Skal min kat aflives?

Anonym skriver:

Ja, han er kastreret. Han er snart 5 år og vi har boet her i 1.5 år, så han burde jo ikke forsvinde fordi han ikke kender området. Måske er det hans sygdom som gør ham forvirret og han så ikke kan finde hjem.

Nu har han snart været hjemme i et døgnet og ham har endnu ikke gjort sig ren. Han lugter og hans savler, hvilket også lugter rigtig fælt. Han er hævet i munden og virker meget træt og udmattet. Vi har haft "møde" herhjemme og har efter mange tårer og overvejelser besluttet, at han skal have fred. Det er ikke første gang, at det er på tale at han skal herfra. Da han bed mig første gang snakkede vi om det, men fik aldrig gjort noget ved det, fordi det var for svært for os. Men vi er kommet frem til, at det er for egoistisk at holde ham i live. Også fordi vores datter er inde i billedet nu. Der MÅ IKKE ske hende noget. Før var det kun os selv det gik ud over. 

 

Han kan jo have været ramt af en bil på hans "udflugt" eller have været oppe og slås, men hvis han savler, ikke gør sig ren og lugter ud af munden er der helt sikkert noget galt, selvom det er en hård beslutning, tror jeg det er det bedste, både for ham og jer.

trøstekram jeres vej

Liland skriver:

Han kan jo have været ramt af en bil på hans "udflugt" eller have været oppe og slås, men hvis han savler, ikke gør sig ren og lugter ud af munden er der helt sikkert noget galt, selvom det er en hård beslutning, tror jeg det er det bedste, både for ham og jer.

trøstekram jeres vej

Det er den bedste beslutning for os alle. Vi burde have taget den for længe siden. Han er jo ikke rask og har aldrig været det, men vi har kunnet leve med det indtil hans anfald blev hyppigere og vi fik vores datter. Men det er nemmere at udskyde beslutningen og håbe på en bedre dag i morgen, men nu må vi være de voksne og hjælpe ham til at få fred 

mange tak for dine inputs 

Ej det gør mig så ked af at læse dit indlæg!

som en anden skriver så lyder det som om du er træt af den og skal have en dårlig undskyldning og oveni det tager du den værste beslutning som er en aflivning. Din kat har været hjemme i flere dage og har agereret sådan og alligevel har du ikke taget den til dyrelæge noget før?

håber virkelig du aldrig vælger at få dyr igen.. Stakkels lille pus..

får helt tårer i øjnene mens jeg ligger her ved siden af min kat der spinder glad. Sikkert fordi den ved jeg aldrig ku finde på at skilde mig af med den selvom den fik En sygdom der krævede lidt ekstra ..

Anonym skriver:

Ja, han er kastreret. Han er snart 5 år og vi har boet her i 1.5 år, så han burde jo ikke forsvinde fordi han ikke kender området. Måske er det hans sygdom som gør ham forvirret og han så ikke kan finde hjem.

Nu har han snart været hjemme i et døgnet og ham har endnu ikke gjort sig ren. Han lugter og hans savler, hvilket også lugter rigtig fælt. Han er hævet i munden og virker meget træt og udmattet. Vi har haft "møde" herhjemme og har efter mange tårer og overvejelser besluttet, at han skal have fred. Det er ikke første gang, at det er på tale at han skal herfra. Da han bed mig første gang snakkede vi om det, men fik aldrig gjort noget ved det, fordi det var for svært for os. Men vi er kommet frem til, at det er for egoistisk at holde ham i live. Også fordi vores datter er inde i billedet nu. Der MÅ IKKE ske hende noget. Før var det kun os selv det gik ud over. 

 

Det lyder til, at din kat er meget syg eller kommet til skade!

Du skriver, at han ikke har gjort sig ren.. Det er et tegn på, at katten har det skidt, fordi den ikke magter det.. Derudover så lugter han OG savler....OG er hævet i munden? 

Til dyrlæge med katten! Den har det sikkert ikke særlig godt lige nu..

Om det er akut eller kan vente til i morgen, ja det kan du jo så kun vurdere, men kan jo så læse, at du har taget beslutningen om aflivning... Så er det bare at komme afsted, så den ikke lider..

Jeg syntes det lyder fornuftigt at give ham fred, han har det tydeligt ikke godt. 

Og dem der skriver om at omplacere finder jeg ikke specielt realistiske. hvem vil tage en kat med sundheds problemer iden grad og adfaers problemer samtidig, ikke nogen. 

Der sidder saa mange voksne katte rundt omkring og mangler hjem uden skavanker. 

Vi har lige arvet en 8 år gammel kat - han er helt fantastisk! Han er fantastisk til børn, hverken bider eller river. Han er god til at finde hjem - faktisk vil han helst være hér indenfor sammen med os.

