Opfører farmor sig urimeligt? Råd søges!

Mortilah skriver:

Men 40+6.. så er der jo SLET ik noget at være nervøs over?  Det er da perfekt timing.. så kan det jo nærmest ik gå galt

Den forstår jeg ikke helt. Måske er jeg forvirret, men synes min jordemoder nævnte, at førstegangsfødende ofte går over termin?

Vil endnu engang takke jer allesammen for jeres sobre og hjælpsomme svar. Nogle gange kan man ikke se skoven selv for bare træer.

Jeg har tænkt over det, og jeg tror også meget, det handler om, at hendes reaktion har været så anderledes end forventet. For kun et par år siden snakkede hun om, at hvis vi en dag fik børn, kunne vi flytte ind i naboopgangen, så hun kunne se børnene hele tiden. Det var lidt meget for os, men der svarede vi, at vi ikke var parate til at få børn endnu, men at det var dejligt med støtten.

Kombiner det med, at min mands far døde for nogle år siden, og at hans mor er hans eneste familie i Danmark - ja, nok derfor han reagerer lidt stærkere end mange ville.

Anonym skriver:

Den forstår jeg ikke helt. Måske er jeg forvirret, men synes min jordemoder nævnte, at førstegangsfødende ofte går over termin?

Men 40+ 6 er jo uge 41? Dvs dagen efter det er uge 42? Der vil jeg mene at risikoen er minimal:-)

Mortilah skriver:

Men 40+ 6 er jo uge 41? Dvs dagen efter det er uge 42? Der vil jeg mene at risikoen er minimal:-)

Jeg håber, du har ret

Jeg tænker, at ligesom I er førstegangsforældre og skal lære hvordan I vil være forældre, lære hvad det vil sige at være forældre osv. Så skal farmor jo også. derudover skal I sammen finde balancen, I skal justere jeres forventninger i forhold til hvad hun kan og vil byde ind med. 

Når vi sidder som snart nybagte og nybagte forældre så drejer hele universet sig om vores lille mirakel og det kan være svært at forstå at verden ikke går i stå når miraklet kommer til verden. Men det gør den ikke, og farmor er ikke forkert på den, har ret til sin ferie og sine venner. Og hvis I allerede sidder og tænker over hvor meget må hun se, hvor må hun se, så lyser det ikke til I have tænkt hun skulle meget andet end kigge besøg, desto mere grund til hun husker at have et liv ved siden af

lineog4 skriver:

Jeg tænker, at ligesom I er førstegangsforældre og skal lære hvordan I vil være forældre, lære hvad det vil sige at være forældre osv. Så skal farmor jo også. derudover skal I sammen finde balancen, I skal justere jeres forventninger i forhold til hvad hun kan og vil byde ind med. 

Når vi sidder som snart nybagte og nybagte forældre så drejer hele universet sig om vores lille mirakel og det kan være svært at forstå at verden ikke går i stå når miraklet kommer til verden. Men det gør den ikke, og farmor er ikke forkert på den, har ret til sin ferie og sine venner. Og hvis I allerede sidder og tænker over hvor meget må hun se, hvor må hun se, så lyser det ikke til I have tænkt hun skulle meget andet end kigge besøg, desto mere grund til hun husker at have et liv ved siden af

Hun måtte gerne komme på mere end kiggebesøg for vores skyld. Hun har bare ikke vist interesse i andet. I de 5+ måneder hun har kendt til baby har hun intet nævnt om at se hende. Det var et forsøg fra vores side på at række ud til hende. Måske klodset gjort, men det var velment.

Men du har ret i, at vores datter selvfølgelig ikke kommer til at være verdens centrum for farmor på samme måde som for os.

I er urimelige. 

Det er kæmpestort i jeres verden og alting drejer sig om baby men i kan ikke forvente at farmor ændrer planer såsom rejser fordi i får en baby. Mine forældre var også udenlands da jeg fik nr 1. De kan da ikke stå stand by i op til 4 uger. 

Jeg forstår dog godt i er skuffede over hun ikke kommer efter ferien men vent og se jeg er sikker på hun kommer alligevel. Prøv at lade være at planlægge for meget men tag det som det kommer  

Generelt kan det godt være svært at finde sig til rette i familiebånd når der kommer en baby. Mit bedste råd er at give hinanden plads til at finde jer til rette i de nye roller og bær over med de fejl begge parter vil begå. Det kan være svært at være farmor og med et svært forhold til sin søn er det endnu sværere så forsøg virkelig at være åbensindet  

Et godt bedsteforældre bånd er en gave for livet det må din kæreste ikke fjerne fordi han er fornærmet på sin mor. Selvom hun ikke er verdens bedste mor kan hun jo blive verdens bedste farmor. Og helt ærligt bygges det bånd ikke op de første par uger hvor baby kun vil have mor og far så alt istedet pris på i får ro til at falde på plads i jeres familie.

Helt ærligt, jeg er lidt træt af at høre, at vi er urimelige. Det har jeg anerkendt 2 gange på side 1. Det har min mand også skrevet og beklaget over for sin mor. Jeg kan desværre ikke redigere det oprindelige indlæg, som jeg skrev i nat, da jeg ikke kunne sove, fordi jeg var ked af situationen. Jeg ville bare ønske, flere ville læse tråden igennem, inden de svarede. Selvom jeg godt forstår, man ikke altid gør det.

