Jeg overlevede fordi ilden i mig brændte stærkere end ilden omkring mig
Så prøver her.
Sagen er den, at jeg er gravid i 11. uge - dejligt. I weekenden får jeg så et forkølelsessår ved munden (underlæben).
Det er, så vidt jeg ved, mit første - men ved selvfølgelig ikke, om smitten er i kroppen, som ca. 80% af befolkningen vist har. Muligheden er der, da både min mand og søster af haft herpes ved munden siden de var små.
Men googler lige herpes+graviditet for at finde noget om emnet, har læst at det kan give problemer ved fødslen. Føler mig ikke skræmt, bare lidt ærgelig over, at fødslen måske derfor kan ende i kejsersnit.
Finder følgende side fra netbaby:
http://www.b-a-b-y.dk/artikler/gravid/herpes.asp, hvor dette citat skræmmer livet af mig:
Men hvis du udvikler dit første udbrud af herpes under graviditeten, kan virus meget vel passere livmoderen og inficere dit foster. Hvis dette sker under det første trimester, kan resultatet blive abort, fødselsskader, eller fosterdød.
Jeg ringer til mit fødested, og snakker med to søde JM´er, der absolut ikke har hørt om dette, og derfor siger, at jeg bare skal tage det helt roligt. Den ene kontakter en obstetriker, der heller ikke mener der er noget at være urolig for. Ringer for en sikkerheds skyld til min egen læge i dag, og han har hørt om det, men mener det er mere teori end fakta (a la at blive smittet med HIV via mundvand), og at når det sidder ved munden, er der stort set ingen risiko. Dog er han ret ligegyldig, og vil hverken pode såret eller noget. Han spørger også, hvad jeg vil bruge det til, hvis det er så farligt - kunne ikke svare ham der, men ved at hvis der er en stor risiko for alvorlige handicaps eller død senerei graviditeten, så vil jeg hellere have det fjernet nu (det lyder hårdt - det ved jeg, men skal jeg miste, så vil jeg helst opleve det så tidligt som muligt).
En veninde arbejder på SSI, og siger jeg bare skal ringe dertil, men de behandler ikke opkald fra privatpersoner. Så nu prøver jeg her.
Nogen der har oplevet første herpesudbrud i starten af graviditeten, og har "fået" samme besked? Hvad var forløbet sidenhen?
Hvis det reelt er en risiko, hvornår og hvordan kan man så finde ud af om barnet tager skade?
Jeg magter simpelthen ikke at skulle vente til fødslen, i den her uvished (dør mit barn? er det multihandicappet ved fødslen osv?). Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg ikke bare kan tage mit fødesteds ord for gode vare - tvivlen er bare plantet i mig nu. Undskyld for et langt og måske rodet indlæg. Er bare ret fortvivlet lige nu, og har svært ved at se, hvordan de næste 7 måneder skal gå uden alt for mange bekymringer og grimme tanker
Anmeld