Vi ville aldrig nogensinde have valgt en kat med anfald, problemer med at finde hjem, adfærdsproblemer eller lignende. Aldrig.

Katten er ikke rask. Måske har den epilepsi - en eller anden form for alvorlig hjernelidelse har den da.

Selvfølgelig skal den have fred. Det er den ansvarlige løsning.

Førstegangsmor-88 skriver:

Ej det gør mig så ked af at læse dit indlæg!

som en anden skriver så lyder det som om du er træt af den og skal have en dårlig undskyldning og oveni det tager du den værste beslutning som er en aflivning. Din kat har været hjemme i flere dage og har agereret sådan og alligevel har du ikke taget den til dyrelæge noget før?

håber virkelig du aldrig vælger at få dyr igen.. Stakkels lille pus..

får helt tårer i øjnene mens jeg ligger her ved siden af min kat der spinder glad. Sikkert fordi den ved jeg aldrig ku finde på at skilde mig af med den selvom den fik En sygdom der krævede lidt ekstra ..

Sikke dog et malplaceret indlæg. Selvfølgelig kan TS da få dyr igen, hun lyder netop både ansvarlig og voksen i sine refleksioner.

Og din kat spinder altså ikke af sine filosofiske overvejelser om din kærlighed og hengivenhed. Den er formentlig bare mæt.

Lige meget hvad nogle katte strejfer altså. Sådan er katte 

og hvis i ikke rigtig bruger tid på den og du endelig ikke tænker på den syntes jeg bestemt du skal give den til en anden familie og hvis den kan lig at være der så lad den blive ellers afliv den. Syntes bare ikke det er okay du skriver pga børne hvorfor så skaf et dyr? 

Ja der er jeg hård fordi man har selv valgt dyret også selv om det var før børne. Eller barnet.

og dyrlægen siger han ikke lidet af det han har kan jeg ikke set et problem 

Anonym skriver:

Jeg har lige hentet min kat hjem fra nabobyen. Han har været væk i over en måned nu og er nu godt et kilo lettere og med diverse småskavanker. Det er 3 gang på et år han har været væk, og jeg ved ikke helt hvorfor det sker. Første gang han gjorde det var mens jeg stadig var gravid, så synes ikke at det kan være pga den lille, at han er smuttet.

Han har i alle hans leveår haft en nervesygdom, som dyrlægerne ikke rigtig kan kategorisere. De ved simpelthen ikke hvad det er, men han bliver slinger og kan ikke rigtig styre bagkroppen og hans hoved hænger skævt. Dyrlægen er overbevist om, at han ikke lider men blot har brug for at gå og tulre selv de dage, hvor han ikke er på toppen. Han vil gerne nappe når han har de dage. Derfor er jeg konstant opmærksom på ham og den lille, for der må for guds skyld ikke ske noget. 

Jeg er virkelig i tvivl om at vi skal give ham fred. Han bliver tilsidesat pga vores datter og han er jo syg. Jeg har altid været imod at aflive raske dyr, fordi man ikke har tid til dem og da jeg sagde den sætning til min dyrlæge, så sagde hun "Jamen han er jo ikke rask". Desuden har jeg egentlig nydt den måned han har været væk - jeg har nydt det med dårlig samvittighed, hvis I forstår. Jeg har ikke skullet være over min datter hele tiden og døre i huset kunne stå åbne osv uden at tænke på om han nu lå i hendes seng og havde slæbt en tæge med ind eller om han lå og bed i vores stofmøbler... men jeg holder stadig meget af det lille skind

Hvad havde I gjort i min situation? 

Fra jeg var 5-15 havde jeg en kat som jævnligt bed og rev. Det sker der altså ikke noget ved. Og personligt vil jeg også mene at hvis man ikke kan holde til en tæge og slidte møbler, så skal man ikke anskaffe sig et dyr.

Men altså - jeg ville under alle omstændigheder gøre hvad jeg kunne for at afsætte den i vennekredsen og ellers er der vist også internater som ikke afliver. 

Førstegangsmor-88 skriver:

Ej det gør mig så ked af at læse dit indlæg!

som en anden skriver så lyder det som om du er træt af den og skal have en dårlig undskyldning og oveni det tager du den værste beslutning som er en aflivning. Din kat har været hjemme i flere dage og har agereret sådan og alligevel har du ikke taget den til dyrelæge noget før?

håber virkelig du aldrig vælger at få dyr igen.. Stakkels lille pus..

får helt tårer i øjnene mens jeg ligger her ved siden af min kat der spinder glad. Sikkert fordi den ved jeg aldrig ku finde på at skilde mig af med den selvom den fik En sygdom der krævede lidt ekstra ..

Pas på du ikke falder ned for din pisestal er ret høj.....