Får jeg en dom nu? Verdens dårligste mor...

Anonym skriver:

Hej

I går da jeg var ude at handle med min søn på fire år skete der der værste der kunne ske.. Min søn var kropumulig ville ikke noget, og gjorde alle de ting man ikke må. Fx tog han et stykke slik og spiste det fra bland selv slik afdelingen. Jeg blev ved med at sige at han ikke måtte, og jeg var stille og rolig overfor ham og forklarede ham på en god måde at han ikke må gøre de ting han gjorde. 

Til sidst da vi havde brugt tre kvarter på at købe ind fordi han havde været så umulig, havde vi ikke mere tid og jeg tog fast om hans arm. Et alt for hårdt tag i hans lille arm...  Han begyndte at græde rigtig meget og han havde rigtig ondt i sin skulder. Vi tog hjem, og allerede da vi var kommet hjem var skulderen hævet ret meget. Jeg ringede 1813 og de sagde at vi skulle køre på skadestuen. Det gjorde vi så, og skulderen var heldigvis "kun" forstuvet. Jeg var så ked af det og havde så dårlig samvittighed. Jeg spurgte lægen om jeg vil blive dømt for vold hvor han svarede at det ville jeg ikke, og at det sker ofte at forældre tager for hårdt fat i deres børns arme.

Min søn har det fint, han får smertestillende medicin så han ikke har ondt i skulderen.

Jeg føler mig som verdens dårligste mor og jeg har så ekstremt dårlig samvittighed.

Jeg ved ikke hvad jeg ville med det her, jeg er bare så bange for at komme i fængsel for vold, eller at min søn bliver fjernet fra os... 

En masse spørgsmål sidder jeg tilbage med.. F.eks. Hvorfor du ikke løftede ham op i stedet for at hive i ham. Intet fireårigt barn har fortjent det, du gjorde ved ham, uanset om barnet så har spist al slikket i butikken. Et fireårigt barn kan være overtræt, og dermed "umuligt", om man synes det. Det var hans måde at sige fra at det her indkøb, det var altså ikke noget han orkede lige der. Han er dog endnu alt for lille til at kunne forklare sig ud af situationen.

jeg kan godt sætte mig ind i, at det har været træls at det ikke gik lige efter planen, men derfra og til hvor det endte ud, har du haft rigelig med mulighed for at sætte vognen fra dig og gå ud af butikken med ham. I dette tilfælde blev der ikke tænkt på hans behov, og det er det, jeg bliver harm over, for hvis man stopper op og tænker på det lille barn et øjeblik, så har han på intet tidspunkt fortjent at blive hevet i. 

Jeg håber aldrig at det sker igen, og du skylder ham både en undskyldning og en forklaring, for ja, det kan man godt give en fireårig.

Sorry, men heller ingen medlidenhed herfra :(

Jeg kan sætte mig ind i, at man bliver rigtig frustreret, gal osv. men kan ikke sætte mig ind i, at man forstuver sit barns skulder!

Jeg er med på at det ikke var din mening, men det må sørme have været knald på :/

Jeg siger ikke han skal tvangsfjernes fra dig, men lægen burde have indberettet det..

Han kan ikke vide om det var en hvid løgn du kom med, og om det sker tit derhjemme...

Håber du har lært af din fejl og du ikke yder vold mod dit barn igen

Jeg er enig i at man ikke må tage hårdt fat i sine børn. Men at barnets skulder forstuves kan ligeså godt være uheldigt, som at det kan være fordi at der er trukket specielt hårdt.

Min søns arm er gået afled i albueleddet, fordi en livredder trak hans armluf af, i en svømmehal - og han var altså hverken voldig eller specielt voldsom.

