Mange skift pga. ny dagpleje og vuggestue

Jeg synes det er virkelig svært at blive klog på det her. Jeg har også altid selv sagt at det var i barnets interesse at være hjemme ved sine forældre til det var mindst et år, men efter vi har fået vores dreng så kigger jeg bare på ham og ser hvor glad han er når han er sammen med andre. Også voksne han ikke kender.

Hvis bare de vil snakke med ham og underholde ham, så er han helt i hopla. Og han er ligeså glad hvis ikke hans far eller jeg er tilstede (og vi har altså ingen problemer med hans tilknytning til os må jeg hellere lige nævne).

Jeg har fire personer i min nærmeste omgangskreds som er pædagoger. To veninder som er unge og uddannet for ca. 5 år siden. Og to i familien som er i 50'erne og har været vuggestuepædagoger i mange år. Alle er enige om at 9 måneder er en fin alder at starte i vuggestue - i hvert fald for en dreng som vores, som virker som om han gerne vil opleve hele verden.

Derudover talte jeg med damen fra pladsanvisningen om det (hun er vist også uddannet pædagog) og lederen i en vuggestue herinde i byen (som jo ellers ikke står og mangler børn!), og de to sagde faktisk det samme: Hvis ikke I har en sensitiv forsigtig lille dreng, så er 9 måneder en fin alder for vuggestueopstart.

Derfor er jeg i disse dage meget forvirret over hvad jeg skal tro på. Men eftersom vi alligevel ikke kan få en plads når han er 9 måneder og det umiddelbart lader til at alle private dagplejere her i området vist alle er booket op (har snakket med flere af dem idag), så ender det vist med at give sig selv; jeg må udskyde min barsel og presse den ift. mit studie, og min mand må holde barsel efterfølgende. Og så må vi håbe at vi får en plads når han er 11 måneder. Ellers ved jeg ikke hvad vi så gør...

Det er dælme også svært og i sidste ende er det jo kun dig der kender dit barn som helt sikkert nok skal trives uanset hvad. 

Men når du spørger en leder og pladsanvisning tror jeg ikke du skal regne med objektive svar. For det første vil de ikke (og skal bestemt heller ikke) fraråde dig vuggestue. Det er ikke deres job at fortælle forældre at det er for tidligt - tværtimod skal de selvfølgelig skabe tryghed og hjælpe forældrene. Derudover er det min erfaring at mange pædagoger ser det som en kritik hvis man påpeger at børn har det bedre hjemme. Det var ihvertfald min erfaring. 

Når jeg nævner eksperter tænker jeg mere psykologer mv. 

Jeg kan sagtens huske at da min datter var 6 mdr syntes jeg hun var så stor og helt sikker klar nogle måneder senere men nu et par år efter kan jeg se hun var så lille og fik helt ondt i maven over at der startede en lille gut på 9 mdr i hendes vuggestue mens jeg stadig havde lillebror på 9 mdr hjemme (men det var helt tydeligt at de syntes det var min søn det var synd for at han ikke måtte komme i vuggestue så vi er jo heldigvis forskellige). 

Jeg ved ikke hvad der er bedst men vi har valgt at vi tror at vi fortryder mindst evt at holde dem hjemme for længe så det lever vi efter. 

Men du lyder som en rigtig god mor, så tag de råd du kan bruge og træf jeres beslutninger

SK85 skriver:

Jeg synes det er virkelig svært at blive klog på det her. Jeg har også altid selv sagt at det var i barnets interesse at være hjemme ved sine forældre til det var mindst et år, men efter vi har fået vores dreng så kigger jeg bare på ham og ser hvor glad han er når han er sammen med andre. Også voksne han ikke kender.

Hvis bare de vil snakke med ham og underholde ham, så er han helt i hopla. Og han er ligeså glad hvis ikke hans far eller jeg er tilstede (og vi har altså ingen problemer med hans tilknytning til os må jeg hellere lige nævne).

