Mange skift pga. ny dagpleje og vuggestue

Vi har planer om at starte vores søn op i institution/dagpleje her sidst på sommeren. Til den tid vil han være 9 måneder.

Problemet er at vi bor inde i Aarhus midtby og det er så svært at få en vuggestueplads herinde. Børnene bliver fordelt efter alder, de ældste først, så vores søn er ret langt nede mange måneder endnu. Han vil nok først kunne få en plads herinde når han er omkring et år. Og det er længe at vente, for han keder sig allerede herhjemme.

Jeg kunne godt forlænge min barsel nogle få måneder, men det vil have nogle økonomiske konsekvenser og jeg vil blive lidt presset ift. mit studie. Jeg føler ærlig talt det er i vores begges interesse at han kommer ud og bliver passet nogle få timer om dagen (vi vil kun skulle bruge en deltidsplads, da jeg ikke skal arbejde fuldtid).

Far vil også godt kunne tage 1½ måneds barsel - men igen, vores søn er så svær at aktivere nok herhjemme og helt ærligt gider jeg heller ikke rende i legestuer eller hvad der er rundt omkring hele dagen hver dag. Vi er selvfølgelig rundt forskellige nogle gange om ugen, vi går også til babysvømning hver torsdag og jeg går ture med ham i bæreselen.

Ekstra info: Vores søn er en robust dreng. Han er fin tryg ved andre, vi får ham jævnligt passet af familien, det elsker han, og han elsker også at være rundt på armen hos folk han ikke kender. Også selvom vi ikke er i lokalet. Og andre kan også godt trøste ham hvis han er ked af det.

Spørgsmålet lyder: Tror I det er realistisk at en robust dreng fint vil kunne håndtere at opstarte i forskellige institutioner med kun nogle få måneders mellemrum?

Min mands løsning er nemlig at vi forsøger at finde en privat dagpleje herinde i midtbyen, og så kan han starte op der når han er 9 måneder (vi er dog slet ikke klar over om dagplejerne herinde har nogle pladser, da vi indtil videre ikke har haft så meget held med at finde nogle private dagplejere i nærheden). Der skal han så være indtil han får plads i den vuggestue vi gerne vil have ham i. Til den tid vil han så måske være ca. 12 måneder.

Når han er ca. 15 måneder skal jeg ud og søge nyt arbejde og så snart jeg finder det, så går vi igang med at lede efter et hus udenfor byen. Så han vil sandsynligvis skulle skifte institution igen, måske når han er omkring 20 måneder.

Til den tid vil vi så finde en integreret institution, så han ikke skal flyttes igen når han skal i børnehave. Men stadigvæk, er det usandsynligt at han vil kunne håndtere alle de skift ok, selvom han som sagt er en robust lille dreng...?

Jeg synes selv det er lidt meget at udsætte ham for, så jeg holder nok mere på at vi bare må forsøge at trække den indtil han får tilbudt en ok plads her når han nærmer sig et år.

Håber ikke du ser det her som et negativt/surt svar, men jeg vil blot fortælle hvad jeg tænker i forhold til det du har skrevet. Først og fremmest, kan det godt være at i har en robust dreng, men jeg synes godt nok også der er grænser for hvad han skal udsættes for. I mine øre lyder det slet ikke optimalt at skifte ham så mange gange på så kort tid. Derudover synes jeg ikke man kan være bekendt over for en evt dagplejemor (som i øvrigt prøvet at få en forretning til at kører) at bruge hende som en reserve indtil i kan få det i gerne vil have. Så skal i ihvertfald fortælle hende ærligt at i har tænkt jer at flytte jeres dreng når der dukker en vuggestue plads op og så må hun vurdere hvorvidt hun vil give jer en plads eller ej. Og lige kort, hvis i, i den alder har svært ved at aktivere ham, vil jeg påstå at det kun bliver sværere for jer - måske i skal prøve og vende ham af til at man ikke skal underholdes hele tiden? Det bliver de heller ikke hverken i dagpleje, vuggestue eller børnehave når de når dertil. 

Jeg synes også det lyder ekstremt rodet for sådan et lille myr! 

Jeg kan ikke lige helt se at hensynet til ham er taget i betragtning her. Det lyder mere til, at du keder dig på barsel end han gør. Han er jo stadig lille, omkring 6-7 måneder formoder jeg? 

