At give piller til børn

Billefamilie skriver:

Hej.

Jeg læste tidligere i dag om en mor der ikke giver piller til sine børn og hun synes det er det værste man kan gøre.

Nu er tre af mine børn så store at de selv kan be om en ipren hvis de ikke har det så godt. Når de ber om en pille så giver jeg dem det altid - uden samråd med læge. Eller min mand er læge så i lidt samråd med læge 

Jeg kunne læse mig frem til at der er mange der ikke giver piller til deres børn med mindre det er strengt nødvendigt. Er det bare min mand og jeg der giver piller til vores børn? Er det mere normalt ikke at give piller?

Jeg synes det kunne være spændende at høre jeres holdninger. Giver i piller til jeres børn eller gør I ikke? Og hvorfor/hvorfor ikke?

Der er mulighed for at svare anonymt hvis man vil det.

Min datter på 7 får aldrig smertestillende og hun har ikke fået det siden hun som lille havde mellemørebetændelse. 

Jeg kender flere der giver deres børn når de synes de virker syge eller har ondt pga tænder. Det er jeg slet ikke fan af. Spiser heller ikke selv piller selvom jeg har haft hovedpine eller mens smerter. 

Men sådan er vi nok så forskellige. 

Vi giver kun panodil til vores datter, hvis det er strengt nødvendigt og det kan tælles på en hånd hvor mange gange hun har fået det. Jeg har ikke lyst til at være rundhåndet med det, og både min kæreste og jeg skal også være virkelig syge før vi tager noget. 

Vi klare os fint uden piller. De vil hellere dø end at spise medicin herhjemme Vi kommer langt med kolde klude/ varme dunk, søvn, rigeligt væske og putte hos mor/far.  De er 9, 6 og 4 år. Jeg spiser heller ikke piller selv. Synes ikke det er nødvendigt medmindre man er lige ved at dø af sygdom der ikke vil gå væk. 

Her gives det efter behov, ved smerter såsom vokseværk og hovedpine, bruger det ikke til f.eks halsbetændelse, der får de kamillete med honning ... bruger det kun som febernedsættende hvis de er meget plaget og ikke vil drikke, så længe de drikker får de lov at have feber

Jeg giver det sjældent og tagee det også selv sjældent jeg mindes faktisk ikke at min dreng på 21 måneder har fået nogen form for medicin endnu.

Han har haft feber et par gange, tandfrembrud osv men det er småting og ikke noget jeg vil give medicin for. 

Han får en vitamin pille hver morgen og fiskeolie men det er også det.

Min søn er 2 år og 7 mdr. 

Han har fået panodil 3-4 gange i samråd med lægen, ved feber... Og mellemørebetændelse.. 

Han har fået penicillin 3 gange grundet betændelse i fødderne og øre dråber for mellemørebetændelse.. 

Jeg selv bruger treo ved hovedpine, det eneste der hjælper på det. Og fordi mine hovedpine har det med kun at blive værre i løbet af dagen.

Panodil tager jeg ved andre meget slemme smerter.. 

Min søn får fiskeolie og vitamin piller hver dag 

Anonym skriver:

Mine børn på 9 og 10 år, få ikke piller og jeg tager også kun selv piller hvis det er meget nødvendigt. (Jeg Få dog mod depression)

Min datter var syg i en uge i december og da hun en af dagene beklagede sig over smerte så tilbød jeg hende en 1/2 penodil men hun ville værker have den eller det flydende. 

 

Dog har jeg en veninde der giver sit barn piller lige så snart barn siger det har ondt, feks hvis barnet har slået benet bare for at få fred og giver også barnet fiske olie, plus børnene også få piller både nå de har hård og tynd mave osv. 

Og det syntes jeg er i overkanten 

Det er rigtig godt, at give fiskeolie - både børn og voksne har godt af det. Det har intet med smertestillende at gøre

Vi giver panodil hvis der er behov for det. Det vil sige ved høj feber. De får umiddelbart ikke piller, hvis de kommer og siger, at de har ondt i hovedet. De bliver bedt om, at drikke vand og slappe af, og så går det som regel væk. De er næsten 8 år og 9 1/2 år.

Derudover får de begge en muliti vitaminpille hver dag. Den store får desuden fiskeolie og ADHD medicin

Vi er ikke pilleforskrækket

Måske har vi bare været virkelig heldige, at vores børn har sluppet gennem deres barndomme uden ret meget sygdom. De har begge fået smertestillende to gange i deres liv. Ingen af dem husker det, og de spørger aldrig efter piller (undtagen piller mod børneorm, der smager af slik  ikke just det bedste middel for at få dem til at forbedre håndhygiejnen). 

Jeg tager heller ikke selv noget mod hovedpine, igen, måske er vi bare rigtige heldige, men jeg synes også det er vigtigt at kende sin krop - behag, som ubehag. Og hellere håndtere smerten og årsagen til smerten, end at trylle den væk. Altså, jeg mener at der er jo en grund til fx hovedpine, og er den tilbagevendende, er der noget, der skal ændres og ikke en pille, der skal tages. Måske skal der luftes oftere ud, ændres i kosten, mere vand, mindre tid ved computeren, stress eller sådan noget. 

Men ja, nemt for mig at skrive, når jeg ikke døjer med smerter 

Billefamilie skriver:

Hej.

Jeg læste tidligere i dag om en mor der ikke giver piller til sine børn og hun synes det er det værste man kan gøre.

Nu er tre af mine børn så store at de selv kan be om en ipren hvis de ikke har det så godt. Når de ber om en pille så giver jeg dem det altid - uden samråd med læge. Eller min mand er læge så i lidt samråd med læge 

Jeg kunne læse mig frem til at der er mange der ikke giver piller til deres børn med mindre det er strengt nødvendigt. Er det bare min mand og jeg der giver piller til vores børn? Er det mere normalt ikke at give piller?

Jeg synes det kunne være spændende at høre jeres holdninger. Giver i piller til jeres børn eller gør I ikke? Og hvorfor/hvorfor ikke?

Der er mulighed for at svare anonymt hvis man vil det.

Kun hvis det er vildt nødvendigt. Hvis de fx ikke kan sove pga skyhøj feber eller lign. Min store på 5 har aldrig fået piller eller flydende Panodil eller lign. Medicin i det hele taget. 

Den lille på 2 har fået børnepanodil da hun havde hånd-mund-fodsyge og græd og græd og græd pga smerter i munden. Kun når hun havde fået Panodil kunne hun få et par skeer yoghurt ned og en tår vand. 

Så ja, det skal være slemt her. Jeg spiser heller ikke piller ved en alm hovedpine, så drikker jeg en masse vand og masserer nakken. hvis jeg er hjemme hviler jeg mig lidt hvis det er muligt.