 

Jeg har fire personer i min nærmeste omgangskreds som er pædagoger. To veninder som er unge og uddannet for ca. 5 år siden. Og to i familien som er i 50'erne og har været vuggestuepædagoger i mange år. Alle er enige om at 9 måneder er en fin alder at starte i vuggestue - i hvert fald for en dreng som vores, som virker som om han gerne vil opleve hele verden.

Derudover talte jeg med damen fra pladsanvisningen om det (hun er vist også uddannet pædagog) og lederen i en vuggestue herinde i byen (som jo ellers ikke står og mangler børn!), og de to sagde faktisk det samme: Hvis ikke I har en sensitiv forsigtig lille dreng, så er 9 måneder en fin alder for vuggestueopstart.

 

Derfor er jeg i disse dage meget forvirret over hvad jeg skal tro på. Men eftersom vi alligevel ikke kan få en plads når han er 9 måneder og det umiddelbart lader til at alle private dagplejere her i området vist alle er booket op (har snakket med flere af dem idag), så ender det vist med at give sig selv; jeg må udskyde min barsel og presse den ift. mit studie, og min mand må holde barsel efterfølgende. Og så må vi håbe at vi får en plads når han er 11 måneder. Ellers ved jeg ikke hvad vi så gør...

Det er også svært at hitte rundt i det hele. Og ja udover det har jeg også hørt den led 9 mnd, men jeg har hørt den på en lidt anden måde; det er lettere at aflevere en på 9 mnd fordi baby på det tidspunktet ikke har oplevet seperationsangsten og stadig ikke forstår eller hvad man kan sige, at mor er væk (ja faktisk er det endnu lettere når de er 6 mnd eller yngre men så er det bare er større job for dem der skal modtage dem fordi de ikke kan sidde selv). Dvs. Grunden til det er en god tid er fordi baby i sit udviklingstrin slet ikke er der hvor den kan begribe at primær personerne forsvinder og derfor ikke bliver ked af det, og inden teori jeg har læst er grunden til baby ikke forstår det jo netop fordi baby er dybt afhængig af sine primær personer. 

Lidt senere, der hvor de fleste afleverer, er seperationsangsten sat ind, nu er baby ved at forstå mor og baby ikke er en person, at mor kan forlade rummet og måske ikke kommer tilbage, det er et naturligt skridt baby tager for mor og far skal til at være der mindre, mor kan måske endda snart få et nyt barn osv. 

så ja rent afleveringsmæssigt er det formodentlig nemmest når de er 9 mnd end når de er 11 mnd, men det er jo ikke ensbetydende med det er bedst udviklingsmæssigt. Og grunden til man gør det skal ikke være for baby, men fordi sådan er det bedst for familien. Her i kommunen har man pladsgaranti fra 6. Mnd, men så kan der så være i hele kommunen (dvs. En del lange køreture), og var der bedst for familien gjorde jeg det uden dårligt samvittighed, for så længe baby/barn har trygheden hjemme aå skal det hele nok gå.

lineog4 skriver:

Det er også svært at hitte rundt i det hele. Og ja udover det har jeg også hørt den led 9 mnd, men jeg har hørt den på en lidt anden måde; det er lettere at aflevere en på 9 mnd fordi baby på det tidspunktet ikke har oplevet seperationsangsten og stadig ikke forstår eller hvad man kan sige, at mor er væk (ja faktisk er det endnu lettere når de er 6 mnd eller yngre men så er det bare er større job for dem der skal modtage dem fordi de ikke kan sidde selv). Dvs. Grunden til det er en god tid er fordi baby i sit udviklingstrin slet ikke er der hvor den kan begribe at primær personerne forsvinder og derfor ikke bliver ked af det, og inden teori jeg har læst er grunden til baby ikke forstår det jo netop fordi baby er dybt afhængig af sine primær personer. 

