Frygten begynder at melde sig

Hej piger, 

Puha, ja - frygten for den forestående fødsel begynder virkelig at melde sig nu   Jeg er så rædselsslagen for at kaste op af ren og skær smerte, håmdtere smerten og veerne dårligt, og virkelig være den 'trælse' fødende   har sagt at jeg gerne vil føde i vand, men er bare sikker på at noget går galt, og at jeg så skal op i sengen - også ved jeg at jeg kommer til at råbe efter en epidural  ovenikøbet er jeg også bange for at jeg ikke mærker veerne, når de så endelig kommer - ved godt at man siger at man ikke er i tvivl, men hvad så hvis jeg er den ene ud af de 10 der netop ikke mærker dem - irrationel frygt, I know  der er bare 100000 tanker der flyver rundt i hovedet på mig, og har virkelig svært ved at få hold på dem igen. Har bare på fornemmelsen af at jeg bliver hysterisk, begynder at slå og råbe og det har jeg virkelig ikke lyst til 

Er der nogen der har lyst til at dele deres fødselsberetninger, eller om der er andre førstegangsfødende der har det på samme måde?

Nårh ja - også har jeg en dum irrationel frygt for, at når jeg får Mikrolax/Klyx at barnet så popper ud, når jeg skal ud at tømme ryggen 

Roamer skriver:

Hej piger, 

Puha, ja - frygten for den forestående fødsel begynder virkelig at melde sig nu   Jeg er så rædselsslagen for at kaste op af ren og skær smerte, håmdtere smerten og veerne dårligt, og virkelig være den 'trælse' fødende   har sagt at jeg gerne vil føde i vand, men er bare sikker på at noget går galt, og at jeg så skal op i sengen - også ved jeg at jeg kommer til at råbe efter en epidural  ovenikøbet er jeg også bange for at jeg ikke mærker veerne, når de så endelig kommer - ved godt at man siger at man ikke er i tvivl, men hvad så hvis jeg er den ene ud af de 10 der netop ikke mærker dem - irrationel frygt, I know  der er bare 100000 tanker der flyver rundt i hovedet på mig, og har virkelig svært ved at få hold på dem igen. Har bare på fornemmelsen af at jeg bliver hysterisk, begynder at slå og råbe og det har jeg virkelig ikke lyst til 

Er der nogen der har lyst til at dele deres fødselsberetninger, eller om der er andre førstegangsfødende der har det på samme måde?

Jeg var også nervøs da jeg ventede min pige, og jeg er måske ikke den bedste at sammenligne med da jeg havde verdens nemmeste fødsel.. 

men her er min erfaring nu alligevel.. 

jeg fik meget milde ureglmæssige veer i et døgns tid, så milde at jeg sad hos naboen og spiste pandekager og de ikke opdagede mine veer.. 

kl 22 om aftenen fik jeg så rigtige veer so hurtigt tog til og ved 24 tiden var der 4-5 min mellem og de var meget regelmæssige. Vi kørte afsted stille og roligt og kl 01 tjekkede vi ind på undersøgelses stuen.. 

så snart jordemoderen undersøgte mig gik vandet, og meget kort efter gik jeg presse veer, var 7 cm åben da jeg kom ind kl 01, og udvidede mig hurtigt.. 

kl 01:42 kom min datter til verden, med kun hjælp fra ilt og et enkelt av.. 

jeg var første gangs fødende og fik meget ros.. men har ummidlbart også en ret høj smerte terskel.. 

jeg tror nok du skal klare den og få en go fødsel 

Lykkelig-Kvinde skriver:

Jeg var også nervøs da jeg ventede min pige, og jeg er måske ikke den bedste at sammenligne med da jeg havde verdens nemmeste fødsel.. 

men her er min erfaring nu alligevel.. 

jeg fik meget milde ureglmæssige veer i et døgns tid, så milde at jeg sad hos naboen og spiste pandekager og de ikke opdagede mine veer.. 

kl 22 om aftenen fik jeg så rigtige veer so hurtigt tog til og ved 24 tiden var der 4-5 min mellem og de var meget regelmæssige. Vi kørte afsted stille og roligt og kl 01 tjekkede vi ind på undersøgelses stuen.. 

så snart jordemoderen undersøgte mig gik vandet, og meget kort efter gik jeg presse veer, var 7 cm åben da jeg kom ind kl 01, og udvidede mig hurtigt.. 

kl 01:42 kom min datter til verden, med kun hjælp fra ilt og et enkelt av.. 

jeg var første gangs fødende og fik meget ros.. men har ummidlbart også en ret høj smerte terskel.. 

