Til alle lærere (særlig dansk, men også andre)

Jeg er dansklærer, godt nok i udskolingen, og så har to af mine tre egne unger været mildest talt uinteresserede i læsning helt indtil 2.-3. klasse, hvilket gav visse frustrationer herhjemme. 

Jeg mener, at de og særligt dét første skoleår altovervejende skal handle om, at børnene finder sig godt til rette socialt og lærer "at gå i skole", dvs. de grundlæggende spilleregler i f.t. at sidde nogenlunde stille, ikke afbryde, tage imod en besked. Lærer de også nogle bogstaver og tal, er det ren bonus. 

Det er dén "læring", dét at blive en del af klassens fællesskab, jeg er mest bekymret for, den lille fyr ikke får med. Godt, at der er fokus på hans fravær - og ja, det kan være en lang proces, før der sker noget. 

I jeres sted ville jeg lade alt, hvad han forbinder med skole, fuldstændigt ligge. Han er jo kvik og har gennemskuet, at selv de mest "uskyldige" lege med bogstaver har noget med dét, han føler sig usikker på, at gøre. Derfor hans modstand. Og den bliver kun større, jo mere han oplever ikke at slå til. Det er jo ikke alene dét, at han ikke kender bogstaverne, der er et nederlag - det er også selve dét, at han ikke har spor lyst til at vise interesse for det og dermed gør jer bekymrede. Det er måske rigtigt nok, at I ikke presser ham, men dit indlæg her vidner jo om, at det er noget, I fokuserer på og tænker over. Og det ved han godt. 

Drop bogstavlege og højtlæsning (det skærer mig i hjertet at skrive det sidste, men når han forbinder det med noget negativt, så lad ham slippe). Styrk ham i det, han kan lide og er god til. Et barn, der ved, han er verdensmester til noget - at klatre i træer eller spille fodbold - tager en lille del af den selvtillid med sig, også i skole. 

Hans mor gør ingenting for at øve det boglige med ham. Det kan og skal I ikke opveje. Det ender jo kun i frustrationer og følelsen af ikke at slå til. 

Jeg bliver sgu lidt harm og flov på folkeskolens vegne over at læse, at læsekonsulenten er inde over allerede i 0. Det er et skidt signal at sende, at det er hans læsning, det handler om allerede nu. 

Man bliver IKKE en permanent dårlig læser af at være uinteresseret i bogstaver som 6-årig. Man risikerer at blive det, hvis man får skolelede så tidligt. 

Da de to af mine "læsevrangvillige" børn fik fred herhjemme, faldt der ro på. Først hen i 2. klasse - min søn gik vist endda i 3. - kom motivationen for alvor. Den ældste blev aldrig vild med det boglige, men hun klarer sig flot og er blevet udtaget til en særlig efteruddannelse inden for sit fag. Min søn går i 2.g og er endog meget dygtig til det boglige, trækker et højt snit hjem. Det vigtigste, vi gjorde for dem, var at have is i maven og blæse bogstavindlæring et stykke, til de selv viste interesse. 

Mor og meget mere skriver:

Jeg er dansklærer, godt nok i udskolingen, og så har to af mine tre egne unger været mildest talt uinteresserede i læsning helt indtil 2.-3. klasse, hvilket gav visse frustrationer herhjemme. 

Jeg mener, at de og særligt dét første skoleår altovervejende skal handle om, at børnene finder sig godt til rette socialt og lærer "at gå i skole", dvs. de grundlæggende spilleregler i f.t. at sidde nogenlunde stille, ikke afbryde, tage imod en besked. Lærer de også nogle bogstaver og tal, er det ren bonus. 

Det er dén "læring", dét at blive en del af klassens fællesskab, jeg er mest bekymret for, den lille fyr ikke får med. Godt, at der er fokus på hans fravær - og ja, det kan være en lang proces, før der sker noget. 

I jeres sted ville jeg lade alt, hvad han forbinder med skole, fuldstændigt ligge. Han er jo kvik og har gennemskuet, at selv de mest "uskyldige" lege med bogstaver har noget med dét, han føler sig usikker på, at gøre. Derfor hans modstand. Og den bliver kun større, jo mere han oplever ikke at slå til. Det er jo ikke alene dét, at han ikke kender bogstaverne, der er et nederlag - det er også selve dét, at han ikke har spor lyst til at vise interesse for det og dermed gør jer bekymrede. Det er måske rigtigt nok, at I ikke presser ham, men dit indlæg her vidner jo om, at det er noget, I fokuserer på og tænker over. Og det ved han godt. 

