Skal min kat aflives?

Jeg har lige hentet min kat hjem fra nabobyen. Han har været væk i over en måned nu og er nu godt et kilo lettere og med diverse småskavanker. Det er 3 gang på et år han har været væk, og jeg ved ikke helt hvorfor det sker. Første gang han gjorde det var mens jeg stadig var gravid, så synes ikke at det kan være pga den lille, at han er smuttet.

Han har i alle hans leveår haft en nervesygdom, som dyrlægerne ikke rigtig kan kategorisere. De ved simpelthen ikke hvad det er, men han bliver slinger og kan ikke rigtig styre bagkroppen og hans hoved hænger skævt. Dyrlægen er overbevist om, at han ikke lider men blot har brug for at gå og tulre selv de dage, hvor han ikke er på toppen. Han vil gerne nappe når han har de dage. Derfor er jeg konstant opmærksom på ham og den lille, for der må for guds skyld ikke ske noget. 

Jeg er virkelig i tvivl om at vi skal give ham fred. Han bliver tilsidesat pga vores datter og han er jo syg. Jeg har altid været imod at aflive raske dyr, fordi man ikke har tid til dem og da jeg sagde den sætning til min dyrlæge, så sagde hun "Jamen han er jo ikke rask". Desuden har jeg egentlig nydt den måned han har været væk - jeg har nydt det med dårlig samvittighed, hvis I forstår. Jeg har ikke skullet være over min datter hele tiden og døre i huset kunne stå åbne osv uden at tænke på om han nu lå i hendes seng og havde slæbt en tæge med ind eller om han lå og bed i vores stofmøbler... men jeg holder stadig meget af det lille skind

Hvad havde I gjort i min situation? 

Anonym skriver:

Jeg har lige hentet min kat hjem fra nabobyen. Han har været væk i over en måned nu og er nu godt et kilo lettere og med diverse småskavanker. Det er 3 gang på et år han har været væk, og jeg ved ikke helt hvorfor det sker. Første gang han gjorde det var mens jeg stadig var gravid, så synes ikke at det kan være pga den lille, at han er smuttet.

Han har i alle hans leveår haft en nervesygdom, som dyrlægerne ikke rigtig kan kategorisere. De ved simpelthen ikke hvad det er, men han bliver slinger og kan ikke rigtig styre bagkroppen og hans hoved hænger skævt. Dyrlægen er overbevist om, at han ikke lider men blot har brug for at gå og tulre selv de dage, hvor han ikke er på toppen. Han vil gerne nappe når han har de dage. Derfor er jeg konstant opmærksom på ham og den lille, for der må for guds skyld ikke ske noget. 

Jeg er virkelig i tvivl om at vi skal give ham fred. Han bliver tilsidesat pga vores datter og han er jo syg. Jeg har altid været imod at aflive raske dyr, fordi man ikke har tid til dem og da jeg sagde den sætning til min dyrlæge, så sagde hun "Jamen han er jo ikke rask". Desuden har jeg egentlig nydt den måned han har været væk - jeg har nydt det med dårlig samvittighed, hvis I forstår. Jeg har ikke skullet være over min datter hele tiden og døre i huset kunne stå åbne osv uden at tænke på om han nu lå i hendes seng og havde slæbt en tæge med ind eller om han lå og bed i vores stofmøbler... men jeg holder stadig meget af det lille skind

Hvad havde I gjort i min situation? 

Er han kastreret?? Hvis ikke kan det måske hjælpe på det med at han går sin vej.

Nu ved jeg ikke hvor gammel han er, men katte kan faktisk blive små demente som mennekser og kan som resultat af det, ikke altid finde hjem igen.

Det kan også være hans sygdom der gør at han går.

Havde han været min, havde jeg nok forsøgt med en evt. kastration først og havde det ikke virket havde jeg ladet ham få fred. han har det med at nappe efter jer, de dage han har det skidt og for mig ville det være nok til at vælge en aflivning, da han tydeligt viser at han har det skidt.

det er heller ikke fair, hverken overfor ham, eller dig at du hele tiden skal være obs på ham pga. din datter.

her må dyrerne gerne være i sengen, men det er jo en smagssag og tæger og andet kravl er jo et lod man trækker når man har dyr

kan godt forstå at du har nydt tiden og måske er det fordi du ubevidst har taget et valg? eller inderst inde godt ved hvad der (måske) ville være bedst? selvom du har dårlig samvittighed over det

Nu hvor han har været væk i længe og har tabt sig, så start op med små hyppige måltider og rigeligt væske, så han ikke får problemer med maven oven i alt det andet. (bare et godt råd )

Hvis han ikke lider, så vil jeg ikke mene, at han er så generet af sin sygdom at du kan bruge det som undskyldning for at få ham aflivet. På mig lyder det mest af alt som om du er træt af at have ham, specielt efter du har fået et barn. Og det er en ærlig sag - jeg ved, at der er mange, der har det på samme måde. Jeg er dog af den holdning, at når man vælger at få et dyr, så har man også valgt at tage sig af det så længe det lever, medmindre noget vildt og uforudsigeligt skulle ske. 

