Uventet gravid med nummer 3

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

11. april 2017

Anonym trådstarter

Præcis det du siger om det sidste; med at lade mig ryste og acceptere at det her nu var naturens gang, var ogsp det min læge sagde. Hun sagde det ville være så sundt for mig. Jeg har jo heller ikke nogen reel grund til at skulle få en abort. Udover mit kontrollerende hoved. Jeg er bare skide bange! Bange for, at jeg ikke bliver rigtig glad, ender i depression osv. Jeg ser mange spøgelser. 

Hvor er det Got formuleret det med, at 'gid jeg ikke havde noget valg!' - fordi ja! Så skal man ikke tage stilling. 

Keg tænker også megwt på, at min mand siger: jeg tror ikke jeg kan hjælpe dig, hvis du knækker ved en abort. Det ville gøre for ondt. Og det respektere jeg ham virkelig for, at sige! Han er så ærlig og han glæder aig til endnu en i vores fanilie - så hvem er jeg iøvrigt, at ville frarøve ham den glæde? Hvis det giver mening. Han er mega cool i alt det her - han har dog svært ved, at se mig hænge med hovedet - derfor jeg også har brug for lidt sparring herinde. Tak igen! 

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

11. april 2017

Sahara82

Anonym skriver:

Hejsa

jeg er helt ny herinde og har aldrig brugt sådanne sidder før. 

Sagen er den, at jeg er blevet uventet gravid: hvordan skete det lige? Jeg har en dejlig skøn mand som er fuldstændig klar på den her fanilie forøgelse! Vi har i forvejen 2 børn på 7 og knap 4. 

Det her er mit livs største chok! Jeg troede ikke vi skulle ha flere børn - men det tænker jeg med al sandsynlighed vi skal! Jeg kan nok ikke klare en abort. Samtidig har jeg en uro indeni, og jo slet ikke de følelser jeg havde, som jeg havde da jeg blev gravid med de to andre. 

Er der nogen som har oplevet noget lignende og er kommet 'hele' ud på den anden side og lykkelige for en 'uventet 3'er'? 

Kh den chokerede ��



Vi har prøvet lidt det samme, bortset fra at det er en 2'er jeg venter  

Smed p-pillerne til august, og ved fra tidligere at jeg havde voldsomt svært ved at blive gravid. Det tog virkeligt længe om at få hormonerne ud af kroppen og hele processen strakte sig over 3 år før jeg blev gravid med den første. 

Midlertidigt renoverer vi hus hele efteråret og tiden til hinanden er stort set lig nul, så da jeg alligevel står med en positiv test i december er jeg fuldstændig i chok! Fire mdr!! Fatter det stadig ikke!! 

Har slet ikke nået at "crave" at være gravid og have en baby, så det er virkeligt helt anderledes denne her gang. Barnet er så velkomment og vi vil det så gerne nu, men det har godt nok taget tid at vende sig til. Er næsten i tredje trimester, og kan stadig have dage hvor jeg ikke forstår det. 

Mon ikke du bare lige skal vende dig til det også? 

Anmeld Citér

11. april 2017

Lul85

Anonym skriver:

Lul85: 

kan du huske hvor længe der gik inden du fandt den glæde? Jeg føler mig voldsom unormal her efter tre uger ...... ��



Jeg tror jeg var omkring 4 mdr henne 

Anmeld Citér

11. april 2017

Anonym trådstarter

Jeg har idag bestilt tid til den første graviditets undersøgelse - det var vildt grænseoverskridende. Jeg håber virkelig jeg med tiden vender mig til det og begynder at blive sådan rigtig glad! �� jeg kan blive helt lammet af angst og frygt - frygt for mit nye liv. Men det samme kan jeg ved tanken om abort - må nok bare sande, at uanset hvilket valg jeg måtte tage, så vil det få 'konsekvenser' 

Anmeld Citér

11. april 2017

Lul85

Lul85 skriver:



Jeg tror jeg var omkring 4 mdr henne 



Det lyder af lang tid og i perioden føltes det også som år... Når jeg ser tilbage på disse mdr. er det idag med helt andre øjne.

Jeg har efterfølgende erfaret at den periode kun har styrket mig som person. Jeg har lært mig selv at kende på en helt ny måde, som jeg ikke ville have kunne på anden vis. 

 

I tvivlens stund hvor jeg ikke kan vælge, læner jeg mig tilbage for at lade valget - vælge mig.

Anmeld Citér

11. april 2017

Anonym trådstarter

Okay - så tudbrølede jeh lige! ��sikke dog et citat - og trøstende ord, at du tænker sådan tilbage på den tid.... Så du tror jeg er 'helt normal'? 

Anmeld Citér

12. april 2017

Anonym trådstarter

Anonym skriver:

Jeg er samme sted. Er 5-6 uger henne med nr 3. Er først færdig med uddannelse om 2,5 år, bor i en lille lejlighed i Kbh og har 2 i forvejen. En på 2 og en på 4. 

Min mand vil ikke have flere, men jeg kan ikke få en abort (har prøvet det 2 gange før og fortrød den sidste...). Han er ok med det nu, men ja, det passer bare virkelig dårligt.



Det må ogsp svært - er du fastbesluttet på, at beholde så? 

Anmeld Citér

24. februar 2019

Anonym trådstarter

Hvordan er det gået med jer andre der fik en uventet baby? 

Min dreng er nu 15 mdr og han er bare så sød. Vildt skræmmende at læse til age her, og se hvor meget det fyldte i mit liv for 2 år siden. Nu er han bare en del af alt herhjemme 

Anmeld Citér

25. februar 2019

Anonym

Anonym skriver:

Hvordan er det gået med jer andre der fik en uventet baby? 

Min dreng er nu 15 mdr og han er bare så sød. Vildt skræmmende at læse til age her, og se hvor meget det fyldte i mit liv for 2 år siden. Nu er han bare en del af alt herhjemme 



Hvor er det skønt at høre!

Jeg er uventet gravid med nr 3. Vi ville begge gerne have en mere, men 3. graviditet kom pludseligt/uplanlagt og der bliver kun 19 måneder mellem nr. 2 og nr. 3. Jeg er 35+6, så det er lige om lidt og jeg er ret nervøs for hvordan det bliver. Er der meget forskel på at have 2 og tre børn. Vores den ældste er 7 år. 

Anmeld Citér

25. februar 2019

Anonym

Jeg er næsten højgravid med nummer 2 nu. Det var uventet og i et helt nyt forhold. Ind til videre har jeg det ikke på samme måde som med nummer 1, men tror det er fordi fremtiden bare skræmmer mig og han lun er 3 år. Synes det er noget Af en omvæltning. Men tror da det hele kommer når hun er født 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.