Opfører farmor sig urimeligt? Råd søges!

Hej baby.dk,

Jeg søger meget råd og håber, I kan hjælpe. Det her bliver lidt langt, beklager.

Min mand og jeg venter vores første baby her i starten af juli. Vi er meget spændte, men også meget i tvivl om, hvordan vi skal forholde os til min mands mor og om hendes reaktioner er rimelige. Det skal siges, at min mand er enebarn, og at det derfor jo er farmors første barnebarn.

Min mand har et anstrengt forhold til sin mor, som de langsomt arbejder på at forbedre. Det har dog hele tiden været vigtigt for ham at forsøge at involvere hende i vores kommende datters liv, både for farmors og lillepigens skyld. I den forbindelse diskuterede min mand og jeg i går, hvordan vi bedst skulle håndtere, når min svigermor efter fødslen skulle se baby. Om det skulle være hos os, eller på hospital, om hvordan vi bedst undgik konflikter, osv. 

Så kommer min mand i tanke om, at farmor muligvis har planlagt en rejse hjem (hun er oprindeligt ikke fra Danmark og har stadig familie i udlandet) kort tid efter lillepigens termin for at tage sig af syge familiemedlemmer. Det kan der jo ikke gøres så meget ved, men han skriver en sms til hende for lige at finde ud af, hvornår hun rejser.

Det viser sig så, at den planlagte rejse ikke omhandler familiebesøg, men er en længe planlagt rundrejse tæt på Danmark med veninder, som kommer på besøg fra hjemlandet. Rejsen foregår 10 dage efter termin, og farmor vil være af sted i 15 dage.

Men da han så spørger, om hun har overvejet, at hun potentielt ikke er i landet, når baby bliver født, svarer hun, at hun da vil være ked af den situation, men sådan er det. Okay. Dette gør min mand lidt ked af det, og han spørger, om hun måske vil være villig til at udskyde rejse lidt, hvis lillepigen ikke er født inden da, så farmor kan nå at se hende. Dette kan ikke lade sig gøre. Ej heller kan rejsen gøres lidt kortere, så hun kan komme lidt tidligere hjem.

Igen, okay, sådan er det. Men så skriver hun også, at hun ikke vil kunne komme og besøge baby i dagene op til at hun skal rejse, og seks dage efter, hun er kommet hjem. Fordi hun skal være sammen med veninderne fra hjemlandet og så arbejde.

Nu er min mand så såret. Vi bor halvanden time væk. Han glæder sig enormt til at blive far, og han føler, hans mor slet ikke prioriterer sit barnebarn. At der ikke er noget fleksibilitet i forhold til at finde tid til at se baby.

Men hvad synes I? Jeg søger desperat efter råd, for lige nu har min mand slet ikke lyst til at farmor skal se baby længere.

Er det ikke lidt voldsomt at køre sådan en stemning op bare fordi hun ikke kan være det lige omkring fødslen,  - som I jo i øvrigt ikke aner det præcise tidspunkt for. 

Hvis din mand ellers har et ok forhold til sin mor så skal hun nok få rigeligt med baby at gøre. Og det kan jo også sagtens vise sig at I bliver lykkelige for at have fred og ro i starten. 

Jeg synes din mand skal forsøge at tage det lidt tilbagelænet. 

Anonym skriver:

Hej baby.dk,

Jeg søger meget råd og håber, I kan hjælpe. Det her bliver lidt langt, beklager.

Min mand og jeg venter vores første baby her i starten af juli. Vi er meget spændte, men også meget i tvivl om, hvordan vi skal forholde os til min mands mor og om hendes reaktioner er rimelige. Det skal siges, at min mand er enebarn, og at det derfor jo er farmors første barnebarn.

Min mand har et anstrengt forhold til sin mor, som de langsomt arbejder på at forbedre. Det har dog hele tiden været vigtigt for ham at forsøge at involvere hende i vores kommende datters liv, både for farmors og lillepigens skyld. I den forbindelse diskuterede min mand og jeg i går, hvordan vi bedst skulle håndtere, når min svigermor efter fødslen skulle se baby. Om det skulle være hos os, eller på hospital, om hvordan vi bedst undgik konflikter, osv. 

Så kommer min mand i tanke om, at farmor muligvis har planlagt en rejse hjem (hun er oprindeligt ikke fra Danmark og har stadig familie i udlandet) kort tid efter lillepigens termin for at tage sig af syge familiemedlemmer. Det kan der jo ikke gøres så meget ved, men han skriver en sms til hende for lige at finde ud af, hvornår hun rejser.

Det viser sig så, at den planlagte rejse ikke omhandler familiebesøg, men er en længe planlagt rundrejse tæt på Danmark med veninder, som kommer på besøg fra hjemlandet. Rejsen foregår 10 dage efter termin, og farmor vil være af sted i 15 dage.

Men da han så spørger, om hun har overvejet, at hun potentielt ikke er i landet, når baby bliver født, svarer hun, at hun da vil være ked af den situation, men sådan er det. Okay. Dette gør min mand lidt ked af det, og han spørger, om hun måske vil være villig til at udskyde rejse lidt, hvis lillepigen ikke er født inden da, så farmor kan nå at se hende. Dette kan ikke lade sig gøre. Ej heller kan rejsen gøres lidt kortere, så hun kan komme lidt tidligere hjem.

Igen, okay, sådan er det. Men så skriver hun også, at hun ikke vil kunne komme og besøge baby i dagene op til at hun skal rejse, og seks dage efter, hun er kommet hjem. Fordi hun skal være sammen med veninderne fra hjemlandet og så arbejde.

Nu er min mand så såret. Vi bor halvanden time væk. Han glæder sig enormt til at blive far, og han føler, hans mor slet ikke prioriterer sit barnebarn. At der ikke er noget fleksibilitet i forhold til at finde tid til at se baby.