 

jeg tror nok du skal klare den og få en go fødsel 

Åh, det lyder som en drømmefødsel  håber at jeg bliver lige så heldig  det er også virkelig rart at høre succeshistorierne, så man også ved at det kan gå fantastisk dejligt - har primært kun hørt om skrækscenarierne, så det var dejligt at høre om en god og dejlig fødsel  

Roamer skriver:

Åh, det lyder som en drømmefødsel  håber at jeg bliver lige så heldig  det er også virkelig rart at høre succeshistorierne, så man også ved at det kan gå fantastisk dejligt - har primært kun hørt om skrækscenarierne, så det var dejligt at høre om en god og dejlig fødsel  

Jeg har også hørt om skræk fødslerne men ikke alle er så "uheldige"..  men uanset hvordan dit forløb bliver så tror jeg det bliver en rigtig god oplevelse 

Lykkelig-Kvinde skriver:

Jeg har også hørt om skræk fødslerne men ikke alle er så "uheldige"..  men uanset hvordan dit forløb bliver så tror jeg det bliver en rigtig god oplevelse 

Tror også at selvom det ville være en hård fødsel, så ville det stadig være en god oplevelse - især når man tænker på 'præmien', der bliver udfaldet af det hårde arbejde  har også tænkt på at læse den der Anja Bay bog med 'Smertefri fødsel' - det kunne også være den kunne dulme nerverne lidt 

Roamer skriver:

Tror også at selvom det ville være en hård fødsel, så ville det stadig være en god oplevelse - især når man tænker på 'præmien', der bliver udfaldet af det hårde arbejde  har også tænkt på at læse den der Anja Bay bog med 'Smertefri fødsel' - det kunne også være den kunne dulme nerverne lidt 

Tror du skal lade være med at planlægge din fødsel inde i hovedet. Mine fødsler er nok lidt nogle skrækfødsler. Den første tog 3 timer. Nr to tog 1 1/2 time og nr 3 tog 3 kvarter. Alle tre fødsler gik alt for stærkt, havde ikke regelmæssige veer og ja skreg og skældte ud. Ved de to første kastede jeg op af smerter. Har aldrig nået at få hverken afføringsmiddel eller epidural, da jeg er en hurtigføder. Ved nr 3 besvimede jeg et par gange pga smerter. Men igen smerterne er meget voldsomme når man skal åbne sig 10 cm på så kort tid, det var helt klart værst med nr 3, jeg var sikker på at jeg skulle dø, følte jeg blev revet op indenvendig. Min mand sagde også at hvis tredje fødsel havde været den første havde han aldrig fået flere børn. Nr 2 er taget med sugekop da hun lagde sig forkert midt i det hele. Og ved den første nåede vi kun lige på sygehuset inden han kom ud, da de ikke ville se mig før der var regelmæssige veer hvilket jeg aldrig har haft med nogle af dem. Men det jeg vil frem til og det bedste råd er at ta det som det kommer.

MorTil3+ skriver:

Tror du skal lade være med at planlægge din fødsel inde i hovedet. Mine fødsler er nok lidt nogle skrækfødsler. Den første tog 3 timer. Nr to tog 1 1/2 time og nr 3 tog 3 kvarter. Alle tre fødsler gik alt for stærkt, havde ikke regelmæssige veer og ja skreg og skældte ud. Ved de to første kastede jeg op af smerter. Har aldrig nået at få hverken afføringsmiddel eller epidural, da jeg er en hurtigføder. Ved nr 3 besvimede jeg et par gange pga smerter. Men igen smerterne er meget voldsomme når man skal åbne sig 10 cm på så kort tid, det var helt klart værst med nr 3, jeg var sikker på at jeg skulle dø, følte jeg blev revet op indenvendig. Min mand sagde også at hvis tredje fødsel havde været den første havde han aldrig fået flere børn. Nr 2 er taget med sugekop da hun lagde sig forkert midt i det hele. Og ved den første nåede vi kun lige på sygehuset inden han kom ud, da de ikke ville se mig før der var regelmæssige veer hvilket jeg aldrig har haft med nogle af dem. Men det jeg vil frem til og det bedste råd er at ta det som det kommer.

Jeg har det bare bedst med at have planlægning med ind over - ikke at jeg alfa og omega skal (eller kommer til at) følge den, men det giver altid mit hoved mere ro, når jeg ved at jeg har en liste  

Men dine fødsler lyder bestemt ikke super rare - har godt nok hørt, at de hurtige fødsler som regel er de værste, fordi man ikke når at forberede sig til dem, både mentalt men også fysisk  har hørt om en hvor vandet gik inde midt i H&M, og hun havde født barnet før hun nåede ud af butikken  og hun fik vist en fødselsdepression, så vidt jeg husker  jeg krydser fingre for, at jeg får en mellemlang fødsel - så min krop og mit hoved kan forberede sig på det hele, for det lyder virkelig ubehageligt, at det føltes som om du blev revet over indeni 

Jeg synes personligt at det var fedt at føde - og jeg glæder mig til forhåbentlig at få lov til at gøre det igen en dag. Det siger jeg ikke for at være irriterende, men jeg ville ønske at jeg selv havde hørt mange flere positive historier, fremfor alle "dramaerne"! Hvis jeg kan sige sådan ovenpå at være gået 2 uger over tid, have veer i 20 timer og ende med et akut kejsersnit - ja, så er alt vist muligt

Men jeg elskede at kroppen vidste hvad den skulle. Jeg følte at jeg var mega sej og kunne arbejde med, og at jordmødrene og min mand var super kompetente til at støtte mig. Jeg var langt mere udholdende, end jeg havde ventet.

