Til alle lærere (særlig dansk, men også andre)

Kære alle lærere 

Jeg har jordens dejligste bonusdreng, som går i 0. Klasse langt væk fra os. Vi bor Jylland, han Sjælland, hvorfor vi kun har ham hver anden weekend og ferier. Han er vaks og intelligent, men er svært udfordret i skolen. 

Årsag er massivt fravær, meget af det 'ulovligt'. Mor holder ham hyppigt hjemme grundet hun ikke orker at tage af sted. Derudover hjælper hun ham ikke med lektier eller taler om skoleting. Hun har den holdning det er skolens ansvar at lære ham ting. Hun læser heller aldrig historier for ham.

Aktuelt få han ekstra støttetimer, da han grundet fravær er bagud. Og ja, der er naturligvis i gang med en sag omkring mor, kommune er ind over osv, men sagsbehandling er en langsom  affære, imens vi er vidne til at han kommer længere og længere bagud.

Når vi er heroppe prøver vi at læse for ham, men han har stor modstand mod det. Jeg oplever det skyldes han allerede nu har haft masser af nederlag ift. Læsning, så selvom vi læser for ham uden at han skal gøre noget, så frustreres han. Han kan genkende omtrent halvdelen af alfabetet, resten kan han ikke. Skolen mener ikke han har indlæringsvanskeligheder, men oplever derimod fraværet gør han slet ikke kan følge med.

Vi gør hvad vi kan for ikke at presse på, men på samme tid gøre sjove lege ud af det med bogstaver og ord, når han er her. Men selvom vi begrænser det for ikke at frustrere ham, og selvom vi prøver at lave det til små lege uden fokus på læring hvor selv de små børn herhjemme er med, så bliver han så gal og frustreret. 

Vi føler os i klemme. Vi ønsker bestemt ikke at presse ham, og har heller ikke gjort det, men selv den mindste hentydning til læring frustrerer ham. Og vi kan ikke overlade det til en skole, han ikke afleveres i og en mor, der er uinteresseret k hans læring. Vi føler vi har et ansvar for at støtte op om det bare lidt.

Så mit spørgsmål er: hvilke værktøjer kan vi bruge for at øge hans glæde for og interesse i læring og læsning? Hvordan støtter vi op om processen, når han er massivt bagud? Og han ser skole som en straf og ikke noget rart, ganske sikkert pga alle de nederlag han har lidt i kraft af at være bagud.

I dag prøvede vi en leg med nogle brikker med ord på to bogstaver (et spil vi har købt), hvor det gik ud på at finde ord med fx a i ordet osv., hvor vi skulle hjælpe hinanden med det. Vi gjorde alt for at gøre det til en leg med samarbejde, men det dur bare ikke. Han hader det

Vi er meget bekymrede over at han allerede har den følelse i børnehaveklassen og føler os magtesløse over den langsomme sagsbehandling. Vi er bange for at vi ikke kan rette op på 'skaden', altså hvad nu hvis hans skolegejst er ødelagt allerede i 0. Klasse han har jo evnerne, men ikke forudsætningerne, når han ikke får lov at deltage i skolen

Ville det ikke være langt bedre for ham at bo hos jer end hos en mor, der ikke kan varetage hans behov? 

Abracadabra skriver:

Ville det ikke være langt bedre for ham at bo hos jer end hos en mor, der ikke kan varetage hans behov? 

Jo, absolut, hvorfor vi også er ved at forberede sådan en sag gennem en velrenommeret familieretsadvokat. Men imens vi venter på det, vil vi gerne støtte op om hans læring for han ikke sakker endnu mere bagud. Hvis vi bare kan gøre lidt..

Jo, absolut, hvorfor vi også er ved at forberede sådan en sag gennem en velrenommeret familieretsadvokat. Men imens vi venter på det, vil vi gerne støtte op om hans læring for han ikke sakker endnu mere bagud. Hvis vi bare kan gøre lidt..

Jeg ville sige, at I ikke kan lære ham det hveranden weekend. Han er presset nok i hverdagen, og når han endelig er hos jer, så presser i også. Jeg ville sige i skulle droppe fokus, og lade ham få det frirum det giver ham at være væk fra en kaos hverdag. 