Men hvad synes I? Jeg søger desperat efter råd, for lige nu har min mand slet ikke lyst til at farmor skal se baby længere.

Nej, det synes jeg egentlig ikke at hun gør. Det er en rejse der har været planlagt i lang tid og hvis du har termin 10 dage før den planlagte afgang, er det jo strengt taget slet ikke sikkert at du har født endnu, så forstår godt at hun ikke vil rykke den og det er jo heller ikke sikkert, at hendes rejse fæller har mulighed for at rykke ferien.

Slå koldt vand i blodet og se hvordan det hele flasker sig til den tid.

IenFart skriver:

Er det ikke lidt voldsomt at køre sådan en stemning op bare fordi hun ikke kan være det lige omkring fødslen,  - som I jo i øvrigt ikke aner det præcise tidspunkt for. 

Hvis din mand ellers har et ok forhold til sin mor så skal hun nok få rigeligt med baby at gøre. Og det kan jo også sagtens vise sig at I bliver lykkelige for at have fred og ro i starten. 

Jeg synes din mand skal forsøge at tage det lidt tilbagelænet. 

De har som nævnt desværre ikke det bedste forhold, men arbejder på det.

Og det er ikke så meget rejsen, men mere det, at der hele tiden kommer flere og flere ting oveni - så er det veninderne, så er det arbejdet. Det er nok bare svært at se, at man ikke kan finde et par timer i en ellers travl tid for at se sit nyfødte barnebarn.

Men tak for råd. Jeg vil tænke over det, du siger.

Hck skriver:

Nej, det synes jeg egentlig ikke at hun gør. Det er en rejse der har været planlagt i lang tid og hvis du har termin 10 dage før den planlagte afgang, er det jo strengt taget slet ikke sikkert at du har født endnu, så forstår godt at hun ikke vil rykke den og det er jo heller ikke sikkert, at hendes rejse fæller har mulighed for at rykke ferien.

Slå koldt vand i blodet og se hvordan det hele flasker sig til den tid.

Okay, tak for råd, som giver stof til eftertanke.

Du kan ikke forvente at hun laver ferien om. Men at sige at hun ikke kan se barnet de første dage eller før rejsen hvis du føder synes jeg er mærkeligt. Jeg ville se være vild med at skulle se barnebarnet hvis det var mig. Det er jo ikke fordi det tager så lang tid. De kan jo sidde i cafeen på hospitalet og så kan hun gå op.

Jeg kan godt forstå det gør ondt.. og jeg forstår ikke hvis farmor ikke kigger forbi, hvis hun vel at mærke er indenfor 1,5 times kørsel.

Men jeg vil lige fortælle at her tog farmor og farfar på 14 dages rejse lige oveni termin. Sådan var det bare. Jeg synes det er for meget at bede om at hun rykker rejsen, både fordi det involverer andre og bare i al almindelighed. Potientielt set har i mange år endnu sammen og baby lægger slet ik mærke til om farmor kommer, forbi i de første uger. Så svar på om det er urimeligt? Nej det synes jeg ikke. Men håber da hun kommer på banen hurtigt efter rejsen er forbi. Nyd freden og roen i starten. Det er kæmpe stort og hårdt at få den første.

Tak for jeres svar. I har nok ret I, at det var urimeligt at spørge, om hun kunne udskyde/afkorte rejsen. Jeg tror bare, min mand blev så forvirret, fordi hun før i tiden (inden min graviditet) har virket meget ivrig for at være inde over, hvis der kom børnebørn. Men nu hvor det er en realitet, så er der nærmest ingen interesse... Men det var ikke en rimelig forventning, og det kan jeg se nu.

Hun har meldt klart ud, at føder jeg ikke inden den 10. juli (40+6), så har hun først tid til at se baby engang i august. Selvom hun altså er i Danmark halvdelen af tiden og er halvanden time væk. Det er mest den del, der sårer min mand.

Jeg synes også, det lyder til at der bliver kørt en stemning op over noget, som man ikke helt ved hvornår bliver eller hvordan bliver.  

Nej, jeg synes ikke, hun er urimelig. Men kan sagtens sætte mig ind i følelsen af, at man gerne vil vise sin baby frem  

Jeg havde også så mange planer om, hvordan og og hvornår folk skulle besøge os. Ingen af tingene blev til virkelighed. 

Det er Selvf. Træls, at hun skal rejse, og kommer med flere ting osv. Men hendes liv kan jo ikke gå i stå. 

En anden ting er, at jeg tror, det bliver noget helt andet, når baby er født. Hun finder sikkert tid til at se baby alligevel. 

Jeg håber, I finder ud af det!  

Saphiira skriver:

Jeg synes også, det lyder til at der bliver kørt en stemning op over noget, som man ikke helt ved hvornår bliver eller hvordan bliver.  

Nej, jeg synes ikke, hun er urimelig. Men kan sagtens sætte mig ind i følelsen af, at man gerne vil vise sin baby frem  

Jeg havde også så mange planer om, hvordan og og hvornår folk skulle besøge os. Ingen af tingene blev til virkelighed. 

Det er Selvf. Træls, at hun skal rejse, og kommer med flere ting osv. Men hendes liv kan jo ikke gå i stå. 

En anden ting er, at jeg tror, det bliver noget helt andet, når baby er født. Hun finder sikkert tid til at se baby alligevel. 

Jeg håber, I finder ud af det!  

Desværre har hun meldt klart ud, at hun ikke kan finde tid før engang i august, hvis det ikke bliver inden den 10. juli. Nok mest den del, der er svært at sluge - det var urimeligt af min mand at håbe, hun ville ændre rejsen, men det føles heller ikke som om, der er plads til kompromis fra hendes side.