Hurtige fødende - folks reaktioner

Skægt jeg har lidt den omvendte opfattelse, at der er lidt prestige i at være hurtig føder, alla jeg smutter dem ud som mandler og er bare en super føder. Mens de der beretter om fødsler på 8 timer bare er standard 

mine sidste 3 fødsler var såkaldte hurtige fødsler (under de to timer fra den første rigtige ve), og har også en fødsel på 7-8 timer i bagagen som førstegangsfødende. Det er 4 helt forskellige fødsler og har svært ved den her sammenligning: mere eller mindre ondt - de gjorde ondt og det er faktum. 

Og den hurtigste hvor jeg var 35 minutter på fødegangen var absolut ikke sådan så jeg følte mig som en super føder, for på 35 minutter formåede jeg at nå at skide på gulvet, forsøge at tørre det op, kaste op i iltmasker og ukritisk tage den på igen og besvime - så super føder eller super kvinde var der ikke tale om. 

Men ingen af fødslerne har afskrækket mig og jeg er så ked af jeg aldrig skal opleve det igen, for det er den mest fantastiske oplevelse jeg har haft i mit liv.

Sjovt der er forskel på opfattelsen  synes absolut ikke selv der er prestige i at føde hurtigt  jeg hader faktisk at fortælle om det...

Anonym skriver:

Sjovt der er forskel på opfattelsen  synes absolut ikke selv der er prestige i at føde hurtigt  jeg hader faktisk at fortælle om det...

Der er fx en tråd herinde lige nu, hvor der nævnes skabt til at føde fordi man føder hurtigt. 

Har aldrig oplevet hurtige fødsler er noget man ser ned på, kan godt være der i sammenligningen med en fødsel på 50 timer der ender i akut kejsersnit, siges en fødsel på 4 timer er "nem". 

Jeg har som skrevet en fødsel på 8 timer, den er bare "normal" og udløser ingen bemærkning. Mens fødslen på under halvanden time ofte udløser et: vauw du må være skabt til at føde. Og det både fra omgivelser og professionelle. Når jeg så topper den med fødslen af drengen på 4800 på under to timer, så tager vauwene ingen ende. Er sikker på jeg ikke havde fået sammen reaktion hvis jeg fortalte om en fødsel på 8 timer. Og i bund og grund handler det jo alene om jeg udvider hurtigere, selve pressefasen er jo ikke nødvendigvis længere ved en længere fødsel. Så må indrømme den udvidelsesfase fra en finger åben og 2 cm livmoderhals til fuld udvidet på en times tid absolut ikke føles som skabt til at føde, det føles bare som konstant smertehelvede og ingen kontrol over kroppen, hvorimod den på 8 timer gav pauser, og en følelse af at være med og kontrollere - så jeg føler mig så absolut ikke som en bedre føder

lineog4 skriver:

Der er fx en tråd herinde lige nu, hvor der nævnes skabt til at føde fordi man føder hurtigt. 

Har aldrig oplevet hurtige fødsler er noget man ser ned på, kan godt være der i sammenligningen med en fødsel på 50 timer der ender i akut kejsersnit, siges en fødsel på 4 timer er "nem". 

Jeg har som skrevet en fødsel på 8 timer, den er bare "normal" og udløser ingen bemærkning. Mens fødslen på under halvanden time ofte udløser et: vauw du må være skabt til at føde. Og det både fra omgivelser og professionelle. Når jeg så topper den med fødslen af drengen på 4800 på under to timer, så tager vauwene ingen ende. Er sikker på jeg ikke havde fået sammen reaktion hvis jeg fortalte om en fødsel på 8 timer. Og i bund og grund handler det jo alene om jeg udvider hurtigere, selve pressefasen er jo ikke nødvendigvis længere ved en længere fødsel. Så må indrømme den udvidelsesfase fra en finger åben og 2 cm livmoderhals til fuld udvidet på en times tid absolut ikke føles som skabt til at føde, det føles bare som konstant smertehelvede og ingen kontrol over kroppen, hvorimod den på 8 timer gav pauser, og en følelse af at være med og kontrollere - så jeg føler mig så absolut ikke som en bedre føder

Og så kan man tænke lidt over kommentaren "du må være skabt til at føde" den kommentar har jeg nemlig også fået - men er alle kvinder ikke det? Synes i hvert fald det er en underlig kommentar  

Min oplevelse er bare helt anderledes. Jeg skal bare klappe i, for min fødsel er skrækhistorien og ikke noget særligt. Men ja. For mig er det noget særligt - og det er vel det vigtigste!

og jeg glæder mig til at prøve det igen

Anonym skriver:

Og så kan man tænke lidt over kommentaren "du må være skabt til at føde" den kommentar har jeg nemlig også fået - men er alle kvinder ikke det? Synes i hvert fald det er en underlig kommentar  

Min oplevelse er bare helt anderledes. Jeg skal bare klappe i, for min fødsel er skrækhistorien og ikke noget særligt. Men ja. For mig er det noget særligt - og det er vel det vigtigste!

og jeg glæder mig til at prøve det igen

Skrækhistorie? Det troede jeg dem på 50 timer var.

lineog4 skriver:

Skrækhistorie? Det troede jeg dem på 50 timer var.