Det kan give ham lyst til at lære, når han er klar og føler sig i balance og ved at I er de trygge rammer hvor han kan være sig selv..  

Pyt med om han er bagud, kan kan gå 0. om når han forhåbentligt kommer op til jer..  

sessen1984 skriver:

Jeg ville sige, at I ikke kan lære ham det hveranden weekend. Han er presset nok i hverdagen, og når han endelig er hos jer, så presser i også. Jeg ville sige i skulle droppe fokus, og lade ham få det frirum det giver ham at være væk fra en kaos hverdag. 

Det kan give ham lyst til at lære, når han er klar og føler sig i balance og ved at I er de trygge rammer hvor han kan være sig selv..  

Pyt med om han er bagud, kan kan gå 0. om når han forhåbentligt kommer op til jer..  

Jeg overvejer, hvor i mit svar du udleder vi presser? Jeg har fortalt at vi prøver at læse historier for ham. Hvordan er det at presse? Er det ikke normal praksis at læse for sine børn?

Jeg har heller ingen steder skrevet, at vi hver dag i alle weekender terper bogstaver. Tvært imod forsøgte jeg meget tydeligt at udtrykke, at vi IKKE presser, men ind imellem leger med bogstaver som fx i dag

Så jeg forstår din pointe, men føler det måske ikke helt relevant ift hvad jeg skrev. Men tak alligevel, jeg forstår hvor du vil hen med det, helt sikkert

Anonym skriver:

Kære alle lærere 

Jeg har jordens dejligste bonusdreng, som går i 0. Klasse langt væk fra os. Vi bor Jylland, han Sjælland, hvorfor vi kun har ham hver anden weekend og ferier. Han er vaks og intelligent, men er svært udfordret i skolen. 

Årsag er massivt fravær, meget af det 'ulovligt'. Mor holder ham hyppigt hjemme grundet hun ikke orker at tage af sted. Derudover hjælper hun ham ikke med lektier eller taler om skoleting. Hun har den holdning det er skolens ansvar at lære ham ting. Hun læser heller aldrig historier for ham.

Aktuelt få han ekstra støttetimer, da han grundet fravær er bagud. Og ja, der er naturligvis i gang med en sag omkring mor, kommune er ind over osv, men sagsbehandling er en langsom  affære, imens vi er vidne til at han kommer længere og længere bagud.

Når vi er heroppe prøver vi at læse for ham, men han har stor modstand mod det. Jeg oplever det skyldes han allerede nu har haft masser af nederlag ift. Læsning, så selvom vi læser for ham uden at han skal gøre noget, så frustreres han. Han kan genkende omtrent halvdelen af alfabetet, resten kan han ikke. Skolen mener ikke han har indlæringsvanskeligheder, men oplever derimod fraværet gør han slet ikke kan følge med.

Vi gør hvad vi kan for ikke at presse på, men på samme tid gøre sjove lege ud af det med bogstaver og ord, når han er her. Men selvom vi begrænser det for ikke at frustrere ham, og selvom vi prøver at lave det til små lege uden fokus på læring hvor selv de små børn herhjemme er med, så bliver han så gal og frustreret. 

Vi føler os i klemme. Vi ønsker bestemt ikke at presse ham, og har heller ikke gjort det, men selv den mindste hentydning til læring frustrerer ham. Og vi kan ikke overlade det til en skole, han ikke afleveres i og en mor, der er uinteresseret k hans læring. Vi føler vi har et ansvar for at støtte op om det bare lidt.

Så mit spørgsmål er: hvilke værktøjer kan vi bruge for at øge hans glæde for og interesse i læring og læsning? Hvordan støtter vi op om processen, når han er massivt bagud? Og han ser skole som en straf og ikke noget rart, ganske sikkert pga alle de nederlag han har lidt i kraft af at være bagud.

