Andre med enebarn

Lenchick skriver:

Jeg har en søn, som fylder 18 til sommer. 

Han er helt igennem fantastisk, men graviditeten og fødslen var så forfærdelige, at jeg allerede inden han blev født besluttede, at han forblev enebarn. Jeg hadede at være gravid, selvom jeg fysisk havde det godt. Fødslen havde nær kostet os begge livet og det var dråben. 

Han var enebarn indtil han var 12, så fik vi det første plejebarn, lige fra fødegangen. Hun er 5,5 og er vidunderlig! De to har det tætteste forhold. 

For 2 år siden fik vi et plejebarn mere, også fra spæd, dog nåede han blive 7 måneder inden han kunne flytte ind (pga div. udfordringer fra fødslen).

Så nu har vi en snart 18-årig, som er i gang med at tage kørekort og går i 2.g og vi har to små plejebørn på 5,5 og 2,5 år. 

Jeg elsker børn og at være mor, men min krop skulle altså ikke udsættes for endnu en graviditet og fødsel. 

Jeg har det faktisk lidt ligesom dig, at min krop helt ikke skal igennem det. Men at jeg elsker og være mor og mit hjerte kan godt bære flere, bare ikke igennem min krop. 

Hvordan kan man få spædbørn i pleje?

IenFart skriver:

Jeg er selv enebarn og har ikke umiddelbart savnet søskende. Jeg kan da godt være lidt misundelig på det bånd mine fætre og kunsiner har med hinanden men på den anden side er der jo ikke nogen garanti for at man får et nært forhold som søskende. Der er jo massevis af eksempler på søskende som ikke kan sammen overhovedet og så bliver de istedet en kilde til problemer. 

Jeg er ud af en søskendeflok på 3 og jeg har ingen kontakt til min storesøster. Min bror har jeg et godt forhold til, men vi er ikke vildt tætte. 

Så du har nemlig helt ret i at det ikke er alle som overhovedet har noget med sine søskende. 

modesty skriver:

Jeg er enebarn og har også kun selv et barn.

Min (eks)mand meldte meget klart ud inden vi prøvede at blive gravide at han kun ønskede et barn. Hans årsag var at vi er mennesker som går meget op i vores mobilitet og frihed. Vi har begge et arbejde som ind imellem kan have sene møder, vi elsker at rejse, vi elsker at være sociale og hænge ud med venner etc. Han ønskede at kunne fortsætte et liv som indeholdt disse ting og mente at det ville være markant nemmere med kun ét barn.

Jeg var skruk i et par år efter vores første barns fødsel, men nu hvor vores søn er snart 5 et halvt, er jeg overbevist om at det var den rigtige beslutning. Jeg ønskede egentlig ikke flere børn, men følte lidt at vi "burde" gøre som de andre og få én til. Jeg er vildt glad for den fleksibilitet som livet med ét barn giver. Samtidig med at jeg har fået den store gave det er at være mor.

Jeg har aldrig selv savnet søskende - hvilket nok også er hvorfor jeg har haft det ret OK med at mit barn blev enebarn.

Jeg har hørt andre ældre enebørn sige at når ens forældre begynder at blive syge og dør, så savner man at have en anden eller nogle andre at dele sorgen med. Men samtidig mener jeg ikke at det ville være forsvarligt at sætte et barn til verden udelukkende for at mildne et andet barns sorg xx antal år nede af vejen.

Jeg har et ekstremt godt og tæt forhold til mine forældre, som med garanti ikke ville have været det samme hvis jeg havde haft søskende. Og de har et meget tæt forhold til min søn som de elsker over alt i hele verden. Dette er virkelig en fordel ved at være enebarn som jeg ser det - hvis og såfremt ens forældre og bedsteforældre er gode, omsorgsfulde mennesker, så er det altså en kæmpe resource at få deres uforbeholdne opmærksomhed og kærlighed - og TID.

Jeg havde os altid troet jeg skulle have to børn, men nu mit barn dele og er snart seks og jeg knus elsker barnet  det var den største gave at blive mor. 

Men min pyske siger bare nej til at jeg skal gå igennem en graviditet igen, jeg nyder det simpelthen ikke. Men var os gravid som 21årige, og årerne har selvf modnet en.. men ja, vil gerne storken kom med en 

Anonym skriver:

Jeg har det faktisk lidt ligesom dig, at min krop helt ikke skal igennem det. Men at jeg elsker og være mor og mit hjerte kan godt bære flere, bare ikke igennem min krop. 

Hvordan kan man få spædbørn i pleje?

Du kan læse om hvordan man bliver godkendt som plejefamilie. Det er en lang proces, som ikke er nem.

Det, at være en familieplejer, er heller ikke dans på roser. Vi har to fantastiske børn, som vi elsker meget højt, men vi er også meget på arbejde pga børnenes forældre (især det ene barns far volder problemer). Vi bliver jævnligt udsat for trusler og jeg er også blevet overfaldet fysisk.