Åh lille mand da håber det går bedre med ham.

det er naturligvis ikke i orden du forstuver hans skulder men jeg tænker at du skal genoverveje hvornår du handler. Herhjemme handler vi yderst sjældent med vores datter efter dagpleje. Hvis vi gør sidder hun ligeså stille i sin klapvogn og styrer hvad hun vil. Hun har også flippet i netto og vi sad faktisk på gulvet og puttede lidt til hun faldt til ro

lad være med at handle i 45! Minutter med en umulig dreng. Han er træt og gider ikke. Han vil hjem og lege. Tænker du med fordel kunne ændre handlevaner

Rauw skriver:

Vil lægen ikke indberette at du har forstuvet din søns skulder med vilje? Det synes jeg egentlig er lidt chokerende. Hvad blir måske det næste når han er røv umulig, et blåt øje? En brækket skulder? Børn er pisse irriterende men man er sku nødt til at kunne styrer sig! Ellers har man i mine øjne brug for hjælp. 

Hvis det er foregået som ts beskriver, så tror jeg lægen indberetter det. Under alle omstændigheder modtager den praktiserende læge skadestuerapporten, han/hun kan derfor følge med i om der opstår et uheldigt mønster.

Det er helt utroligt så mange der hopper med på den præmis ts beskriver, at lægen tager lidt let på det hele.

Børns led -og ledbånd er utrolig stærke, hvorfor børn oftere får brud end forstuvning.

Det betyder desværre også at hvis barnet har samme styrke, som andre børn, så har ts haft rigtigt hårdt fat, hvilket ts da også selv beskriver.

Hvis ts havde grebet hårdt fat i barnet for at forhindre alvorlig ulykke, ville jeg godt kunne forstå det. For selvfølgelig er det bedre at tage hårdt fat i barnet, end at barnet eks bliver kørt over af en bil.

Men ts tog ikke hårdt fat på barnet for at forhindre noget alvorligt. Ts gjorde det fordi han/hun mistede kontrollen over sig selv, barnet og situationen, det var måske nok den første gang han/hun har gjort det, men det var ikke et uheld. Når det ikke er et uheld(feks hvis barnet faldt ned fra indkøbsvognen), eller for at forhindre en ulykke, så er det altså vold, hvordan kan nogen overhovedet begynde at diskutere det?

Normalt er situationen her på baby.dk, at flertallet vil indberette blot ved mistanke. Her er der ingen mistanke, der bliver beskrevet helt klokkeklart, hvad der er sket. Alligevel mener man ikke at lægen skal indberette?

Grunden til jeg citerer dig, er fordi jeg er enig med dig, du skriver blot lidt mere bombastisk end jeg selv.

Afslutningsvis, nej det er heldigvis ikke almindeligt at børn forstuver deres skulder.

Ja, jeg er læge, ikke børnelæge, men jeg ser de børn, der har været udsat for vold, jeg ser dem, når det er for sent.

Vi må aldrig for at behage en ulykkelig forælder, negligere det vi læser/hører/ser.

Min datter skulle eddermandme have forstuvet sin skulder/arm/younameit mange gange hvis jeg mistede kontrollen hver gang hun var træt, ked af det eller generelt bare ikke tilfreds med situationen. 

Det er dit job som mor at bevare overblikket og have kontrol over det der sker. 

Sorry to say. Men du fejlede. 

Helt sikkert, at det ikke var med vilje, men jeg ville få talt om begivenheden med en prof. få at få styr på de der temperaments problemer. 

Håber din dreng kommer sig. 

Sedigfor skriver:

Du er verdens bedste og fantastiske mor! Netop fordi du stopper op og tænker hov det var forkert det jeg gjorde og fortalte hele sandheden.. De fleste vil sku løgne om mere eller mindre det hele. 

Du er en fantastisk mor! 

 skråt alle de fæhoveder langt op i numsen så langt op de kan komme, som siger du skal ha hjælp og alt muligt andet. Du skal ikke ha hjælp. Du har indset det var forkert og det sker selvfølgelig ikke igen. 