I dag prøvede vi en leg med nogle brikker med ord på to bogstaver (et spil vi har købt), hvor det gik ud på at finde ord med fx a i ordet osv., hvor vi skulle hjælpe hinanden med det. Vi gjorde alt for at gøre det til en leg med samarbejde, men det dur bare ikke. Han hader det

Vi er meget bekymrede over at han allerede har den følelse i børnehaveklassen og føler os magtesløse over den langsomme sagsbehandling. Vi er bange for at vi ikke kan rette op på 'skaden', altså hvad nu hvis hans skolegejst er ødelagt allerede i 0. Klasse han har jo evnerne, men ikke forudsætningerne, når han ikke får lov at deltage i skolen

Jeg har en dreng i 0 kl som i jan blev vurderet fagligt bagud. Kan fortælle hvad vi har gjordt.

leget med skum bogstaver i badekaret

fundet forbogstavet de forskellige frugt starter med

lavet bogstaver af bolledej - for at føle formen ( læsekonsulent som sagde det )

lavet bogstaver af lego

har lavet billeder med bogstaver & tal vi øver hver dag

vi har købt spil til iPad hvor man øver bogstaver.

trods rigtig meget fravær ( en anden sag ) har han nu lært alle bogstaver ( kunne i følge lærerne kun 4 i jan )

nu staver vi ord - jeg plejer på m - U - s han siger bogstaverne og hvad det betyder.

vil tro han nu kan " stave " til 15 ord .

jeres situation er selvfølgelig en anden nu han ikke vor hos jer men det er hvad jeg har gjordt med min dreng.

Anonym skriver:

Kære alle lærere 

Jeg har jordens dejligste bonusdreng, som går i 0. Klasse langt væk fra os. Vi bor Jylland, han Sjælland, hvorfor vi kun har ham hver anden weekend og ferier. Han er vaks og intelligent, men er svært udfordret i skolen. 

Årsag er massivt fravær, meget af det 'ulovligt'. Mor holder ham hyppigt hjemme grundet hun ikke orker at tage af sted. Derudover hjælper hun ham ikke med lektier eller taler om skoleting. Hun har den holdning det er skolens ansvar at lære ham ting. Hun læser heller aldrig historier for ham.

Aktuelt få han ekstra støttetimer, da han grundet fravær er bagud. Og ja, der er naturligvis i gang med en sag omkring mor, kommune er ind over osv, men sagsbehandling er en langsom  affære, imens vi er vidne til at han kommer længere og længere bagud.

Når vi er heroppe prøver vi at læse for ham, men han har stor modstand mod det. Jeg oplever det skyldes han allerede nu har haft masser af nederlag ift. Læsning, så selvom vi læser for ham uden at han skal gøre noget, så frustreres han. Han kan genkende omtrent halvdelen af alfabetet, resten kan han ikke. Skolen mener ikke han har indlæringsvanskeligheder, men oplever derimod fraværet gør han slet ikke kan følge med.

Vi gør hvad vi kan for ikke at presse på, men på samme tid gøre sjove lege ud af det med bogstaver og ord, når han er her. Men selvom vi begrænser det for ikke at frustrere ham, og selvom vi prøver at lave det til små lege uden fokus på læring hvor selv de små børn herhjemme er med, så bliver han så gal og frustreret. 

Vi føler os i klemme. Vi ønsker bestemt ikke at presse ham, og har heller ikke gjort det, men selv den mindste hentydning til læring frustrerer ham. Og vi kan ikke overlade det til en skole, han ikke afleveres i og en mor, der er uinteresseret k hans læring. Vi føler vi har et ansvar for at støtte op om det bare lidt.

Så mit spørgsmål er: hvilke værktøjer kan vi bruge for at øge hans glæde for og interesse i læring og læsning? Hvordan støtter vi op om processen, når han er massivt bagud? Og han ser skole som en straf og ikke noget rart, ganske sikkert pga alle de nederlag han har lidt i kraft af at være bagud.

I dag prøvede vi en leg med nogle brikker med ord på to bogstaver (et spil vi har købt), hvor det gik ud på at finde ord med fx a i ordet osv., hvor vi skulle hjælpe hinanden med det. Vi gjorde alt for at gøre det til en leg med samarbejde, men det dur bare ikke. Han hader det

Vi er meget bekymrede over at han allerede har den følelse i børnehaveklassen og føler os magtesløse over den langsomme sagsbehandling. Vi er bange for at vi ikke kan rette op på 'skaden', altså hvad nu hvis hans skolegejst er ødelagt allerede i 0. Klasse han har jo evnerne, men ikke forudsætningerne, når han ikke får lov at deltage i skolen

For mig har det været utrolig vigtig at det skulle være en leg , så har lavet leg hvor vi har øvet bogstaver . Håber du kunne bruge det til noget.

har haft kontakt til læsekonsulenten hun sendte mig et billede med bogstaver , hvor dur var tegnet ind i bogstavet , hun sagde at børn bedre husker bogstaver , hvis de forbinder dem med et dyr

Anonym skriver:

Kære alle lærere 

Jeg har jordens dejligste bonusdreng, som går i 0. Klasse langt væk fra os. Vi bor Jylland, han Sjælland, hvorfor vi kun har ham hver anden weekend og ferier. Han er vaks og intelligent, men er svært udfordret i skolen. 