Drop bogstavlege og højtlæsning (det skærer mig i hjertet at skrive det sidste, men når han forbinder det med noget negativt, så lad ham slippe). Styrk ham i det, han kan lide og er god til. Et barn, der ved, han er verdensmester til noget - at klatre i træer eller spille fodbold - tager en lille del af den selvtillid med sig, også i skole. 

Hans mor gør ingenting for at øve det boglige med ham. Det kan og skal I ikke opveje. Det ender jo kun i frustrationer og følelsen af ikke at slå til. 

Jeg bliver sgu lidt harm og flov på folkeskolens vegne over at læse, at læsekonsulenten er inde over allerede i 0. Det er et skidt signal at sende, at det er hans læsning, det handler om allerede nu. 

Man bliver IKKE en permanent dårlig læser af at være uinteresseret i bogstaver som 6-årig. Man risikerer at blive det, hvis man får skolelede så tidligt. 

Da de to af mine "læsevrangvillige" børn fik fred herhjemme, faldt der ro på. Først hen i 2. klasse - min søn gik vist endda i 3. - kom motivationen for alvor. Den ældste blev aldrig vild med det boglige, men hun klarer sig flot og er blevet udtaget til en særlig efteruddannelse inden for sit fag. Min søn går i 2.g og er endog meget dygtig til det boglige, trækker et højt snit hjem. Det vigtigste, vi gjorde for dem, var at have is i maven og blæse bogstavindlæring et stykke, til de selv viste interesse. 

Hov - jeg ved ikke, hvor jeg fik det med læsekonsulenten fra. Det står der vist intet om i indlægget. Beklager! 

Mor og meget mere skriver:

Jeg er dansklærer, godt nok i udskolingen, og så har to af mine tre egne unger været mildest talt uinteresserede i læsning helt indtil 2.-3. klasse, hvilket gav visse frustrationer herhjemme. 

Jeg mener, at de og særligt dét første skoleår altovervejende skal handle om, at børnene finder sig godt til rette socialt og lærer "at gå i skole", dvs. de grundlæggende spilleregler i f.t. at sidde nogenlunde stille, ikke afbryde, tage imod en besked. Lærer de også nogle bogstaver og tal, er det ren bonus. 

Det er dén "læring", dét at blive en del af klassens fællesskab, jeg er mest bekymret for, den lille fyr ikke får med. Godt, at der er fokus på hans fravær - og ja, det kan være en lang proces, før der sker noget. 

I jeres sted ville jeg lade alt, hvad han forbinder med skole, fuldstændigt ligge. Han er jo kvik og har gennemskuet, at selv de mest "uskyldige" lege med bogstaver har noget med dét, han føler sig usikker på, at gøre. Derfor hans modstand. Og den bliver kun større, jo mere han oplever ikke at slå til. Det er jo ikke alene dét, at han ikke kender bogstaverne, der er et nederlag - det er også selve dét, at han ikke har spor lyst til at vise interesse for det og dermed gør jer bekymrede. Det er måske rigtigt nok, at I ikke presser ham, men dit indlæg her vidner jo om, at det er noget, I fokuserer på og tænker over. Og det ved han godt. 

Drop bogstavlege og højtlæsning (det skærer mig i hjertet at skrive det sidste, men når han forbinder det med noget negativt, så lad ham slippe). Styrk ham i det, han kan lide og er god til. Et barn, der ved, han er verdensmester til noget - at klatre i træer eller spille fodbold - tager en lille del af den selvtillid med sig, også i skole. 

Hans mor gør ingenting for at øve det boglige med ham. Det kan og skal I ikke opveje. Det ender jo kun i frustrationer og følelsen af ikke at slå til. 

Jeg bliver sgu lidt harm og flov på folkeskolens vegne over at læse, at læsekonsulenten er inde over allerede i 0. Det er et skidt signal at sende, at det er hans læsning, det handler om allerede nu. 

Man bliver IKKE en permanent dårlig læser af at være uinteresseret i bogstaver som 6-årig. Man risikerer at blive det, hvis man får skolelede så tidligt. 

