Hurtige fødende - folks reaktioner

Camilze skriver:

Folk kan være virkelig platte, for gu' fa'en ved du, at det gør ondt at føde, selvom du fødte hurtigt. Det bliver det sgu ikke mindre smertefuldt af. Min JM sagde faktisk, at folk der føder hurtigt kan beskrives som folk, der løber et marathon på den halve tid - kroppen er under sindssygt meget pres - og hvem har egentlig lyst til at løbe et marathon på den halve tid? 

Så jo, det gør sgu ondt. Også selvom vi "kun" snakker tre timer. 

Sjovt, det samme fik jeg af vide af min jordmoder

Så jeg syntes faktisk det er ret sejt at have "løbet" en marathon på den halvetid...

Anonym skriver:

Inspireret af en anden tråd - hvor mange hurtigfødende kommer på banen - så er jeg lidt nysgerrig. 

Hvordan oplever I folks reaktioner, når I fortæller om jeres fødsel? 

Jeg oplever nemlig negative kommentarer - og det gør faktisk ondt. 

Jeg fødte på 3 timer, og jeg blev hentede med ambulance, fordi det skulle gå hurtigt. Jeg var nemlig fuld åben, og havde presseveer fra starten af. Det er min fødsel. Meget kort fortalt. 

Nå men hvis jeg fortæller folk, som spørger ind til det, så får jeg kommentarer om at det var en skrækfødsel, at jeg skal lade være med at fortælle min historie, fordi jeg skræmmer folk væk. Jeg ved godt at min fødsel lyder voldsom, men jeg oplevede det slet ikke som en skrækfødsel. 

Og jeg fortæller det ikke til folk, som er højgravide og er bange for at føde osv. Jeg fortæller det i situationer, hvor der bliver spurgt ind til det, og der ikke er nogle man skal tage hensyn til. Når folk spørger ind til min fødsel - så har jeg ikke lyst til at fortælle om den. 

Noget helt andet:

nu er det første gang, at jeg har født - og jeg ved, at vi forhåbentligt snart skal have barn nr. 2, hvordan håndterede I i forhold til fødsel anden gang? Jeg er blevet anbefalet hjemmefødsel - og jeg bor 20-30 min fra sygehuset, men jeg vil ikke føde hjemme - og jeg ved godt, at der er chance for det går hurtigere anden gang. 

Det mest irriterende er når folk siger at man er heldig det var hurtigt overstået og man ikke ved hvordan det er "rigtig" at føde. 

Jeg har født på hhv 8 timer og 2 timer. Ved min anden fødsel nåede vi kun at være på hospitalet i 43 minutter før jeg havde født. 

Jeg synes det gjorde MEGET mere ondt anden gang. Og selvom jeg havde verdens sødeste jordmoder (+studerende) som virkelig gjorde alt for at gøre situationen rolig, så var jeg slet ikke med på samme måde. Jeg nåede kun at være på fødestuen i 10 minutter og jeg kan slet ikke huske andet end smerten. Jeg kan huske meget mere fra min første fødsel og kan huske hvad der skete imellem veerne. Her anden gang havde jeg kun 10 sekunder mellem mine veer så alt er uklart. 

Jeg ville lukke ørene for de platte kommentar. 

Jeg har født begge mine drenge på 3-4 timer og den mindste på kun 45 min.. 

Og Jo.. Jeg fik den besked at når man føder hurtigt, så får man osse bare alle smerter smidt i sig, så man ikke når at tænke eller slappe af i kroppen for at arbejde sig frem af. 

Jeg vil så sige at den første fødsel var mere hård..

Jeg var ikke forberedt på smerterne, men jeg var heller ik en af dem der skreg af smerter.  

Men JO! Det gjorde pisse ondt, men jeg holdt mig rolig. 

Anonym skriver:

Inspireret af en anden tråd - hvor mange hurtigfødende kommer på banen - så er jeg lidt nysgerrig. 

Hvordan oplever I folks reaktioner, når I fortæller om jeres fødsel? 

Jeg oplever nemlig negative kommentarer - og det gør faktisk ondt. 

Jeg fødte på 3 timer, og jeg blev hentede med ambulance, fordi det skulle gå hurtigt. Jeg var nemlig fuld åben, og havde presseveer fra starten af. Det er min fødsel. Meget kort fortalt. 

