Jeg tænker at du er blevet mødt "forkert", for ja måske har din søn brug for mere eller andet, måske er han udfordret på et eller flere punkter og måske er han ikke, måske er han bare en dreng der giver udtryk for sin frustration og sin utryghed fremfor at vælge passiviteten og resignationen.
Men ligegyldigt hvad begrundelsen er så skulle du ikke efterlades alene. En kommunal vuggestue (og her er jeg så en smule uvidende for jeg ved ikke hvad tråde en privat passer har at trække i), har "eksperter" hos fx PPR som skal og kan råde og vejlede netop så din søn får det bedste tilbud. Jeg er sikker på det bedste tilbuddet mange værn er hjemme hos mor/far/mormor/farmor osv, 'en sådan hænger verden ikke sammen for mange i DK og derfor findes der også et godt tilbud for din søn og det har du ikke mødt. Om det er fordi din søn kræver noget særligt eller fordi du og din søn har mødt to "dårlige" steder vil jeg ikke udtale mig om. Men jeg vil udtale mig om at begge steder har fejlet fordi de ikke har taget opgaven om at guide og hjælpe dig alvorligt men har ladet dig sejle i din egen sø nu uden arbejde.
Fint du selv tager nogle skridt nu, men var jeg dig så ringede jeg til visiteringen til daginstitutioner i din kommune og forklarede hvad du har oplevet, hørte om du selv kan få kontakt med PPR, eller eventuelt få kontakt med en sagsbehandler. Jeg er mildest talt i lidt chok over man fortæller dig først at vuggestue ikke passede til din søn, du finder en privatløsning og du nu står i ingenmandsland - skulle din søn have så store udfordringer så han ikke kan fungerer i en gruppe med 3 børn så må du/I ikke bare efterlades for jer selv og klare den selv. Det skal lige siges jeg umiddelbart har svært ved at tro på at en kompetent dagplejer ikke kan rumme meget barn med særlige udfordringer i en gruppe på 3, de børn der har særlige udfordringer "plejer" at tælle for 2 og kan derfor rummes i en flok på 3-4 børn hos kommunal dagpleje
og når alt det er skrevet, så er jeg helt enig med et af de andre indlæg. Tilgangen hvor det er din søn der sygeliggøres er helt forkert.
Hej og tak for dit svar. Det gav stof til eftertanke.
Jeg er helt enig i, at det ikke kan / må være meningen at man skal 'efterlades' som jeg netop også oplever at vi er blevet undervejs i forløbet. En privat passer har som sådan ikke nogle tråde at trække i, og årsagen til at vi i sin tid valgte en privat børnepasser skal findes i de lange ventelister til dagpleje.
Jeg har talt med mit arbejde, efter de har haft noget betækningstid ift. min situation, og de har været så forstående under hele forløbet. De har tilbudt mig at jeg til enhver tid, når en god løsning til min søn er fundet, kan vende tilbage til min stilling og imellemtiden kan jeg arbejde hjemmefra i aftentimerne indtil vi finder en løsning til min søn.
Jeg vil meget gerne vide, hvorfor du mener at en sagsbehandler ville kunne hjælpe i denne situation? 
Jeg har fået fat i en dygtig terapeut som har erfaring med at rådgive bl.a. indtutioner i børn med sanseudfordringer o.lign. Hun har også erfaring som sundhedsplejerske. Jeg fortalte hende kort om vores forløb og hun kunne berolige mig helt med, at jeg nu var 'i de rigtige hænder' ud fra det jeg fortalte om vores forløb med de to pasningstilbud.
Min plan er at kontakte pladsanvisningen, så snart jeg ved om min dreng har nogle særlige udfordringer eller om han ikke har. Dette føler jeg er en vigtig brik at få afklaret i dette forløb.
Det er, så vidt jeg har kunne læse mig til, normalt at man kontakter institution -> PPR -> Ergo/fys terepeut i den rækkefølge. Hos os har jeg taget kontakt direkte til slutleddet (Ergo/fys) i og med vi jo ikke er tilknyttet et dagstilbud.
Det er ikke mit indtryk at han ikke trivedes i pasningen med de andre børn, som han sagtens kunne lege med parallelt mv. samtidig med at han også altid blev så glad, når han så sin gode legekammerat om morgenen. Vi fik flere gange også sendt videoer, hvor han sidder og hygger sig med de andre børn under spisning og sang. Vi ses også tit med børn fra mødregruppen, hvor han også er meget nysgerrig og interagerer med de andre børn på god fod.
Vi har blot fået af vide fra børnepasseren, at vores dreng reagerede på når de andre børn fx var kede af det - så blev også han ked af det. Hvis du har læst den anden tråd, fremgår det også at vi kunne blive ringet hjem hvis han 'virkede lidt træt', 'var lidt pylret' og sågar har jeg oplevet at hente ham, hvor passeren sagde at han havde haft en super dag.
Men ja, det er et ingenmandsland vi er havnet i og derfor har jeg også valgt at tage skeen i egen hånd, så vi kan finde den bedste løsning til min søn.
Terepeuten jeg har kontaktet ville først screene min søn og vi har aftalt, at hun udarbejder et skriv på ham, hvis han har nogle særlige udfordringer.
Jeg er kun interesseret i at finde den bedste løsning til min søn, som indtil videre ikke har haft noget almindeligt forløb. Og så vil jeg bare lige sige tak for de gode råd undervejs, jeg tænker lige at opdatere tråden også når vi ved, hvilket ben vi skal stå på.