Hvis du er så træt af ham, at du vurderer, at det går ud over din omsorg for ham, så ville jeg prøve at omplacere ham. Jeg ville på ingen måde vælge at aflive et dyr, som levede fint med en "skavank". 

den syntes  jeg f .... er svær. har selv lige med flere dages gråd aflivet vores 13 år gl kat . Hvis man har  taget et dyr nd er man  forpligtet til at sørge ordentligt for det HELE DETS LIV  og  ikke " smide Væk "  når det så ikke lige passer ind i ens liv . 

Se på Dyreværns organisationer der er overdænges med overskuds dyr som folk fik fordi  de lige syntes at de skulle have et kat / hund/ kanin,fugl  ....  men så ikke alligevel ,  hov jeg fik allergi.. en klassiker  fra kattensværn , jeg flyttede i lejlighed, jeg tænke ikke over at den blev så stor,  at de blev så gamle. 

Når det sure opstød så er skrevet , så lyder det ikke som om at din kat PT har meget  livskvalitet med den sygdom den har. 

Har din kat et godt katte liv ?  hvis nej så ville jeg overveje om han skulle aflives , hvis du tænker  ja , så må du tage dig af ham  

Han får det dårligt og begynder at nappe? Hvilket er et tydeligt tegn på smerte og ubehag. Jeg ville enten give ham til en gammel tante der kan forkæle Ham og har råd til div dyrelæge regninger hvis/når sygdommen blir værre. Eller give ham fred. En syg kat skal ikke gå og være til besvær. Og selv om dyrelægen siger han ikke lider, så tænker jeg desværre at enten kat eller barn vil lide store smerter den dag katten har ondt og datteren synes den skal nusses.  Og det kan man jo ikke bebrejde hverken kat eller barn. Men mere den voksne der ikke ville ta en beslutning i god tid. 

Liland skriver:

Er han kastreret?? Hvis ikke kan det måske hjælpe på det med at han går sin vej.

Nu ved jeg ikke hvor gammel han er, men katte kan faktisk blive små demente som mennekser og kan som resultat af det, ikke altid finde hjem igen.

Det kan også være hans sygdom der gør at han går.

Havde han været min, havde jeg nok forsøgt med en evt. kastration først og havde det ikke virket havde jeg ladet ham få fred. han har det med at nappe efter jer, de dage han har det skidt og for mig ville det være nok til at vælge en aflivning, da han tydeligt viser at han har det skidt.

det er heller ikke fair, hverken overfor ham, eller dig at du hele tiden skal være obs på ham pga. din datter.

her må dyrerne gerne være i sengen, men det er jo en smagssag og tæger og andet kravl er jo et lod man trækker når man har dyr

kan godt forstå at du har nydt tiden og måske er det fordi du ubevidst har taget et valg? eller inderst inde godt ved hvad der (måske) ville være bedst? selvom du har dårlig samvittighed over det

Nu hvor han har været væk i længe og har tabt sig, så start op med små hyppige måltider og rigeligt væske, så han ikke får problemer med maven oven i alt det andet. (bare et godt råd )

Ja, han er kastreret. Han er snart 5 år og vi har boet her i 1.5 år, så han burde jo ikke forsvinde fordi han ikke kender området. Måske er det hans sygdom som gør ham forvirret og han så ikke kan finde hjem.

Nu har han snart været hjemme i et døgnet og ham har endnu ikke gjort sig ren. Han lugter og hans savler, hvilket også lugter rigtig fælt. Han er hævet i munden og virker meget træt og udmattet. Vi har haft "møde" herhjemme og har efter mange tårer og overvejelser besluttet, at han skal have fred. Det er ikke første gang, at det er på tale at han skal herfra. Da han bed mig første gang snakkede vi om det, men fik aldrig gjort noget ved det, fordi det var for svært for os. Men vi er kommet frem til, at det er for egoistisk at holde ham i live. Også fordi vores datter er inde i billedet nu. Der MÅ IKKE ske hende noget. Før var det kun os selv det gik ud over. 

Falk43 skriver:

den syntes  jeg f .... er svær. har selv lige med flere dages gråd aflivet vores 13 år gl kat . Hvis man har  taget et dyr nd er man  forpligtet til at sørge ordentligt for det HELE DETS LIV  og  ikke " smide Væk "  når det så ikke lige passer ind i ens liv . 

Se på Dyreværns organisationer der er overdænges med overskuds dyr som folk fik fordi  de lige syntes at de skulle have et kat / hund/ kanin,fugl  ....  men så ikke alligevel ,  hov jeg fik allergi.. en klassiker  fra kattensværn , jeg flyttede i lejlighed, jeg tænke ikke over at den blev så stor,  at de blev så gamle. 

Når det sure opstød så er skrevet , så lyder det ikke som om at din kat PT har meget  livskvalitet med den sygdom den har. 

