Hvad tænker I? Deltage

Mor og meget mere skriver:

Nu ser jeg mest situationen med lærer-øjne. Der er næsten altid noget under overfladen, som klassekammerater og deres forældre ikke kender til, når et barn skiller sig ud i sin adfærd - og det får ofte urimelige og triste konsekvenser for disse børn, når medforældre ikke accepterer, at der nok er noget, de ikke ved, og træffer valg på deres børns vegne ud fra formodninger og "retfærdighedsfølelse". 

Og så forstår jeg stadig ikke sammenligningen med en voksen veninde. Her er netop tale om en ikke-veninde, men en "kollega", der ikke er med i det sociale fællesskab uden for "arbejdspladsen" - og som i dette tilfælde ikke har den voksnes mulighed for at forklare sin situation udtømmende. 

Hvor gør det mig glad at læse den slags synspunkter og den form for rummelighed, særligt fra en lærer. Og det kommer jo nok i virkeligheden an på, hvilket verdenssyn man har. Jeg har personligt den tilgang, at jeg prøver at forstå, at folk har en grund til deres adfærd, og at det mindste jeg kan gøre er at udvise forståelse, respekt og rummelighed. Men andre har det jo så bare anderledes.

Og så må jeg indrømme, at det kan irritere mig, når der argumenteres på en måde, der ikke stemmer overens med virkeligheden.  Selvfølgelig er det muligt at være "situationsbestemt" genert, introvert eller socialangst. Jeg kunne egentlig nemt bruge mig selv som eksempel. Da jeg var yngre, før jeg fik arbejdet med mig selv, kunne jeg fint tage i skole og fint have gæster hjemme (omend det var trættende), men jeg var rædselsslagen for at tage på besøg hos folk, jeg ikke rigtig kendte. Jeg kunne overhovedet ikke rumme det. Jeg var voldsomt introvert og havde social angst. Jeg er stadig introvert, bare ikke angst længere. Der er stor forskel på at være i trygge rammer og ukendte rammer. Og at folk stiller sig uforstående overfor ordet "genert", er nok bare, at det er et ret almindelig anvendt ord. Men egentlig dækker det jo typisk over karakteristika som introversion, eller i de sværere tilfælde socialangst. Det er bare mere mundret at sige, at vedkommende er "genert".

Og det er så bare den værdi, jeg ønsker at viderebringe mine børn. Nogen gange kan man godt gå på kompromis, hvis det betyder, man gør noget godt for et andet menneske. Så længe man ikke går voldsomt på kompromis med hele ens identitet. Og det synes jeg ikke, man gør, hvis det handler om en "noget for noget"-tankegang. 

Mor og meget mere skriver:

Nu ser jeg mest situationen med lærer-øjne. Der er næsten altid noget under overfladen, som klassekammerater og deres forældre ikke kender til, når et barn skiller sig ud i sin adfærd - og det får ofte urimelige og triste konsekvenser for disse børn, når medforældre ikke accepterer, at der nok er noget, de ikke ved, og træffer valg på deres børns vegne ud fra formodninger og "retfærdighedsfølelse". 

Og så forstår jeg stadig ikke sammenligningen med en voksen veninde. Her er netop tale om en ikke-veninde, men en "kollega", der ikke er med i det sociale fællesskab uden for "arbejdspladsen" - og som i dette tilfælde ikke har den voksnes mulighed for at forklare sin situation udtømmende. 

Fordi det blev brugt som modargument til det jeg skrev til Trådstarter. 

Men du kan fortsætte fra nu og til dommedag med dine argumenter - jeg ændrer ikke mening. Jeg har svaret ts og hvor meget du end ikke bryder dig om mit svar, bliver det virkelig ensformigt at det skal handle om vores forskellige holdninger. Så måske vi bare kunne blive enige om at være uenige, frem for du bliver ved med at forsøge at overbevise mig om at du har ret 

B16 skriver:

Fordi det blev brugt som modargument til det jeg skrev til Trådstarter. 

Men du kan fortsætte fra nu og til dommedag med dine argumenter - jeg ændrer ikke mening. Jeg har svaret ts og hvor meget du end ikke bryder dig om mit svar, bliver det virkelig ensformigt at det skal handle om vores forskellige holdninger. Så måske vi bare kunne blive enige om at være uenige, frem for du bliver ved med at forsøge at overbevise mig om at du har ret 

Beklager - jeg troede, vi debatterede et emne, som ikke er sort/hvidt, og at det ikke handlede om at "få ret", men om stof til eftertanke. Jeg fortæller om den virkelighed, jeg kender, og du fortæller om dine tanker og overvejelser. 