Nå men hvis jeg fortæller folk, som spørger ind til det, så får jeg kommentarer om at det var en skrækfødsel, at jeg skal lade være med at fortælle min historie, fordi jeg skræmmer folk væk. Jeg ved godt at min fødsel lyder voldsom, men jeg oplevede det slet ikke som en skrækfødsel. 

Og jeg fortæller det ikke til folk, som er højgravide og er bange for at føde osv. Jeg fortæller det i situationer, hvor der bliver spurgt ind til det, og der ikke er nogle man skal tage hensyn til. Når folk spørger ind til min fødsel - så har jeg ikke lyst til at fortælle om den. 

Noget helt andet:

nu er det første gang, at jeg har født - og jeg ved, at vi forhåbentligt snart skal have barn nr. 2, hvordan håndterede I i forhold til fødsel anden gang? Jeg er blevet anbefalet hjemmefødsel - og jeg bor 20-30 min fra sygehuset, men jeg vil ikke føde hjemme - og jeg ved godt, at der er chance for det går hurtigere anden gang. 

Min dreng blev født på 4-5 timer og jeg vidste ikke jeg havde veer jeg troede til at starte med det bare var kraftige pluk veer men da det begyndte at gøre mere ondt, ringede jeg til sygehuset og de troede ikke på at jeg var i fødsel anden gang jeg ringede sagde de at jeg nok ville blive sendt hjem igen, men at jeg godt måtte komme ind til tjek. Da jeg kom ind på sygehus var jeg næsten åbnet helt, de fortalt at de havde sagt jeg nok ville blive sent hjem igen da de er vant til at folk ikke kan snakke for bare smerter, den jordemoder der tog i mod mig blev til jeg for færdig selvom de havde vagt skifte midt i det hele fordi de ikke er vant til at det gå så stærkt

Med min datter nåede jeg kun ind på sygehus før jeg fik presse veer og jordemoderen var meget lang tid om at finde tingene frem da hun ikke troede på jeg havde presse veer, så da hun endelig havde tid til at hjælpe mig bukserne af( var blevet bedt om bare at lægge mig op) der var hovede på vej ud så der fik hun travlt.

Jeg få også nogen gange afvide at jeg ikke ved hvordan det er at føde for jeg smutter den jo bare ud lige som mandler.

jeg kan godtage li at snakke om min fødsel så andre også kan se at det kan gå hurtig for jeg var meget bange for at føde fordi jeg havde hørt at man skal skulle ligge med mange smerter i 14 timer som minimum nå man var første gang fødene

Dejligt at høre jeres historier

Jeg oplevede, at man gik meget op i, at som første gangsfødende, så tager det lang tid, og det var også det, som jeg oplevede, at de tog udgangspunkt i, da jeg ringede første gang, hvor jeg direkte fik at vide, at der var lang tid til jeg fødte, og jeg skulle ringe igen senere. Hvilket jo så betød, at jeg måtte ringe igen og skrige under hver presseve, så var hun ligesom ikke i tvivl. 

Min mor og søster har født hurtigt, så det fyldte meget i min graviditet, for hvad nu, hvis jeg gjorde? Det gjorde jeg så, men nåede da ind på sygehuset alligevel. Dog med Ambulance. Tror vi var på fødegangen 20-30 min... 

Nu hvor vi snakker om nr. 2, er jeg blevet bange for, hvor hurtigt det vil måske komme til at gå. 

Jeg vil prøve at lukke ørene for folks kommentarer... 

Anonym skriver:

Jeg får det samme at vide, at jeg jo "bare" smuttede et barn ud... Og jeg ikke ved, hvordan det er... Derfor har jeg ikke lyst til at fortælle om min fødsel og forstår ikke, at folk spørger, hvis de ikke vil høre. 

 

Nu er jeg selv en hurtig føder, sidste fødsel 3 kvarter. Og jeg fik af vide inde på sygehuset at mange nok misundede min hurtige fødsel men at når det går så stærkt gør det meget mere ondt. Jeg åbnede mig 10 cm på 3 kvarter, jeg følte jeg blev revet op indvendig og besvimede flere gange under fødslen af smerter. De 2 andre fødsler gik også stærkt (3 og 2 timer) men havde ikke denne følelse af at blive revet op indvendig, der havde jeg smerter i lænden og henover maven. 

