Hvordan "opdrager" I, i disse situationer?

Vi har en pige her hjemme på 5,5 år som driver os til vanvid, hun har er voldsomt temperament, og respekterer os ikke hvis vi siger stop. 

Vi øver os meget i når hun bliver sur og kaster med tingene at sige noget med "jeg kan godt høre at du bliver sur nu, men......". Og de situationer er blevet bedre efter vi øver os i ikke at blive sure og tale med store bogstaver. 

Men vi kan ikke finde "en plan" for de situationer hvor hun bliver ved med at fjolle, larme/løbe rundt, f.eks i bilen bliver ved med at råbe den samme ting nogle gange, hun har det sjovt, men man bliver SÅ træt af at høre den samme "weeee" lyd eller hvad det kan være, konstant. eller hele tiden laver pjat ved bordet når vi skal spise. 

Hvad gør i andre? Det er ligesom om hun har virkeligt meget uro i kroppen konstant. 

Jeg prøver at tænke mindre på teorier og bare være ærlig:

'Jeg synes virkelig, at det er irriterende at du løber rundt sådan. Enten sætter du dig ned, ellers skal du gå ind på dit værelse.' Helt fredeligt.

Det er meget nemmere at opdrage, når man er ærlig.

Vi har en pige her hjemme på 5,5 år som driver os til vanvid, hun har er voldsomt temperament, og respekterer os ikke hvis vi siger stop. 

Vi øver os meget i når hun bliver sur og kaster med tingene at sige noget med "jeg kan godt høre at du bliver sur nu, men......". Og de situationer er blevet bedre efter vi øver os i ikke at blive sure og tale med store bogstaver. 

Men vi kan ikke finde "en plan" for de situationer hvor hun bliver ved med at fjolle, larme/løbe rundt, f.eks i bilen bliver ved med at råbe den samme ting nogle gange, hun har det sjovt, men man bliver SÅ træt af at høre den samme "weeee" lyd eller hvad det kan være, konstant. eller hele tiden laver pjat ved bordet når vi skal spise. 

Hvad gør i andre? Det er ligesom om hun har virkeligt meget uro i kroppen konstant. 

Enten fejler hun noget - eller også har hun ikke en XXXX respekt for dig/jer.

Vi har mange børn, og der er simpelthen ikke plads til børn, der hænger i gardinerne eller vælter hele huset, så det er kærlig, men hård opdragelse fra start.

Vores børn ved, at de er elskede, men de kender også reglerne, som gør, at det er rart at være her for alle.

Jeg gad heller ikke makke ret, hvis du kom med det der pædagog-fis hver gang, hvad med slet og ret at stoppe det?!

Venligt, men bestemt. 

Stop med den lyd, det er der ingen der gider at høre på.

Det er okay at være sur, men vi skal allesammen være her. Hvis du har brug for at skælde ud, så gå op på dit værelse, så kan du komme ned og få en krammer, når du har lyst til at være sammen med os igen.

Eller, lad være med at råbe af mig, jeg råber ikke af dig - og hjælper det ikke, får hun besked på at gå på værelset og råbe færdigt, og igen må hun komme ned, når hun har lyst til at opføre sig, så vi allesammen kan være her.

Anonym skriver:

Enten fejler hun noget - eller også har hun ikke en XXXX respekt for dig/jer.

Vi har mange børn, og der er simpelthen ikke plads til børn, der hænger i gardinerne eller vælter hele huset, så det er kærlig, men hård opdragelse fra start.

Vores børn ved, at de er elskede, men de kender også reglerne, som gør, at det er rart at være her for alle.

Jeg gad heller ikke makke ret, hvis du kom med det der pædagog-fis hver gang, hvad med slet og ret at stoppe det?!

 

Men hvordan skal jeg stoppe det når hun sidder i bilen og siger den samme lyd hele tiden? Selvom jeg bliver sur, og nærmest råber hjælper det ikke. Derfor søger jeg råd her. Det er sku svært at smide hende på værelset når man kører bil 

Abracadabra skriver:

Jeg prøver at tænke mindre på teorier og bare være ærlig:

'Jeg synes virkelig, at det er irriterende at du løber rundt sådan. Enten sætter du dig ned, ellers skal du gå ind på dit værelse.' Helt fredeligt.

Det er meget nemmere at opdrage, når man er ærlig.

Er prøvet, vi er bare trætte af konstant at skulle råbe og skælde ud. Derfor søger jeg andre ideer. 