Det er helt fair at sige at man keder sig! Det er jo en ærlig sag. Men så må far komme på banen og tage noget mere barsel, så jeres søn ikke skal udsættes for så mange skift. Det synes jeg ikke man kan være bekendt, når det sagtens kan undgåes. 

Sådan er vilkårene når man får børn.

Anonym skriver:

Håber ikke du ser det her som et negativt/surt svar, men jeg vil blot fortælle hvad jeg tænker i forhold til det du har skrevet. Først og fremmest, kan det godt være at i har en robust dreng, men jeg synes godt nok også der er grænser for hvad han skal udsættes for. I mine øre lyder det slet ikke optimalt at skifte ham så mange gange på så kort tid. Derudover synes jeg ikke man kan være bekendt over for en evt dagplejemor (som i øvrigt prøvet at få en forretning til at kører) at bruge hende som en reserve indtil i kan få det i gerne vil have. Så skal i ihvertfald fortælle hende ærligt at i har tænkt jer at flytte jeres dreng når der dukker en vuggestue plads op og så må hun vurdere hvorvidt hun vil give jer en plads eller ej. Og lige kort, hvis i, i den alder har svært ved at aktivere ham, vil jeg påstå at det kun bliver sværere for jer - måske i skal prøve og vende ham af til at man ikke skal underholdes hele tiden? Det bliver de heller ikke hverken i dagpleje, vuggestue eller børnehave når de når dertil. 

Tak for dit svar, det er fint at du er ærlig. Jeg vil jo gerne have nogle ærlige svar.

Jeg har også tænkt på det med at det er unfair overfor dagplejemoderen ja, men det glemte at jeg at nævne. Men ja, vi vil selvfølgelig være ærlige overfor hende. Vi har et vennepar som har gjort det, jeg tror det er derfor min mand tænkte at det kunne gå. Og så også fordi det ikke er helt sikkert at vi flytter i hus til foråret, muligvis vælger vi at blive boende her i nogle år. Men der er en god chance for at vi flytter.

Han behøver ikke blive underholdt hele tiden når han er ude. Så problemet er kun herhjemme. Men jeg synes det er lidt hårdt at skulle tage ham med ud hele tiden. Også fordi vi når jo kun lige at komme frem, så er han vågen en time og så skal han sove igen (og sover 2-3 timer). Og så kan jeg sidde der. Eller tage hjem, men så var det lidt langt at tage for en times underholdning.

Det er en af grundende til at jeg gider tage ham med rundt i diverse legestuer. Og ja, jeg kan godt høre at jeg lyder som en mor som er træt af at gå på barsel Det er jeg faktisk overhovedet ikke, jeg gider bare ikke fare rundt i legestuer hele tiden. Og der er ikke så mange mennesker hjemme i dagtimerne som jeg kan besøge.

EBK skriver:

Jeg synes også det lyder ekstremt rodet for sådan et lille myr! 

Jeg kan ikke lige helt se at hensynet til ham er taget i betragtning her. Det lyder mere til, at du keder dig på barsel end han gør. Han er jo stadig lille, omkring 6-7 måneder formoder jeg? 

Det er helt fair at sige at man keder sig! Det er jo en ærlig sag. Men så må far komme på banen og tage noget mere barsel, så jeres søn ikke skal udsættes for så mange skift. Det synes jeg ikke man kan være bekendt, når det sagtens kan undgåes. 

Sådan er vilkårene når man får børn.

Tak for dit svar.

Nej, det er på ingen måde i hans interesse med alle de skift, det er vi helt enige om. Spørgsmålet var også mere om det kunne retfærdiggøres - altså om han muligvis ville være okay med det. Men jeg synes umiddelbart ikke om idéen, det er mest min mand som har snakket om at starte ham op i dagpleje indtil vi får en vuggestueplads. Og der tror jeg ikke har tænkt over at vi jo muligvis flytter i hus ikke så længe efter - også fordi huskøbsplanerne har stået lidt på stand by i et stykke tid. Men jeg tror nu stadig det ender med at vi går igang med kigge på hus til foråret, altså når vores søn er omkring 1½ år.

Og nej, jeg keder mig overhovedet ikke på barsel. Jeg nød faktisk min barsel SÅ meget indtil for en måned siden, hvor vores søn tydeligvis begyndte at kede sig rigtigt meget herhjemme.