2skønnebørn skriver:

Sjovt, det samme fik jeg af vide af min jordmoder

Så jeg syntes faktisk det er ret sejt at have "løbet" en marathon på den halvetid...

 

Ja, man er da lidt stolt, når man har løbet marathonet på den halve tid 

Min den første kom på 3 timer fra første antydning af, at noget var i gang. Det var brutalt og intenst. Veldig hurtig kom vi til et punkt, hvor jeg kun lige kunne nå at slippe luften ud, Før den neste ve var i gang med at bygge sig om.  Ingen pauser i det hele taget. 

Det jeg bagefter opplevde var, at jeg hadde samme behov som alle andre for at snakke om det, men at det havde  jeg ingen ret til at gøre. "JA, det var jo hurtigtog og nemt" - og så skifter vi samtaleemne. Jeg var ofte lidt ked af det, efter træf i mødregruppen. De andre fortalte om sine fødsler og sine opplevelser, fik spørsmål om det og sympati. Min opplevelse var uinteressant, ikke noget at snakke om for de andre. 

En lidt anden retning... Definitionen af en hurtig fødsel er MEGET forskelligt blandt kvinder. Men at folk er så hysterisk og mener at du burde klappe i, er sindssygt dumt. Mange kvinder elsker og læse i bladene hvor romantisk det er at føde. Fødselsforberedelse, musik, sød jordemor, og alt er i zen... 

Men virkeligheden er meget enkelt. Der kommer et menneske ud af din skede. Og det gør pisse ondt. Slut... 

Anonym skriver:

Inspireret af en anden tråd - hvor mange hurtigfødende kommer på banen - så er jeg lidt nysgerrig. 

Hvordan oplever I folks reaktioner, når I fortæller om jeres fødsel? 

Jeg oplever nemlig negative kommentarer - og det gør faktisk ondt. 

Jeg fødte på 3 timer, og jeg blev hentede med ambulance, fordi det skulle gå hurtigt. Jeg var nemlig fuld åben, og havde presseveer fra starten af. Det er min fødsel. Meget kort fortalt. 

Nå men hvis jeg fortæller folk, som spørger ind til det, så får jeg kommentarer om at det var en skrækfødsel, at jeg skal lade være med at fortælle min historie, fordi jeg skræmmer folk væk. Jeg ved godt at min fødsel lyder voldsom, men jeg oplevede det slet ikke som en skrækfødsel. 

Og jeg fortæller det ikke til folk, som er højgravide og er bange for at føde osv. Jeg fortæller det i situationer, hvor der bliver spurgt ind til det, og der ikke er nogle man skal tage hensyn til. Når folk spørger ind til min fødsel - så har jeg ikke lyst til at fortælle om den. 

Noget helt andet:

nu er det første gang, at jeg har født - og jeg ved, at vi forhåbentligt snart skal have barn nr. 2, hvordan håndterede I i forhold til fødsel anden gang? Jeg er blevet anbefalet hjemmefødsel - og jeg bor 20-30 min fra sygehuset, men jeg vil ikke føde hjemme - og jeg ved godt, at der er chance for det går hurtigere anden gang. 

Første gang gik mit vand 1925 og veer kom kort efter. Hun var ude 0115. Anden gang havde jeg lidt små veer fra om morgen men ikke noget af nogen betydning. Kl 14 ringer jeg til fødegangen. 1515 er vi derude. 1540 er jeg 4 cm åben, 1640 7 cm åben. De lægger elektrode på hans hovede og samtidig går vandet. Kl 1645 får jeg presse veer. To presse veer og kl 1653 er han ude.

jeg har kun oplevet folks reaktion som wow og hold da op det er gået stærkt. Hvordan har du det nu osv. De har faktisk været rigtig søde. 

Jeg har det sådan at man skal have lov at fortælle om sin fødsel for det er også en måde at bearbejde det på. Og ja fint nok folk synes det lyder forfærdeligt. Men jeg synes de skal vide du ikke hat oplevet det sådan. Og så synes jeg da ikke det er skræmmende. Jeg synes det til gengæld er skræmmende at ligge i 30 timer med veer. 

Vi har en time på sygehuset og blev også rådet til hjemmefødsel men det havde jeg heller ikke lyst til. Skulle det ske at den bette bare vil ud så kan de hjælpe i ambulancen. Så hvis du føler for at skulle på sygehuset så synes jeg du skal holde fast i det