Nej de gør ej. 

Nu er de 300 miloner mennesker der opdraget sådan jo ikke skadet for livet, Danmark og dansk metode er jo ikke den eneste metode der virker  i hele verden. Der er holdninger og værdiger, og det er dælme trættende at fordi jeg ikke gør som dig så et mit barn simpelthen skadet for livet, gider du lige? 

Ville du sådan helt seriøst sige til dit barn: du kommer ikke med i cirkus fordi du slog sin bror. Så nu må du blive hjemme og tænke over hvad du gjort mens vi morer os.

Må erkende vi er helt forskellige på det punkt, for jeg har som udgangspunkt, at ingen børn ønsker at være dumme, forkerte og være uopdragne. Men nogle børn reagerer i der system de agerer og deres reaktion kan være uhensigtsmæssigt og så må vi voksne analysere på systemet og situationer og finde ud af hvordan vi kan handle anderledes så børnene kan reagere hensigtsmæssigt. Og især os som forældre må aldrig og jeg mener aldrig lægge skylden over på barnet.

 

Jeg ville sige du skal ikke med i Tivoli fordi du slår din bror og lytter ikke til hvad der bliver sagt. Det Var da ærgerligt.