Vi har planer om at starte vores søn op i institution/dagpleje her sidst på sommeren. Til den tid vil han være 9 måneder.
Problemet er at vi bor inde i Aarhus midtby og det er så svært at få en vuggestueplads herinde. Børnene bliver fordelt efter alder, de ældste først, så vores søn er ret langt nede mange måneder endnu. Han vil nok først kunne få en plads herinde når han er omkring et år. Og det er længe at vente, for han keder sig allerede herhjemme.
Jeg kunne godt forlænge min barsel nogle få måneder, men det vil have nogle økonomiske konsekvenser og jeg vil blive lidt presset ift. mit studie. Jeg føler ærlig talt det er i vores begges interesse at han kommer ud og bliver passet nogle få timer om dagen (vi vil kun skulle bruge en deltidsplads, da jeg ikke skal arbejde fuldtid).
Far vil også godt kunne tage 1½ måneds barsel - men igen, vores søn er så svær at aktivere nok herhjemme og helt ærligt gider jeg heller ikke rende i legestuer eller hvad der er rundt omkring hele dagen hver dag. Vi er selvfølgelig rundt forskellige nogle gange om ugen, vi går også til babysvømning hver torsdag og jeg går ture med ham i bæreselen.
Ekstra info: Vores søn er en robust dreng. Han er fin tryg ved andre, vi får ham jævnligt passet af familien, det elsker han, og han elsker også at være rundt på armen hos folk han ikke kender. Også selvom vi ikke er i lokalet. Og andre kan også godt trøste ham hvis han er ked af det.
Spørgsmålet lyder: Tror I det er realistisk at en robust dreng fint vil kunne håndtere at opstarte i forskellige institutioner med kun nogle få måneders mellemrum?
Min mands løsning er nemlig at vi forsøger at finde en privat dagpleje herinde i midtbyen, og så kan han starte op der når han er 9 måneder (vi er dog slet ikke klar over om dagplejerne herinde har nogle pladser, da vi indtil videre ikke har haft så meget held med at finde nogle private dagplejere i nærheden). Der skal han så være indtil han får plads i den vuggestue vi gerne vil have ham i. Til den tid vil han så måske være ca. 12 måneder.
Når han er ca. 15 måneder skal jeg ud og søge nyt arbejde og så snart jeg finder det, så går vi igang med at lede efter et hus udenfor byen. Så han vil sandsynligvis skulle skifte institution igen, måske når han er omkring 20 måneder.
Til den tid vil vi så finde en integreret institution, så han ikke skal flyttes igen når han skal i børnehave. Men stadigvæk, er det usandsynligt at han vil kunne håndtere alle de skift ok, selvom han som sagt er en robust lille dreng...?
Jeg synes selv det er lidt meget at udsætte ham for, så jeg holder nok mere på at vi bare må forsøge at trække den indtil han får tilbudt en ok plads her når han nærmer sig et år.