Grunden til vi kunne få tilbudt de helt små, er bl.a. vores alder. Da vi fik det ældste barn, var jeg 37 og manden 39. Det yngste barn kommer fra den samme kommune og vi blev faktisk spurgt, om vi ikke havde lyst til at udvide flokken da vi er rigtig gode, også pga. vores faglige baggrund (sygeplejerske og socialrådgiver)

Vores yngste har store udfordinger pga en svær kronisk sygdom og et barn, som ham, ville ikke kunne være i hvilken som helst plejefamilie.

Lenchick skriver:

Du kan læse om hvordan man bliver godkendt som plejefamilie. Det er en lang proces, som ikke er nem.

Det, at være en familieplejer, er heller ikke dans på roser. Vi har to fantastiske børn, som vi elsker meget højt, men vi er også meget på arbejde pga børnenes forældre (især det ene barns far volder problemer). Vi bliver jævnligt udsat for trusler og jeg er også blevet overfaldet fysisk.

Grunden til vi kunne få tilbudt de helt små, er bl.a. vores alder. Da vi fik det ældste barn, var jeg 37 og manden 39. Det yngste barn kommer fra den samme kommune og vi blev faktisk spurgt, om vi ikke havde lyst til at udvide flokken da vi er rigtig gode, også pga. vores faglige baggrund (sygeplejerske og socialrådgiver)

Vores yngste har store udfordinger pga en svær kronisk sygdom og et barn, som ham, ville ikke kunne være i hvilken som helst plejefamilie.

Nej det kan jeg godt se, men børn er generelt ikke altid en dans på roser, hvis du kan følge mig .. 

tan det vil jeg da prøve at læse op på, det var da en mulighed

men du har aldrig manglet en mere bio?

Anonym skriver:

Jeg elsker også at være MOR, men ikke at være gravid eller føde  

Selvsagt gør du det og alle andre mødre - det var mere for at skrive jeg ikke valgte flere børn til pga de andre børn men alene pga mig selv. Et enebarn mangler en søster/bror men får tilgengæld en masse andet som man ikke får når man har søskende. 

Og hvis du ikke har lyst til at være gravid og føde igen så er det dit valg og dit barn får er fantastisk liv som enebarn

Vi har kun et barn, en søn på 5 år. Vi får helt sikkert ikke flere. Han er lavet gennem fertilitetsbehandling og det var en lang proces. Vi har været igennem en omgang mere som ikke lykkedes for et par år siden. Jeg fik fjernet min livmor før jul, pga. vilde blødningsforstyrrelser,  så det er helt sikkert der ikke kommer flere. 

Jeg kunne godt for min søns skyld ønske han havde fået en søskende, men jeg elsker vores liv. Vi har fået lov til at opleve den ubeskrivelige glæde det er at have et barn men elsker friheden ved kun at have et barn. 

Min graviditet var slem. Jeg var sengeliggende i 14 uger med voldsomme gener ala opkastninger, svimmelhed mm og fødslen var heller ikke den fedeste oplevelse. Så på den måde brænder jeg ikke for at prøve igen. Jeg ved faktisk heller ikke om min krop ville have kunnet holde til det, da jeg døjer en del med ryggen når den bliver belastet. 

Kh. Malene 

lineog4 skriver:

Selvsagt gør du det og alle andre mødre - det var mere for at skrive jeg ikke valgte flere børn til pga de andre børn men alene pga mig selv. Et enebarn mangler en søster/bror men får tilgengæld en masse andet som man ikke får når man har søskende. 

Og hvis du ikke har lyst til at være gravid og føde igen så er det dit valg og dit barn får er fantastisk liv som enebarn

Det selvfølgelig rigtig, men får stadig dårlig samvittighed overfor ham

Anonym skriver:

Det selvfølgelig rigtig, men får stadig dårlig samvittighed overfor ham

Det skal du ikke have, jeg har haft en fantastisk som enebarn (de ting der ikke var fantastiske havde intet med min enebarns status at høre). Og jo kunne da være dejligt med en bror eller søster jeg var tæt på, men på den anden side har jeg heller ikke nogen der kan skuffe mig som jeg hører fra andre. 

Jeg føler mig ikke snydt eller at det var forkert af mine forældre kun at få mig. 

Anonym skriver:

Jeg elsker også at være MOR, men ikke at være gravid eller føde  

Men det "glemmer" man jo med tiden, det syntes jeg. 

Jeg har haft tre ekstrem dårlige graviditeter og to dårlige fødsler og en fuldstændig fantastisk fødsel, men da jeg fødte alle gangene, tænkte jeg, åh  var det bare det lykken ved at få sine smukke børn op til sig, gjorde bare at alt det dårlige ved graviditeterne og fødslerne blev glemt i det sekund de blev født