Det skal tilføjes at jeg er en smule slidt lidt ned lige nu, fordi han har haft en lang periode hvor der skulle ske noget nyt hele tiden - virkelig HELE tiden. Og jeg har været meget alene med ham, da min mand arbejder meget ude, så det har været hårdt. Det har heldigvis været lidt bedre de sidste dage det med at der skal ske noget dagen land for at han ikke klynker og piver dagen lang.

Men jo, en løsning kunne også være at jeg fortsat går herhjemme med ham alene og gør mit bedste for at underholde ham, og så tager far over så sent som det kan lade sig gøre ift. min opstart på studiet. Så bliver jeg noget presset på mit studie, men det skal nok gå, og så er vi så afhængige af at han får en vuggestueplads allersenest når han er 11½ måned. Hvis ikke han gør det, så ved jeg ikke hvad vi så gør, for så har ingen af os ikke mere barsel at tage af. Og vi har ingen forældre som ikke arbejder, som lige kan passe ham i 2 uger.

Grunden til at jeg havde håbet på en institutionsplads noget før var både fordi vores søn virkelig virker som om der godt må ske noget nyt (han er klart gladest de dage han bliver passet/vi er på besøg rundt hos folk) og så fordi at så kunne min mand og jeg holde barsel sammen og så var det måske lidt nemmere at motivere sig selv til at tage rundt og lave alt muligt. Og igen, så ved jeg godt at jeg lyder som om jeg ikke gider barslen, men jeg gider sgu bare ikke rende alene rundt på legestuer mm.

SK85 skriver:

Tak for dit svar.

 

Nej, det er på ingen måde i hans interesse med alle de skift, det er vi helt enige om. Spørgsmålet var også mere om det kunne retfærdiggøres - altså om han muligvis ville være okay med det. Men jeg synes umiddelbart ikke om idéen, det er mest min mand som har snakket om at starte ham op i dagpleje indtil vi får en vuggestueplads. Og der tror jeg ikke har tænkt over at vi jo muligvis flytter i hus ikke så længe efter - også fordi huskøbsplanerne har stået lidt på stand by i et stykke tid. Men jeg tror nu stadig det ender med at vi går igang med kigge på hus til foråret, altså når vores søn er omkring 1½ år.

 

Og nej, jeg keder mig overhovedet ikke på barsel. Jeg nød faktisk min barsel SÅ meget indtil for en måned siden, hvor vores søn tydeligvis begyndte at kede sig rigtigt meget herhjemme.

Det skal tilføjes at jeg er en smule slidt lidt ned lige nu, fordi han har haft en lang periode hvor der skulle ske noget nyt hele tiden - virkelig HELE tiden. Og jeg har været meget alene med ham, da min mand arbejder meget ude, så det har været hårdt. Det har heldigvis været lidt bedre de sidste dage det med at der skal ske noget dagen land for at han ikke klynker og piver dagen lang.

 

Men jo, en løsning kunne også være at jeg fortsat går herhjemme med ham alene og gør mit bedste for at underholde ham, og så tager far over så sent som det kan lade sig gøre ift. min opstart på studiet. Så bliver jeg noget presset på mit studie, men det skal nok gå, og så er vi så afhængige af at han får en vuggestueplads allersenest når han er 11½ måned. Hvis ikke han gør det, så ved jeg ikke hvad vi så gør, for så har ingen af os ikke mere barsel at tage af. Og vi har ingen forældre som ikke arbejder, som lige kan passe ham i 2 uger.

Grunden til at jeg havde håbet på en institutionsplads noget før var både fordi vores søn virkelig virker som om der godt må ske noget nyt (han er klart gladest de dage han bliver passet/vi er på besøg rundt hos folk) og så fordi at så kunne min mand og jeg holde barsel sammen og så var det måske lidt nemmere at motivere sig selv til at tage rundt og lave alt muligt. Og igen, så ved jeg godt at jeg lyder som om jeg ikke gider barslen, men jeg gider sgu bare ikke rende alene rundt på legestuer mm.