Jeg vil ikke tage din tid med mere debat - her på debatten...

Risse skriver:

Som tidligere nævnt er jeg på 'både og holdet', men jeg bliver nødt til at svare på dette indlæg som jeg er dybt uenig i. 

Både i at du kalder trådstarter for smålig, for det synes jeg bestemt ikke at hun er, når man læser hendes indlæg, og synes også at det er med til igen at skabe en negativ tone. 

Når det så er sagt så er jeg meget enig i at man bør kontakte enten læreren eller forældrene og høre om alt er, som det skal være, men jeg synes faktisk ikke at TS skal tage initiativer på egen hånd for at hjælpe pigen. Det ansvar vil til hver en tid ligge hos pigens forældre. 

Derfor mener jeg også at man bør tage snakken med nogen. Jeg mener ikke at generthed er en legitim undskyldning at give et barn i slutningen af 2. klasse - især ikke i et samfund, hvor man smider om sig med diagnoser for at der skal tages hensyn. Generthed er ikke en diagnose og er så uhåndgribeligt at det er svært at forklare et barn. Så kan vi voksne være nok så rummelige, men det handler ikke om rummelighed og jeg synes faktisk at i fratager forældrene alt ansvar, ved ikke at følge op på om der måske skal laves nogle ændringer. 

Jeg siger ikke at man ikke skal hjælpe pigen, men jeg mener ikke at det er TS's ansvar, og at det altid bør være i samarbejde med forældrene og ikke udenom dem. 

Og selvfølgelig skal der tages hensyn hvis hun rent faktisk har et seriøst problem, men så må forældrene altså også melde klart ud. 

Jeg synes stadig at hendes datter skal med til arrangementet fordi formålet med den ordning netop er at tage hensyn til de lidt mere udsatte og ensomme børn, men når det så er sagt, så ville jeg snarere være bange for at pigens manglende deltagelse skyldes at hun er blevet vant til ikke at deltage og kan være bange for at blive afvist når/hvis hun bryder det mønster. Især nu hvor at børnene bliver ældre og måske er begyndt at tage samme afstand til hende som hun har taget til dem. Det er jo langt fra sikkert at TS's datter er det eneste barn der føler sådan, og det vil pigen jo kunne mærke. Børn ændrer sig med alderen, og måske har pigen været klar til at være med de andre længe, men har bare ikke turde af frygt for nu at blive afvist. og måske er hun langt fra klar endnu. 

Uanset så synes jeg at det er super vigtigt at forældrene bliver informeret om de reaktioner børnene har på den uvidenhed der er om situationen, og så må de sammen tage den derfra. 

Fine betragtninger. Jeg tror at vi i bund og grund er ret enige.

cnmigo skriver:

Hejsa

 

Det er et lille "ubetydeligt" problem som jeg lige vil vende med jer

Det kan være svaret er ligetil - men vil gerne lige høre synspunkterne, og se lidt input

 

Aldersgruppe: 2. klasse

 

I klassen er der en ordning med spis med dine venner; man har på skift 3-4 børn med hjem til spisning/eller er selv hjemme og spise ved de andre.
Der desuden almindelige børnefødselsdage for hhv. pige og drenge.

1 pige fra klassen deltager ikke i fødselsdage - hun er for genert hedder det.
Hun holder selv fødselsdag og inviterer tøserne hjem.

Jeg har det lidt hm hm med det, både og. Men det korte af det lange; hun får fest og gaver af tøserne, men de får ikke hendes selskab eller gaver "i bytte" fra hende. Det er lidt en unfair løsning.
Det skal dog siges at sidste år fik min datter en gave med hjem fra hende, men det gjorde hun ikke de første to år... (nej går ikke i små sko, men helt fair er det nu altså ikke - jeg har fint råd til 25 kr. i gave ) Forstå mig ret.

 

Nåmen, spis med dine venner for min datter, er så hjemme ved pigen her næste gang.
Og min datter har meldt ud at hun ikke vil med "Fordi X kommer heller aldrig hjem til hende..."

Og det er her dilemmaet opstår.

For hun har jo ret - men man bliver jo heller ikke et mindre menneske af at deltage.
Jeg sagde til hende at selvfølgelig skulle hun det, så kunne hun hygge sig der og vise X at det slet ikke er så farligt...