Jeg indrømmer gerne jeg også har taget hårdt fat i min datter en gang.. Bum! Nu jeg en pisse dårlig mor og skal have hjælp.. 

Hav en fantastisk weekend 

Jeg er ved at være lidt bekymret for din 14 måneder gamle datter. 

Du beskriver ofte herinde på baby, at du har problemer med hendes far, i form af at hun ikke bliver gjort ordentlig ren, og har et tomt blik når hun kommer hjem fra samvær. 

Forleden skrev du, at du lader din datter græde så hun ikke vinder, og nu skriver du at du har taget hårdt fat i hende. 

Har du et godt netværk omkring dig? Såvidt jeg husker er du ikke så gammel, og måske bør du overveje om du har brug for lidt støtte og vejledning? 

Det er skrevet i den bedste mening, men jeg er altså bekymret.

Rauw skriver:

Hvis du mener at det er noget der kan ske for alle. Så er jeg ret forarget over dig. At udøve vold mod sine børn er altså ikke noget "der kan ske for alle" det gør man bare ikke! Og jeg er ret sikker på de færreste forældre forstuver deres børns arme. Men nu er det ik en diskution. Jeg siger bare at havde jeg set det, eller været lægen, så var det blevet meldt. Men lad os se positivt på det, det er da et anderledes indslag i konfirmationssangen. 

Med den måde du farer op på og smider om dig med grimme ord og beskyldninger, så kan jeg ikke lade være med at tænke på, om du ikke selv kan styre dit temperament? 

Man gå jo oftest til angreb, når jeg prøver at overbevise sig selv og andre om, at "det kunne jeg i hvert fald ikke finde på". 

Mum33 skriver:

Med den måde du farer op på og smider om dig med grimme ord og beskyldninger, så kan jeg ikke lade være med at tænke på, om du ikke selv kan styre dit temperament? 

Man gå jo oftest til angreb, når jeg prøver at overbevise sig selv og andre om, at "det kunne jeg i hvert fald ikke finde på". 

Jeg kan helt sikkert ikke styre mit temperament når det drejer sig om forsvarsløse børn og dyr der bliver udsat for vold. Jeg er ik typen der holder mund og tænker ej det går nok. Folk der tier- samtykker. 

Jeg er med på holdet, der synes, at du i situationen fejlede som mor. Og jeg synes, det er lidt skræmmende, at det ikke virker som om, at du helt har forstået, hvor meget, du fejlede. Det virker som om, at du mest af alt er bekymret for andre menneskers reaktion, hvor du i stedet burde være bekymret over din egen adfærd og din mangel på kontrol.

Stakkels din dreng, at han ikke blev spejlet i situationen. At han ikke fik den omsorg, hab havde brug for, men i stedet blev mødt af en vred voksen, der med fysisk vold udøvede kontrol over ham. Han er forsvarsløs, derfor må du aldrig kontrollere ham med hverken fysisk eller psykisk vold.

Det er dit ansvar som forælder at bevare overblikket, også når situationen spidser til. At lære din søn at navigere i verden som et sundt og raskt menneske - både fysisk og psykisk. Og det modarbejder du, når du udøver vold på ham. Dét burde bekymre dig mere, end om lægen indberetter dig. 

Og så undrer det mig meget, at der åbenbart hersker en holdning herinde til, at det er menneskeligt at fejle. Jeg er enig i, at det er det, men nogle fejl er for store og utilgivelige. Bare fordi man fortryder dem, gør det dem ikke mindre. Er man mindre voldelig, fordi man har fortrudt det? Er man mindre utro, fordi man fortryder det bagefter? Nej, sket er sket, og det kan du ikke ændre på. 

Jeg vil håbe, for din drengs skyld, at du vil tage ved lære af det her og aldrig gøre det igen. Ikke fordi du er bange for at blive dømt, men fordi du burde være bange for, hvad det gør ved din søns trivsel.