Årsag er massivt fravær, meget af det 'ulovligt'. Mor holder ham hyppigt hjemme grundet hun ikke orker at tage af sted. Derudover hjælper hun ham ikke med lektier eller taler om skoleting. Hun har den holdning det er skolens ansvar at lære ham ting. Hun læser heller aldrig historier for ham.

Aktuelt få han ekstra støttetimer, da han grundet fravær er bagud. Og ja, der er naturligvis i gang med en sag omkring mor, kommune er ind over osv, men sagsbehandling er en langsom  affære, imens vi er vidne til at han kommer længere og længere bagud.

Når vi er heroppe prøver vi at læse for ham, men han har stor modstand mod det. Jeg oplever det skyldes han allerede nu har haft masser af nederlag ift. Læsning, så selvom vi læser for ham uden at han skal gøre noget, så frustreres han. Han kan genkende omtrent halvdelen af alfabetet, resten kan han ikke. Skolen mener ikke han har indlæringsvanskeligheder, men oplever derimod fraværet gør han slet ikke kan følge med.

Vi gør hvad vi kan for ikke at presse på, men på samme tid gøre sjove lege ud af det med bogstaver og ord, når han er her. Men selvom vi begrænser det for ikke at frustrere ham, og selvom vi prøver at lave det til små lege uden fokus på læring hvor selv de små børn herhjemme er med, så bliver han så gal og frustreret. 

Vi føler os i klemme. Vi ønsker bestemt ikke at presse ham, og har heller ikke gjort det, men selv den mindste hentydning til læring frustrerer ham. Og vi kan ikke overlade det til en skole, han ikke afleveres i og en mor, der er uinteresseret k hans læring. Vi føler vi har et ansvar for at støtte op om det bare lidt.

Så mit spørgsmål er: hvilke værktøjer kan vi bruge for at øge hans glæde for og interesse i læring og læsning? Hvordan støtter vi op om processen, når han er massivt bagud? Og han ser skole som en straf og ikke noget rart, ganske sikkert pga alle de nederlag han har lidt i kraft af at være bagud.

I dag prøvede vi en leg med nogle brikker med ord på to bogstaver (et spil vi har købt), hvor det gik ud på at finde ord med fx a i ordet osv., hvor vi skulle hjælpe hinanden med det. Vi gjorde alt for at gøre det til en leg med samarbejde, men det dur bare ikke. Han hader det

Vi er meget bekymrede over at han allerede har den følelse i børnehaveklassen og føler os magtesløse over den langsomme sagsbehandling. Vi er bange for at vi ikke kan rette op på 'skaden', altså hvad nu hvis hans skolegejst er ødelagt allerede i 0. Klasse han har jo evnerne, men ikke forudsætningerne, når han ikke får lov at deltage i skolen

Her er hvad læsekonsulenten skrev til mig

Vær opmærksom på, at det er vigtigt at bruge alle sanser. Føle – høre – se. I kan ex. bage bogstaver i bolledej, forme dem i modellervoks, klippe ud i sandpapir og føle formen.

Det kan være en stor hjælp, at man kan forbinde bogstavform - lyd - navn med en figur

Anonym skriver:

Kære alle lærere 

Jeg har jordens dejligste bonusdreng, som går i 0. Klasse langt væk fra os. Vi bor Jylland, han Sjælland, hvorfor vi kun har ham hver anden weekend og ferier. Han er vaks og intelligent, men er svært udfordret i skolen. 

Årsag er massivt fravær, meget af det 'ulovligt'. Mor holder ham hyppigt hjemme grundet hun ikke orker at tage af sted. Derudover hjælper hun ham ikke med lektier eller taler om skoleting. Hun har den holdning det er skolens ansvar at lære ham ting. Hun læser heller aldrig historier for ham.