Vi har prøvet når vi spiste aftensmad og hun blev ved med at pjatte, at sætte hende i køkkenet og spise selv og fortalt at vi ikke havde lyst til at sidde sammen med hende når det var på den måde, og givet hende advarsler om at hvis hun fortsatte ville hun komme der ud og sidde. 

Det er skam ikke fordi vi bare lader hende fortsætte, men det er virkeligt ufedt at skulle skælde ud fra morgen til aften. 

Anonym skriver:

Men hvordan skal jeg stoppe det når hun sidder i bilen og siger den samme lyd hele tiden? Selvom jeg bliver sur, og nærmest råber hjælper det ikke. Derfor søger jeg råd her. Det er sku svært at smide hende på værelset når man kører bil 

Jeg kender jo ikke jeres barn eller jer, men opdragelsen sker jo primært i huset, hvor I har flere handlemuligheder. Jeg ville i bilen nok skrue op for musikken og ignorere hende, fordi mulighederne er meget begrænsede.

Derhjemme ville jeg køre hardcore konsekvens, så rammerne var meget tydelige - det bliver længere oppe foreslået, at hun kunne have en diagnose, men diagnose eller ej er svaret det samme: Tydelige grænser og rammer.

Jeg plejer i øvrigt sjældent at være sur og råbende. Jeg konstaterer bare, at skrigeriet må foregå på værelset, og at jeg glæder mig til at se hende igen, når hun er færdig.

Abracadabra skriver:

Jeg kender jo ikke jeres barn eller jer, men opdragelsen sker jo primært i huset, hvor I har flere handlemuligheder. Jeg ville i bilen nok skrue op for musikken og ignorere hende, fordi mulighederne er meget begrænsede.

Derhjemme ville jeg køre hardcore konsekvens, så rammerne var meget tydelige - det bliver længere oppe foreslået, at hun kunne have en diagnose, men diagnose eller ej er svaret det samme: Tydelige grænser og rammer.

Jeg plejer i øvrigt sjældent at være sur og råbende. Jeg konstaterer bare, at skrigeriet må foregå på værelset, og at jeg glæder mig til at se hende igen, når hun er færdig.

Hader bare at sende hende på værelset, synes ikke hendes værelse skal forbindes med en "straf", men vi har snakket om konsekvent at sende hende på værelset hvis hun fortsætter med f.eks at klatre rundt i sofaen når vi beder hende om at stoppe. Altså simpelthen fjerne hende fra situationen 

Anonym skriver:

Er prøvet, vi er bare trætte af konstant at skulle råbe og skælde ud. Derfor søger jeg andre ideer. 

Vi har prøvet når vi spiste aftensmad og hun blev ved med at pjatte, at sætte hende i køkkenet og spise selv og fortalt at vi ikke havde lyst til at sidde sammen med hende når det var på den måde, og givet hende advarsler om at hvis hun fortsatte ville hun komme der ud og sidde. 

 

Det er skam ikke fordi vi bare lader hende fortsætte, men det er virkeligt ufedt at skulle skælde ud fra morgen til aften. 

1. Er det forkert at pjatte under aftensmaden? Enten er man i godt humør, ellers er man ikke sulten. Hér er det svært at vide, om jeres forventninger er forkerte...
2. I har prøvet at sætte hende i køkkenet og prøvet at true med det... Hvad med om I fandt én måde at tackle det på, som I altid gjorde?

Jeg tror i øvrigt ikke, at man behøver at råbe... Bare flytte hende. Hvad siger pædagogerne? Kan I få tips af dem?

Meget imod mit første udsagn kan det måske hjælpe jer at læse et par bøger om opdragelse. Du virker meget søgende, og de onliners du få herinde er næppe tilstrækkelige.

Anonym skriver:

Hader bare at sende hende på værelset, synes ikke hendes værelse skal forbindes med en "straf", men vi har snakket om konsekvent at sende hende på værelset hvis hun fortsætter med f.eks at klatre rundt i sofaen når vi beder hende om at stoppe. Altså simpelthen fjerne hende fra situationen 

Det er da ikke en strafejl at gå på værelset. Det er bare en konstatering, at du ikke gider høre på skrigeriet, så det må foregå et andet sted. 

Er du bange for at 'opdrage'? Siden du har sat udtrykket i citationstegn? Du råber jo i stedet, lyder det til...

Gå på biblioteket. Der er mange gode bøger om børneopdragelse.