Har din kat et godt katte liv ?  hvis nej så ville jeg overveje om han skulle aflives , hvis du tænker  ja , så må du tage dig af ham  

 

Vi har altid sagt, at han skulle bo hos os eller have fred. Det er ikke sikkert at den nye ejer har forståelse for ham, og jeg vil ikke risikere at han kommer et sted hen, hvor han får det værre. 

Vores bekymring er hvornår han farer vild næste gang og er vi så så heldige atter en gang at finde ham? Eller lider han ihjel i naturen, for han kan tydeligvis ikke klare sig selv. 

Vi har efter mange overvejelser besluttet at han skal have fred i morgen. 

Anonym skriver:

Ja, han er kastreret. Han er snart 5 år og vi har boet her i 1.5 år, så han burde jo ikke forsvinde fordi han ikke kender området. Måske er det hans sygdom som gør ham forvirret og han så ikke kan finde hjem.

Nu har han snart været hjemme i et døgnet og ham har endnu ikke gjort sig ren. Han lugter og hans savler, hvilket også lugter rigtig fælt. Han er hævet i munden og virker meget træt og udmattet. Vi har haft "møde" herhjemme og har efter mange tårer og overvejelser besluttet, at han skal have fred. Det er ikke første gang, at det er på tale at han skal herfra. Da han bed mig første gang snakkede vi om det, men fik aldrig gjort noget ved det, fordi det var for svært for os. Men vi er kommet frem til, at det er for egoistisk at holde ham i live. Også fordi vores datter er inde i billedet nu. Der MÅ IKKE ske hende noget. Før var det kun os selv det gik ud over. 

 

Du skriver han er hævet i munden og udmattet og afkræftet. Det er jo ikke til at vide hvad han har været ude for på denne her tur. Han kan da i værste tilfælde været blevet ramt af en bil eller lignende, uden at I kan se det. Det kunne jo forklare at han ikke har gjort sig ren, og har ellers brug for pleje og muligvis lægehjælp, og vistnok tandlægebesøg.

Kan det være han bare ikke bliver passet godt nok? Har han knuder i pelsen, der gør han bider når man rører. Det er der nogle katte der gør. Især når de kommer ud. Det er jo en meget ung kat, der som du ellers skrev ikke lider pga sin sygdom/skavanker, men mere har adfærdsproblemer. Håber så inderligt I i det mindste vil tage ansvaret og få ham til dyrlægen, og dernæst gør hvad I kan for at finde et godt hjem til den.

ErDetSnartNU skriver:

Hvis han ikke lider, så vil jeg ikke mene, at han er så generet af sin sygdom at du kan bruge det som undskyldning for at få ham aflivet. På mig lyder det mest af alt som om du er træt af at have ham, specielt efter du har fået et barn. Og det er en ærlig sag - jeg ved, at der er mange, der har det på samme måde. Jeg er dog af den holdning, at når man vælger at få et dyr, så har man også valgt at tage sig af det så længe det lever, medmindre noget vildt og uforudsigeligt skulle ske. 

Hvis du er så træt af ham, at du vurderer, at det går ud over din omsorg for ham, så ville jeg prøve at omplacere ham. Jeg ville på ingen måde vælge at aflive et dyr, som levede fint med en "skavank". 

Jeg bruger absolut ikke hans sygdom som en undskyldning. Mine bekymringer går på hvornår jeg en dag er uopmærksom og han så bider min datter. Og kan dyrlægen være sikker på, at han ikke er mærket af sygdommen? Når han har det værst, så kan han ikke styre kroppen og han savler samt bider/napper os.

Han skal ikke omplaceres. Det tror jeg ikke, han vil have godt af. Der sidder så mange andre, raske katte på internater rundt omkring som ville have bedre af et nyt hjem, efter min mening. 

Vi har besluttet at han skal have fred. Han har været hjemme i et døgn nu og han magter ikke at gøre sig ren. Han er afkræftet og træt. Han har diverse skader og jo, de fleste kan en dyrlæge reparere, men det ændrer ikke på, at han stadig får "anfald" og at han kan finde på at bide os.

Kattha skriver:

Du skriver han er hævet i munden og udmattet og afkræftet. Det er jo ikke til at vide hvad han har været ude for på denne her tur. Han kan da i værste tilfælde været blevet ramt af en bil eller lignende, uden at I kan se det. Det kunne jo forklare at han ikke har gjort sig ren, og har ellers brug for pleje og muligvis lægehjælp, og vistnok tandlægebesøg.

Kan det være han bare ikke bliver passet godt nok? Har han knuder i pelsen, der gør han bider når man rører. Det er der nogle katte der gør. Især når de kommer ud. Det er jo en meget ung kat, der som du ellers skrev ikke lider pga sin sygdom/skavanker, men mere har adfærdsproblemer. Håber så inderligt I i det mindste vil tage ansvaret og få ham til dyrlægen, og dernæst gør hvad I kan for at finde et godt hjem til den.

Han har ingen knuder i pelsen eller lignende. Han bider i forbindelse med hans anfald. Det er helt sikkert. 

Selvfølgelig skal han til dyrlægen, og vi har i fællesskab taget beslutningen om at han skal have fred. Det har været rigtig svært og beslutningen har været flere år undervejs.