Åbenbart ikke. Ej jeg tror, det er når man fortæller ambulance har været involveret, så kan det måle godt lyde voldsomt

Anonym skriver:

Og jo - folk føder med kejsersnit. Det var måske lidt kluntet formuleret jeg dømmer ingen - ligemeget hvordan folks fødsler er foregået, så synes jeg, at kvinder har gennemgået noget sejt

Ok. Fint at få.afklaret. og jeg slapper fint af 

Tror ikke du skal tage det så tungt hvad folk mener om din fødsel, det vigtigste er vel at du ikke selv er skræmt. 

Mht næste fødsel, så ved man jo aldrig og det kan jo gå lidt langsommere. Men om ikke andet kan du måske få en aftale om at blive indlagt eller tilset så snart noget går i gang?

Min fødsel af sønnen tog 5 1/2 time fra vandet gik. Jeg var 35 uger henne og blev ved med at sige at jeg ikke var i fødsel, dels fordi jeg havde hørt det gjorde møg ondt og fordi jeg jo stadig havde 5 uger igen. Og så havde jeg bare lidt mens-agtige smerter under hen fødslen. For mig gjorde presse veerne mest ondt. Han blev født i ambulancen da jeg benægtede at det var fødslen �� Alle mine veninder er pisse misundelige og siger jeg ikke har oplevet en rigtig fødsel. Men jeg ryster bare på hovedet af dem og snakker videre om noget andet. 

Anonym skriver:

Inspireret af en anden tråd - hvor mange hurtigfødende kommer på banen - så er jeg lidt nysgerrig. 

Hvordan oplever I folks reaktioner, når I fortæller om jeres fødsel? 

Jeg oplever nemlig negative kommentarer - og det gør faktisk ondt. 

Jeg fødte på 3 timer, og jeg blev hentede med ambulance, fordi det skulle gå hurtigt. Jeg var nemlig fuld åben, og havde presseveer fra starten af. Det er min fødsel. Meget kort fortalt. 

Nå men hvis jeg fortæller folk, som spørger ind til det, så får jeg kommentarer om at det var en skrækfødsel, at jeg skal lade være med at fortælle min historie, fordi jeg skræmmer folk væk. Jeg ved godt at min fødsel lyder voldsom, men jeg oplevede det slet ikke som en skrækfødsel. 

Og jeg fortæller det ikke til folk, som er højgravide og er bange for at føde osv. Jeg fortæller det i situationer, hvor der bliver spurgt ind til det, og der ikke er nogle man skal tage hensyn til. Når folk spørger ind til min fødsel - så har jeg ikke lyst til at fortælle om den. 

Noget helt andet:

nu er det første gang, at jeg har født - og jeg ved, at vi forhåbentligt snart skal have barn nr. 2, hvordan håndterede I i forhold til fødsel anden gang? Jeg er blevet anbefalet hjemmefødsel - og jeg bor 20-30 min fra sygehuset, men jeg vil ikke føde hjemme - og jeg ved godt, at der er chance for det går hurtigere anden gang. 

Hej, Jeg har lige læst din tråd om hurtig fødsel. 

Jeg tænker ikke at din historie skal ses som en stræk historie. Jeg tror måske mere at andre folk kan være lidt små misundelige på dig. 

Jeg oplevede selv en hurtig fødsel som min første fødsel. Da jeg kom frem til hospitalet var jeg fuldt åben og fødte på kun 10 min. Det gjorde at jeg dårligt sansede min fødsel, da der hurtigt blev tilkaldt personale. Vi nåede derfor ikke at snakke min fødsel igennem. Og en to tre havde jeg født en sund og rask dreng. 

Jeg var helt overvælted og havde det mærkeligt med pludselig at han lå på mit bryst. Det var en dejlig fornemmelse men det med det hele lige var gået stærkt nok. Selv min mand nåede ikke at klippe navlestrengen over så stærkt gik det. Det var ikke lige en fødsel jeg var forberedt på. Oppe på afdelingen blev jeg omtalt som super føder. Dem titel havde jeg meget svært ved at indfinde mig med. I dag undlader jeg ofte en masse ditaljer om mit fødsel forløb. For her 3 måneder efter forstår jeg stadig ikke den dag.