Omvendt, nu har de gået sammen i klassen i snart 3 år, det må også snart være på tide at pigen kommer ud og deltager - hun er ikke en tilbageholdende type når jeg ser hende i skolen. 
Men kender hende selvfølgelig ikke personligt - da hun jo aldrig deltager...

Så - hvad tænker du?!

Har stemt både og. 

Det har jeg fordi jeg godt kan lide din tilgang til tingene ved at sige til din datter at "selvfølgelig skal hun med så kan hun vise pigen det ikke er farligt osv", men samtidig synes jeg heller ikke man skal tvinge din datter til at tage med hvis hun virkelig ikke har lyst. 

cnmigo skriver:

Hejsa

 

Det er et lille "ubetydeligt" problem som jeg lige vil vende med jer

Det kan være svaret er ligetil - men vil gerne lige høre synspunkterne, og se lidt input

 

Aldersgruppe: 2. klasse

 

I klassen er der en ordning med spis med dine venner; man har på skift 3-4 børn med hjem til spisning/eller er selv hjemme og spise ved de andre.
Der desuden almindelige børnefødselsdage for hhv. pige og drenge.

1 pige fra klassen deltager ikke i fødselsdage - hun er for genert hedder det.
Hun holder selv fødselsdag og inviterer tøserne hjem.

Jeg har det lidt hm hm med det, både og. Men det korte af det lange; hun får fest og gaver af tøserne, men de får ikke hendes selskab eller gaver "i bytte" fra hende. Det er lidt en unfair løsning.
Det skal dog siges at sidste år fik min datter en gave med hjem fra hende, men det gjorde hun ikke de første to år... (nej går ikke i små sko, men helt fair er det nu altså ikke - jeg har fint råd til 25 kr. i gave ) Forstå mig ret.

 

Nåmen, spis med dine venner for min datter, er så hjemme ved pigen her næste gang.
Og min datter har meldt ud at hun ikke vil med "Fordi X kommer heller aldrig hjem til hende..."

Og det er her dilemmaet opstår.

For hun har jo ret - men man bliver jo heller ikke et mindre menneske af at deltage.
Jeg sagde til hende at selvfølgelig skulle hun det, så kunne hun hygge sig der og vise X at det slet ikke er så farligt...

Omvendt, nu har de gået sammen i klassen i snart 3 år, det må også snart være på tide at pigen kommer ud og deltager - hun er ikke en tilbageholdende type når jeg ser hende i skolen. 
Men kender hende selvfølgelig ikke personligt - da hun jo aldrig deltager...

Så - hvad tænker du?!

Jeg bliver godt nok provokeret af dit opslag og kan slet ikke følge jeres tankegang. Der kan være en million grunde til at datteren ikke deltager i de andre børns fødselsdage og selvfølgelig skal hun ikke tvinges til at købe gave, når hun ikke kommer - I betaler jo heller ikke mad til hende, når hun ikke er der. Hvad nu hvis økonomien ikke er til det - må man så ikke komme i jeres hjem, fordi I ikke får det samme, som I selv ville have givet!?

Din datter reflekterer over pigens opførsel og vil gerne guides af dig. Hvis det var min datter ville jeg opfordrer hende til at deltage og forklare hende, at vi er forskellige, men nu hvor pigen forsøger at åbne op og lade folk komme ind på lovet af hende, så er det en god ide at man forsøger at være en god klassekammerat.

Jeg synes din datter bör tage med- hvis hun ikke er helt vildt imod det. (For saa gavner det jo ikke nogen)..

Jeg har selv en i 2. klasse. Jeg ville klart opfordre min datter til at deltage. Jeg mener ar naar börnene er saa smaa endnu - jeg gaar udfra de er 8-9.. Saa er der et fälles ansvar for at alle har det godt og föler sig inkluderet. Alle bör habe en god skolegang og der er vi foräldre ogsaa med til at hjälpe de börn, som ikke er vores egne..

Jeg tror der ligger mere bag det her end blot "generthed". Det kan väre alt muligt ligefra daarlig ökonomi, usikkerhed fra barnets eller foräldrenes side, psykisk eller manglende overskud. Vi ved det jo ikke.. Men jeg synes helt klart pigen "fortjener" at de piger der er inviteret dukker op. Det KAN betyde enormt meget for denne pige ikke at blive afvist- pg maaske faar i en form for "svar" paa hvad der er den bagvedliggende aarsag. Jeg mener ihvertfald det er synd at afvise en pige i 2. klasse för man ved helt, hvad der ligger til grund for hendes manglende Engagement.