Da de to af mine "læsevrangvillige" børn fik fred herhjemme, faldt der ro på. Først hen i 2. klasse - min søn gik vist endda i 3. - kom motivationen for alvor. Den ældste blev aldrig vild med det boglige, men hun klarer sig flot og er blevet udtaget til en særlig efteruddannelse inden for sit fag. Min søn går i 2.g og er endog meget dygtig til det boglige, trækker et højt snit hjem. Det vigtigste, vi gjorde for dem, var at have is i maven og blæse bogstavindlæring et stykke, til de selv viste interesse. 

Hvis det er mit svar du henviser til så tag lige en slapper  du ved jo ikke årsagen til hvorfor læsekonsulenten var inde over . Som hun slet ikke var  jeg stillede hende blot et spørgsmål hvilket vel på inden måder er forkert 

Jeg er dansklærer, godt nok i udskolingen, og så har to af mine tre egne unger været mildest talt uinteresserede i læsning helt indtil 2.-3. klasse, hvilket gav visse frustrationer herhjemme. 

Jeg mener, at de og særligt dét første skoleår altovervejende skal handle om, at børnene finder sig godt til rette socialt og lærer "at gå i skole", dvs. de grundlæggende spilleregler i f.t. at sidde nogenlunde stille, ikke afbryde, tage imod en besked. Lærer de også nogle bogstaver og tal, er det ren bonus. 

Det er dén "læring", dét at blive en del af klassens fællesskab, jeg er mest bekymret for, den lille fyr ikke får med. Godt, at der er fokus på hans fravær - og ja, det kan være en lang proces, før der sker noget. 

I jeres sted ville jeg lade alt, hvad han forbinder med skole, fuldstændigt ligge. Han er jo kvik og har gennemskuet, at selv de mest "uskyldige" lege med bogstaver har noget med dét, han føler sig usikker på, at gøre. Derfor hans modstand. Og den bliver kun større, jo mere han oplever ikke at slå til. Det er jo ikke alene dét, at han ikke kender bogstaverne, der er et nederlag - det er også selve dét, at han ikke har spor lyst til at vise interesse for det og dermed gør jer bekymrede. Det er måske rigtigt nok, at I ikke presser ham, men dit indlæg her vidner jo om, at det er noget, I fokuserer på og tænker over. Og det ved han godt. 

Drop bogstavlege og højtlæsning (det skærer mig i hjertet at skrive det sidste, men når han forbinder det med noget negativt, så lad ham slippe). Styrk ham i det, han kan lide og er god til. Et barn, der ved, han er verdensmester til noget - at klatre i træer eller spille fodbold - tager en lille del af den selvtillid med sig, også i skole. 

Hans mor gør ingenting for at øve det boglige med ham. Det kan og skal I ikke opveje. Det ender jo kun i frustrationer og følelsen af ikke at slå til. 

Jeg bliver sgu lidt harm og flov på folkeskolens vegne over at læse, at læsekonsulenten er inde over allerede i 0. Det er et skidt signal at sende, at det er hans læsning, det handler om allerede nu. 

Man bliver IKKE en permanent dårlig læser af at være uinteresseret i bogstaver som 6-årig. Man risikerer at blive det, hvis man får skolelede så tidligt. 

Da de to af mine "læsevrangvillige" børn fik fred herhjemme, faldt der ro på. Først hen i 2. klasse - min søn gik vist endda i 3. - kom motivationen for alvor. Den ældste blev aldrig vild med det boglige, men hun klarer sig flot og er blevet udtaget til en særlig efteruddannelse inden for sit fag. Min søn går i 2.g og er endog meget dygtig til det boglige, trækker et højt snit hjem. Det vigtigste, vi gjorde for dem, var at have is i maven og blæse bogstavindlæring et stykke, til de selv viste interesse. 

Syntes det er mere pinligt at se på hvordan folkeskolen ( vores ) ikke kan tage deres ansvar bevidst . At man som forældre skal løse deres opgaver . 

bøllen skriver:

Hvis det er mit svar du henviser til så tag lige en slapper  du ved jo ikke årsagen til hvorfor læsekonsulenten var inde over . Som hun slet ikke var  jeg stillede hende blot et spørgsmål hvilket vel på inden måder er forkert 

Læs mit indlæg nr. to. Jeg har beklaget min misforståelse.

bøllen skriver:

Syntes det er mere pinligt at se på hvordan folkeskolen ( vores ) ikke kan tage deres ansvar bevidst . At man som forældre skal løse deres opgaver . 

Det kan jeg jo på ingen måde tage stilling til. At jeg som lærer løser opgaver, nogle forældre forsømmer, har på samme vis ikke noget med dig som mor at gøre. 

