Min mand har altid godt kunne tænke sig at være enebarn. Han har en storesøster. Der har aldrig været forskelsbehandling, de har altid fået det samme og den samme opmærksomhed. De har da leget og krammet ligesom alle andre søskende og det er heller ikke fordi han ikke kan lide hende. Men han har fortalt at hun tit har set på ham som den irriterende lillebror og han på hende som den irriterende storesøster, der gerne ville bestemme det hele. Hun ringer kun når hun har brug for hjælp til noget og jeg kan se hvordan hun bare forsøger at udnytte ham uden at nogensinde give noget som helst igen. Kemien er der bare ikke rigtigt.
Anmeld
Citér