Aktuelt få han ekstra støttetimer, da han grundet fravær er bagud. Og ja, der er naturligvis i gang med en sag omkring mor, kommune er ind over osv, men sagsbehandling er en langsom  affære, imens vi er vidne til at han kommer længere og længere bagud.

Når vi er heroppe prøver vi at læse for ham, men han har stor modstand mod det. Jeg oplever det skyldes han allerede nu har haft masser af nederlag ift. Læsning, så selvom vi læser for ham uden at han skal gøre noget, så frustreres han. Han kan genkende omtrent halvdelen af alfabetet, resten kan han ikke. Skolen mener ikke han har indlæringsvanskeligheder, men oplever derimod fraværet gør han slet ikke kan følge med.

Vi gør hvad vi kan for ikke at presse på, men på samme tid gøre sjove lege ud af det med bogstaver og ord, når han er her. Men selvom vi begrænser det for ikke at frustrere ham, og selvom vi prøver at lave det til små lege uden fokus på læring hvor selv de små børn herhjemme er med, så bliver han så gal og frustreret. 

Vi føler os i klemme. Vi ønsker bestemt ikke at presse ham, og har heller ikke gjort det, men selv den mindste hentydning til læring frustrerer ham. Og vi kan ikke overlade det til en skole, han ikke afleveres i og en mor, der er uinteresseret k hans læring. Vi føler vi har et ansvar for at støtte op om det bare lidt.

Så mit spørgsmål er: hvilke værktøjer kan vi bruge for at øge hans glæde for og interesse i læring og læsning? Hvordan støtter vi op om processen, når han er massivt bagud? Og han ser skole som en straf og ikke noget rart, ganske sikkert pga alle de nederlag han har lidt i kraft af at være bagud.

I dag prøvede vi en leg med nogle brikker med ord på to bogstaver (et spil vi har købt), hvor det gik ud på at finde ord med fx a i ordet osv., hvor vi skulle hjælpe hinanden med det. Vi gjorde alt for at gøre det til en leg med samarbejde, men det dur bare ikke. Han hader det

Vi er meget bekymrede over at han allerede har den følelse i børnehaveklassen og føler os magtesløse over den langsomme sagsbehandling. Vi er bange for at vi ikke kan rette op på 'skaden', altså hvad nu hvis hans skolegejst er ødelagt allerede i 0. Klasse han har jo evnerne, men ikke forudsætningerne, når han ikke får lov at deltage i skolen

Jeg ved ikke om man kan finde en plakat som dem der har i skolen, med ting ud for hvert bogstav. Som man bare kunne have hængende.  

Min dreng er godt nok 9 år men er letter mental retarderet og kan ikke læse endnu. 

Nå han sidder på YouTube så siger vi bogstaverned så han selv skal finde dem ( i starten hjalp vi ham, nå han ikke kunne huske dem) men feks har han svært ved e og æ og så spørger han om det er æbel eller elefant, nå vi så siger det så ved han hvad for et bogstav det er.

Han bager nogen gange bogstaver, hvis i gør det så kan du feks sige. jeg tror jeg vil spise et e hvad for et bogstav vil du spise?? Og senere hen lave ord.

Det var lige den 2 ting jeg kunne komme i tanke om.  Hos os er  det aflastning der træner mest med ham, da vi ikke kan få ham til det her hjemme

For mig lyder det som om, at I vil gøre hvad som helst for at styrke jeres søns faglige kompetencer og det er guld værd.  Når det så er sagt, så tænker jeg at I skal lægge fokus et andet sted, når I har ham. Drengen har en turbulent hverdag og har nok i virkeligheden mest brug for et frirum hos jer - jeg kan se, at I har alle de bedste intentioner, men tror det er langt vigtigere at drengen bliver set og mødt i de ting, som han optages af - så skal det andet nok komme. 

Men en rigtig god ide er højtlæsning og det gør I jo allerede i forvejen. Derudover findes der forskellige redskaber både apps og hjemmesider, hvor man kan arbejde med materialer til fx. 0. Klasse. Hvis han er interesseret i brætspil, kunne hr. Skægs spil også være en god leg til læring.