Lidt senere, der hvor de fleste afleverer, er seperationsangsten sat ind, nu er baby ved at forstå mor og baby ikke er en person, at mor kan forlade rummet og måske ikke kommer tilbage, det er et naturligt skridt baby tager for mor og far skal til at være der mindre, mor kan måske endda snart få et nyt barn osv. 

så ja rent afleveringsmæssigt er det formodentlig nemmest når de er 9 mnd end når de er 11 mnd, men det er jo ikke ensbetydende med det er bedst udviklingsmæssigt. Og grunden til man gør det skal ikke være for baby, men fordi sådan er det bedst for familien. Her i kommunen har man pladsgaranti fra 6. Mnd, men så kan der så være i hele kommunen (dvs. En del lange køreture), og var der bedst for familien gjorde jeg det uden dårligt samvittighed, for så længe baby/barn har trygheden hjemme aå skal det hele nok gå.

Det er også det jeg har fået at vide. Det handler udelukkende om indkøringen. Derfor har man (i hvert fald i min kommune) lavet nogle nye tiltag for de børn som er 1 år eller ældre, så indkøringen bliver nemmere hvilket jo er fantastisk. Ved dog ikke om det virker. 

Saphiira skriver:

Det er også det jeg har fået at vide. Det handler udelukkende om indkøringen. Derfor har man (i hvert fald i min kommune) lavet nogle nye tiltag for de børn som er 1 år eller ældre, så indkøringen bliver nemmere hvilket jo er fantastisk. Ved dog ikke om det virker. 

Jeg har afleveret da de var henholdsvis 14 mnd, 10 1/2 og 17 mnd, og har egentlig haft 3 lette og gode indkøringer. Jeg var personlig så glad for de alle kunne gå da jeg afleverede, så de kunne være med på legepladsen også i regnvejr, kunne flytte sig fra de andre børn i samme højde som dem. 

Jeg var også glad for de alle 3 havde lidt sprog, ham på 10 1/2 have selvsagt ikke sp meget, men dog en del (var en hurtig lille fyr), så de kunne give udtryk for fx tørst.

men det er jo bare mig, og ville helst have holdt dem hjemme til de var 2 hvis det havde været en mulighed - ja er nu grædefærdig fordi den mindste starter i skole så jeg ikke kan have han hjemme på min ugentlige fridag, for jeg er jo nok lige modsat jeg synes de dejlige børn har brug for roen og trygheden hjemme, og det er fx i ferier de udvikler sig mest selv i skolealderen, for der har de ikke fokus på gruppen, reglerne mm. men kan bruge energien på udvikling.

lineog4 skriver:

Jeg har afleveret da de var henholdsvis 14 mnd, 10 1/2 og 17 mnd, og har egentlig haft 3 lette og gode indkøringer. Jeg var personlig så glad for de alle kunne gå da jeg afleverede, så de kunne være med på legepladsen også i regnvejr, kunne flytte sig fra de andre børn i samme højde som dem. 

Jeg var også glad for de alle 3 havde lidt sprog, ham på 10 1/2 have selvsagt ikke sp meget, men dog en del (var en hurtig lille fyr), så de kunne give udtryk for fx tørst.

men det er jo bare mig, og ville helst have holdt dem hjemme til de var 2 hvis det havde været en mulighed - ja er nu grædefærdig fordi den mindste starter i skole så jeg ikke kan have han hjemme på min ugentlige fridag, for jeg er jo nok lige modsat jeg synes de dejlige børn har brug for roen og trygheden hjemme, og det er fx i ferier de udvikler sig mest selv i skolealderen, for der har de ikke fokus på gruppen, reglerne mm. men kan bruge energien på udvikling.

Jeg ville også helst have haft min datter hjemme - hun startede da hun var 10 måneder. Sådan tror jeg, at de fleste ville, men her handlede det om, at min uddannelse og udskydelse, hvilket jeg også ville være ked af - så det handlede faktisk om mit behov for at blive færdiguddannet. Det var ikke min datters behov - det bliver vel aldrig børns behov som sådan  

Men jeg synes, det er rart at se, at man faktisk prøver at gøre indkøringen nem.. Men det er også bare svært.. Det kommer jo an på barnet og så er det ligemeget om det er 10 måneder eller over 1 år

Jeg oplevede også den der frustration over ikke kunne være mobil - synes ikke det varede så længe heldigvis så er enig i dig at det er nok noget som de skal igennem