Hvis han er vant til at blive aktiveret 24/7 er der ikke noget at sige til at han vedbliver at ville noget hele tiden.. Et barn har i mange sammenhænge både i dagpleje, vuggestue, børnehave, skole godt af bare at være sammen med sin mor og far og ikke lave noget, dvs. barnet skal IKKE aktiveres hele tiden, lad ham rode med noget legetøj, så længe mor og far er der og holder et øje på ham... det er ikke jeres barn, det er jer selv I skal tage et kig på. Længere er den ikke. I SKAL hverken tage ud og se noget hele tiden, være på besøg hele tiden, lege på legeplads hele tiden, køre langt, tage langt væk hele tiden... Det er ikke hans behov der bliver dækket her, men din egen ide om at dit barn skal aktivers med alt muligt. Som barn ville jeg få stress over de mange skift i en "almindelig" hverdag. Tænk på barnet ikke har noget filter, som voksne har.. De suger ALT til sig og han kører fuldstændig på overtryk. Start med IKKE at lave noget som helst aktivitet. Det kaldes tøffetid. Dit fineste job er at være sammen med ham, uden alt muligt pynt på kransekagen. Og er du bange for ikke at leve op til hvad andre storbyforældre proklamerer med f.eks på fb. Så kan du trække vejret dybt og ærligt fortælle at du har mor/barn-tid. Du får et roligere barn, det gør ikke noget at kede sig, det er der de får udviklet deres fantasi og prøver sig selv af. De har ikke brug for een til at vise dem noget hele tiden, de børn ender med at sidde fuldstændig passive i børnehaven og ikke vide hvilket ben de skal stå på fordi der ikke er nogen der giver dem en aktivitet. 

Jeg ville satse på, at få en vuggestueplads, når han er 9 måneder. Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvor I bor, men jeg har ikke indtryk af, at det har været så presset med vuggestuepladserne i Århus midtby de sidste par år - i min datters gamle institution, havde de endda børnemangel et par gange mens hun gik der (hun stoppede her i foråret).

Jeg kender ihvertfald ikke nogen, der har haft problemer med at få plads i nærheden, heller ikke selvom børnene har været så små som 6-7 mdr. Så er det selvfølgelig ikke sikkert, at det lige er 1. prioriteten, men langt de fleste vuggestuer i Århus midtby har et godt ry.

Måske kunne fritvalgsordningen være et alternativ?( https://www.aarhus.dk/da/borger/familie-boern-og-unge/Pasning/Frit-valg-ordningen.aspx) Så skal han ikke ud af hjemmet for at blive passet indtil I får den rigtige plads tilbudt.

Jeg blev tilbudt en dagpleje plads til min datter i Århus C (bor i Øgaderne) og den var jeg slet ikke interesseret i så min kusine passe min datter hjemme de første tre mdr indtil jeg fik tilbudt en vuggestueplads. Det var den fedeste måde at starte "pasnings-livet" på! 

Vores datter startede i dagpleje da hun var 9 mdr, da hun var 13 mdr gik dagplejeren på pension og hun blev derfor flyttet i vuggestue, da hun så var lidt over 2 år flyttede vi og hun flyttede derfor til ny vuggestue og hun klarede egentlig flytningerne meget godt, nu er det også det mest fantastiske sted hun er nu, det er en integreret instition så da hun skulle i bh var det i samme hus, de er ca 30 børn i hele institutionen. 

Han skal jo nok klare det, børn er ret tilpasningsdygtige.  

Men jeg vil altså give de andre ret. Din søn keder sig ikke derhjemme, men jeg husker godt den alder hvor de vil mere end de kan, der er de mega frustrede (den kan desværre godt vare ret længe for hver gang de lærer noget vil de noget nyt). 

Men jeg synes du skal overveje om du synes det er bedre at han er frustreret i en vuggestue eller dagpleje? Det kan godt være det virker som om han er glad, men en vuggestue (og nok også dagpleje) er mega hårdt arbejde og absolut ikke noget jeg ville byde en lille baby på 9 mdr. Med de normeringer der er vil han være ladt meget til sig selv og fx bare sidde i barnevogn mens de andre leger istedet for at komme ned og være med  

Vi forlængede selv barslen med store karrieremæssige tab til følge for at holde vores unger længere hjemme. Min store pige er også robust og elsker at være ude og hos fremmede men hun foretrækker dog stadig til en hver tid mor og far som et hvert andet barn  

Hvis det er muligt ville jeg klart strække den til minimum et år gerne længere. Tro mig i kommer ikke til at fortryde det.