Mor og meget mere skriver:

Det kan jeg jo på ingen måde tage stilling til. At jeg som lærer løser opgaver, nogle forældre forsømmer, har på samme vis ikke noget med dig som mor at gøre. 

Må ærligt indrømme jeg ikke fanger, hvad du mener. Men pyt.

bøllen skriver:

Syntes det er mere pinligt at se på hvordan folkeskolen ( vores ) ikke kan tage deres ansvar bevidst . At man som forældre skal løse deres opgaver . 

Nu arbejder jeg i øjeblikket selv som dansklærer for 2. og 8.  klasse. Jeg har et par børn der ikke/sjældent kommer i skole. Hvordan skal jeg kunne lære dem noget som helst når de ikke kommer og når der er ligegyldighed hjemmefra? Jeg genkender desværre lignende tilfælde som hende der har startet tråden slås med - hvad skal jeg? Troppe op i hjemmet og tvinge drengen i skole? Det ville jeg måske hvis jeg måtte... men det må jeg ikke, og så har jeg 20 andre børn i klassen der også har en del problemer og minus forberedelsestid - Der er knemne meget pres på at være lærer for børn hvor forældrene er tjekket ud - og jeg synes det er fantastisk hvor meget disse lærere egentlig gør. De behøver slet ikke gøre så meget i 0. klasse, men det gør de alligevel. 

Til dig der har startet tråden - jeg har en i 2. klasse der heller ikke kan alle bogstaverne og blank nægter at lave noget som helst. Hans forældre er uangagerede og et stort rod. Giv drengen lidt plads. Lav bogstav leg hvis han synes det er sjovt, lad være med at presse ham. Jeg håber han snart får lidt mere rutine og nogle succes oplevelser. Men han er ikke håbløst bagud - der er stadig tid. Bare rolig  

Anonym skriver:

Jeg overvejer, hvor i mit svar du udleder vi presser? Jeg har fortalt at vi prøver at læse historier for ham. Hvordan er det at presse? Er det ikke normal praksis at læse for sine børn?

Jeg har heller ingen steder skrevet, at vi hver dag i alle weekender terper bogstaver. Tvært imod forsøgte jeg meget tydeligt at udtrykke, at vi IKKE presser, men ind imellem leger med bogstaver som fx i dag

Så jeg forstår din pointe, men føler det måske ikke helt relevant ift hvad jeg skrev. Men tak alligevel, jeg forstår hvor du vil hen med det, helt sikkert

Jeg er helt med på at I ikke presser, men det lyder som om drengen oplever det som et pres. Også når det bare er ind imellem.

Tatarata skriver:

Nu arbejder jeg i øjeblikket selv som dansklærer for 2. og 8.  klasse. Jeg har et par børn der ikke/sjældent kommer i skole. Hvordan skal jeg kunne lære dem noget som helst når de ikke kommer og når der er ligegyldighed hjemmefra? Jeg genkender desværre lignende tilfælde som hende der har startet tråden slås med - hvad skal jeg? Troppe op i hjemmet og tvinge drengen i skole? Det ville jeg måske hvis jeg måtte... men det må jeg ikke, og så har jeg 20 andre børn i klassen der også har en del problemer og minus forberedelsestid - Der er knemne meget pres på at være lærer for børn hvor forældrene er tjekket ud - og jeg synes det er fantastisk hvor meget disse lærere egentlig gør. De behøver slet ikke gøre så meget i 0. klasse, men det gør de alligevel. 

Til dig der har startet tråden - jeg har en i 2. klasse der heller ikke kan alle bogstaverne og blank nægter at lave noget som helst. Hans forældre er uangagerede og et stort rod. Giv drengen lidt plads. Lav bogstav leg hvis han synes det er sjovt, lad være med at presse ham. Jeg håber han snart får lidt mere rutine og nogle succes oplevelser. Men han er ikke håbløst bagud - der er stadig tid. Bare rolig  

Nu kommenterede jeg på hende som mente det var for meget at læsekonsulenten var inde over i 0 kl ( min dreng )

og ikke på ts indlæg.

det du kommentere på har intet med ts indlæg at gøre men min situation som du slet ikke kender .

igen et svar til hende som kommentede at jeg havde skrevet hvad læsekonsulenten havde givet mig af råd . 

I vores tilfælle har skolen svigtet , hvilket jeg skriver . Igen intet med ts tråd at gøre.