Gu fanden gjorde det da nas, og selvfølgelig var jeg udmattet - men jeg sidder tilbage med følelsen af at kunne gøre det hele om igen uden tøven. 

Vigtigst for mig var det, at droppe de faste forestillinger om hvad jeg ville og ikke ville. Det virker i min optik hverken med baby eller med fødsel - men man kan selvfølgelig gøre sig nogle overvejelser om hvad man ønsker, og så bede dem omkring én om at støtte én i den retning.

Vid dog at alt kan ændre sig - også dine egne lyster og behov - og det ved du først når du står i det. Faste principper er vejen til skuffelse. Din krop kommer til at styre showet, og du får ikke nødvendigvis ret meget at skulle have sagt.

PS: Jeg fik i øvrigt aldrig brug for en epidural, lidt lattergas og noget varme var ganske fint til mig (og det var absolut ikke et princip!).

PPS: Du bliver næppe den første fødende, som er selvbevidst og ikke vil være "hende den hysteriske", eller "hende der gør sådan og sådan". Men bare rolig: Når man først har råbt højt, skidt på briksen og kastet op - så kommer man over selvbevidstheden og blufærdigheden helt af dig selv 

God fornøjelse!

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Jeg synes personligt at det var fedt at føde - og jeg glæder mig til forhåbentlig at få lov til at gøre det igen en dag. Det siger jeg ikke for at være irriterende, men jeg ville ønske at jeg selv havde hørt mange flere positive historier, fremfor alle "dramaerne"! Hvis jeg kan sige sådan ovenpå at være gået 2 uger over tid, have veer i 20 timer og ende med et akut kejsersnit - ja, så er alt vist muligt

Men jeg elskede at kroppen vidste hvad den skulle. Jeg følte at jeg var mega sej og kunne arbejde med, og at jordmødrene og min mand var super kompetente til at støtte mig. Jeg var langt mere udholdende, end jeg havde ventet.

Gu fanden gjorde det da nas, og selvfølgelig var jeg udmattet - men jeg sidder tilbage med følelsen af at kunne gøre det hele om igen uden tøven. 

Vigtigst for mig var det, at droppe de faste forestillinger om hvad jeg ville og ikke ville. Det virker i min optik hverken med baby eller med fødsel - men man kan selvfølgelig gøre sig nogle overvejelser om hvad man ønsker, og så bede dem omkring én om at støtte én i den retning.

Vid dog at alt kan ændre sig - også dine egne lyster og behov - og det ved du først når du står i det. Faste principper er vejen til skuffelse. Din krop kommer til at styre showet, og du får ikke nødvendigvis ret meget at skulle have sagt.

PS: Jeg fik i øvrigt aldrig brug for en epidural, lidt lattergas og noget varme var ganske fint til mig (og det var absolut ikke et princip!).

PPS: Du bliver næppe den første fødende, som er selvbevidst og ikke vil være "hende den hysteriske", eller "hende der gør sådan og sådan". Men bare rolig: Når man først har råbt højt, skidt på briksen og kastet op - så kommer man over selvbevidstheden og blufærdigheden helt af dig selv 

God fornøjelse!

Ja, okay - så er det vist ret fedt at føde, hvis du har haft sådan en fødsel og stadig have lyst til at gøre det igen  har også fået at vide af flere, at jeg bare skal stole på min krop, for den ved instinktivt hvad den skal gøre og hvornår den skal gøre det - og samtidig skal jeg på ingen måder modarbejde min krop eller veerne, hvilket egentligt også givet god mening 

det med lister og forestillinger er desværre ikke rigtigt noget jeg kan styre - har nogle diagnoser som gør at jeg skal føle jeg har kontrol over situationen, så har prøvet at snyde den med listerne og mine forventninger; ellers går det helt i kage i mit hoved, og det orker jeg ikke lige pt  har nemlig også fået at vide af flere, at det ender nærmest aldrig med det man selv forestiller sig, og det er jeg også opmærksom på, så jeg ikke bliver skuffet 

Der er desværre ikke lattergas på Viborg Sygehus, ellers havde jeg også taget imod det med kyshånd; bliver så misundelig, når jeg hører om andre hvor de fik muligheden, og især når jeg ser One Born Every Minute, hvor de nærmest får det stykket i hånden første gang de siger en lyd  Men epiduralen vil jeg også allerhelst undgå, har skrevet i min fødselsplan (min jm sagde det var en god idé at lave ) at jeg først og fremmest vil udtømme ikke-medicinske muligheder, og at jeg virkelig gerne vil føde i vand