Det lyder som min søn, også 9 måneder. Nogle dage synes jeg næsten ikke at han får noget at spise, og det er bare SÅ frustrerende!
Han får flaske tidlig morgen og inden sengetid. I alt ca 500 ml. Nogle dage vil han hverken have skemad eller spise selv. Han vil gerne sidde og lege lidt med det, putter det i munden, tygger lidt og så spytter han det meste ud igen. Nogle dage går det fint med skemad, så han får grød 2x og grov mos af grøntsager med kød eller fisk en enkelt gang. Andre gange vil han bare slet ikke skeen. Ellers får han frokost og to mellemmåltider, som han sidder selv med og spiser. Men ofte ryger der bare ikke meget ned, uanset hvad vi tilbyder. Vi har dog prøvet at stange små bidder på en børnegaffel, og det virker faktisk ofte lidt bedre for os. Så putter han den selv i munden og holder det ofte inde og sluger det. Eller også tager han gaflen, tager bidden af og putter i munden.
Jeg prøver også at holde mig til, at det sikkert bliver bedre når han starter i vuggestue, så han kan spejle sig i de andre børn. Og han får jo stadig en del mælk. Vi putter også mælkepulver i grød og mos, og så ender vi på noget, der ikke er så langt fra hvad han fik inden vi begyndte på fast føde. Og jeg tænker, at så længe han får tilbudt vand og mad igennem hele dagen så sulter han i hvert fald ikke. Var han dødsulten, skulle han nok finde ud af at få noget ned. Og han vokser og trives og udvikler sig ud over det forventede. Og han bliver jo også motorisk og mentalt mere moden de næste måneder, så jeg tror der sker en masse på madfronten også.
Jeg synes også det er svært når omgivelserne forventer at han kan spise alt selv ved 9 måneder. I de hæfter vi har fået fra sundhedsstyrelsen står der, at det er slut med skemad ved 9-10 måneder, og slut med flaske ved 1 år. Men hvis vi gjorde det nu, fik han da slet ikke noget ned. Mine svigerinder er BLW-mødre, og de skal konstant kommentere på hvordan vi giver mad. Som om det er os der har præget ham til at han ikke gider spise noget selv. Min mor synes også bare vi skal lade ham spise selv. Men forleden passede hun ham, og der måtte hun indrømme, at det nok ikke lige var så let igen som hun troede.
Jeg prøver ikke at lade mig stresse, for det kommer der i hvert fald ikke noget godt ud af, og håber bare at det bliver bedre med tiden.
Anmeld
Citér