Jeg er førstegangsmor til en fantastisk lille fis, som går i en nyopstart dagpleje med to andre børn.
Jeg er alene om det og har fået et nyt arbejde, hvor jeg stadig er ansat i prøvetid. Men mit fravær er ved at tage overhånd - Dagplejemor har været syg sammenlagt 1,5 uge på de to måneder vi har været der og har i snit ringet efter mig 2 dage om ugen, hvor jeg har måtte forlade mit arbejde for at hente min datter.
Problemet er ikke det at jeg skal hente - men at hun ringer uden nogen rigtig 'grund'. Min datter er stort set altid i godt humør, når jeg så i al hast har hentet hende og når vi kommer hjem har hun bare været helt i hopla.
Det første stykke tid hun gik hos sin dagplejemor var der ingen problemer og hun ringede ikke så ofte, som hun gør nu. Det der er sket er, at hun har fået et barn mere (så nu er de tre) og siden hun har fået det tredje barn har hun ringet min datter hjem flere gange om ugen - så er det maven, så er hun for pylret, så er hun for træt og ikke pga sygdom.
Når jeg har hentet min datter, så har der ingenting været med hende herhjemme. Hun kan fint passes af andre og dette har aldrig været en udfordring. Er også glad for sin dagplejemor.
Jeg vil lige understrege at jeg selvfølgelig altid henter fordi jeg jo vil mit barn det bedste, og hvis hun ringer går jeg ud fra at det er fordi mit barn har brug for at blive hentet.
Men jeg kan altså risikere at miste mit arbejde og er bange for, at dagplejemor efter det tredje barn synes det måske er lidt hårdt og at jeg er 'for nem' at ringe efter fordi jeg altid kommer uanset årsag.
Men tager jeg helt fejl?
Senest har hun bedt mig komme minimum fast 1 gang om ugen og hente min datter tidligt, helst omkring kl 11.
Det er rigtig svært for mig at kombinere med mit nye arbejde, hendes begrundelse til at jeg skal hente tidligt er at min datter har brug for at være meget på armen / hos den voksne og dette kan hun ikke imødekomme fordi hun også skal passe de andre børn.
Jeg betaler rigtig mange penge for den private ordning og i forvejen flekser jeg alt det jeg kan, da hun har åbningstider fra 8-16.
Min datter er i rigtig fin trivsel, går, leger, siger mange ord og har lige været til 1 års undersøgelse hvor hun fik en masse ros. Der er heller aldrig problemer når vi er sammen med andre voksne eller børn.
Dagplejemor fortæller mig også at det er rigtig synd for de to andre børn, at min datter græder fordi hun ikke må / kan sidde hos dagplejemor på armen den periode hun nu har brug for det.
Hjælp - Er jeg helt forkert på den? Eller overser jeg noget?