Jeg er helt med på, at hun ikke skal ændre sine ferieplaner. Men jeg kan stadig godt forstå, at min mand er ked af, hans eneste familie ikke kan afsætte 4-5 timer til at komme og se sit første barnebarn.

Jeg værdsætter jeres råd.

Hej baby.dk,

Jeg søger meget råd og håber, I kan hjælpe. Det her bliver lidt langt, beklager.

Min mand og jeg venter vores første baby her i starten af juli. Vi er meget spændte, men også meget i tvivl om, hvordan vi skal forholde os til min mands mor og om hendes reaktioner er rimelige. Det skal siges, at min mand er enebarn, og at det derfor jo er farmors første barnebarn.

Min mand har et anstrengt forhold til sin mor, som de langsomt arbejder på at forbedre. Det har dog hele tiden været vigtigt for ham at forsøge at involvere hende i vores kommende datters liv, både for farmors og lillepigens skyld. I den forbindelse diskuterede min mand og jeg i går, hvordan vi bedst skulle håndtere, når min svigermor efter fødslen skulle se baby. Om det skulle være hos os, eller på hospital, om hvordan vi bedst undgik konflikter, osv. 

Så kommer min mand i tanke om, at farmor muligvis har planlagt en rejse hjem (hun er oprindeligt ikke fra Danmark og har stadig familie i udlandet) kort tid efter lillepigens termin for at tage sig af syge familiemedlemmer. Det kan der jo ikke gøres så meget ved, men han skriver en sms til hende for lige at finde ud af, hvornår hun rejser.

Det viser sig så, at den planlagte rejse ikke omhandler familiebesøg, men er en længe planlagt rundrejse tæt på Danmark med veninder, som kommer på besøg fra hjemlandet. Rejsen foregår 10 dage efter termin, og farmor vil være af sted i 15 dage.

Men da han så spørger, om hun har overvejet, at hun potentielt ikke er i landet, når baby bliver født, svarer hun, at hun da vil være ked af den situation, men sådan er det. Okay. Dette gør min mand lidt ked af det, og han spørger, om hun måske vil være villig til at udskyde rejse lidt, hvis lillepigen ikke er født inden da, så farmor kan nå at se hende. Dette kan ikke lade sig gøre. Ej heller kan rejsen gøres lidt kortere, så hun kan komme lidt tidligere hjem.

Igen, okay, sådan er det. Men så skriver hun også, at hun ikke vil kunne komme og besøge baby i dagene op til at hun skal rejse, og seks dage efter, hun er kommet hjem. Fordi hun skal være sammen med veninderne fra hjemlandet og så arbejde.

Nu er min mand så såret. Vi bor halvanden time væk. Han glæder sig enormt til at blive far, og han føler, hans mor slet ikke prioriterer sit barnebarn. At der ikke er noget fleksibilitet i forhold til at finde tid til at se baby.

Men hvad synes I? Jeg søger desperat efter råd, for lige nu har min mand slet ikke lyst til at farmor skal se baby længere.

Jeg har selv en familien som ikke har den kæmpe store intresse for sine børnebørn. Jeg har lovet mig selv det skal være anderledes når ( hvis ) jeg får børnebørn. Selvfølgelig kan man ikke forvente at hele deres verden går i står fordi et barnebarn kommer til verden, men omvendt forstår jeg slet ikke at man kan holde sig væk. Ville nok stå standby og springe afsted så snart forældrene havde overskud til besøg. Som forældre har man jo som oftes også lyst til at vise sit lille barn. Selv om man også skal finde rollerne som forældre . Vi fik besøg på sygehuset , den første uge hjemme frabad vi os besøg, så vi lige kunne lande.

jeg kan sagtens forstå hans reaktion. Ville godt nok også blive skuffet hvis mine forældre ikke kunne finde tid tiæ at se sit første barnebarn ( eller nr 3 ) som forældre et man jo sindsygt stolte 

Anonym skriver:

Hun måtte gerne komme på mere end kiggebesøg for vores skyld. Hun har bare ikke vist interesse i andet. I de 5+ måneder hun har kendt til baby har hun intet nævnt om at se hende. Det var et forsøg fra vores side på at række ud til hende. Måske klodset gjort, men det var velment.

Men du har ret i, at vores datter selvfølgelig ikke kommer til at være verdens centrum for farmor på samme måde som for os.

Fortæl hinanden at hun skal lære at være farmor, at blive farmor tosset sker ikke pr automatik fordi der der kommer en graviditet, ja det er jo ikke en gang sikkert der sker, men der er en stor sandsynlighed for det sker når baby er der. 

Jeg var også små skuffet over min mor første gang fordi hun ikke blev glad, eller hvad man kan sige. Hun var faktisk lidt negativ, og sagde bagefter hun jo slet ikke forstod hvad det betød, hvad ville det gøre for vores forhold osv, forandring kan være skræmmende og man ikker aner jo ikke hvordan det er at blive farmor før man bliver det. Min mor blev så smask forelsket og totalt mormortosset og har været det siden og for alle de børn jeg endte med at få. 

Og du, giv din mand 7000 kram og lad ham brokke sig - jeg brokkede mig også. Men stil ikke krav til hende, men inviter hende ind a la: du kommer når du kan, vi vil glæde os til du kommer og vi kan præsentere vores barn til sin farmor.