B16 skriver:
Fordi ts' datter ikke ønsker at deltage - præcist ligesom pigen i skolen ikke ønsker at deltage.
Verden fungerer ikke sådan, at en enkel person kan bestemme hvordan tingene skal være og så skal alle andre bare indordne sig efter denne persons ønsker. Hvis mit barn ikke selv gav udtryk for at hun ikke gad deltage, ville hun selvfølgelig skulle deltage.. Men eftersom datteren ikke ønsker det, skal hun i min optik ikke tvinges, ligesom klassekammeraten heller ikke bliver tvunget til at tage med til andres arrangementer.
Så ja, det synes jeg er retfærdighed 
For mig er det helt basalt, at dét at behandle alle retfærdigt ikke er at behandle alle ens. Og hvis mine børn ikke viste forståelse for, at der er forskel på, hvad Sofie og Susanne kan og må og er i stand til, og de gav udtryk for en "noget for noget"-, milimeterdemokratisk indstilling til dét at omgås andre, ville jeg se det som min fornemste opgave at forklare dem, hvordan tingene hænger sammen. At Søren ikke skal deltage i idrætsundervisningen, fordi han har et fysisk handicap. At Mia ikke skal med på lejrskole, fordi hun lider af hjemve i ekstrem grad. At Ali ikke skal have serveret frikadeller.
Jeg er helt grundlæggende uenig med dig i, at verden ikke ser sådan ud for voksne, og at relationer er bygget op om, at alle parter "giver det samme". Jeg ville ALDRIG sige nej til en invitation fra en kollega, som af grunde, jeg ville stole på var gode, ikke kom til min og andres fejringer eller til julefrokosten. Jeg ville oprigtigt mene, det var synd, hun gik glip af så meget, og bakke hende op i det, hun følte sig tryg ved og havde lyst til, jeg skulle deltage i.
Jeg får helt kuldegysninger ved tanken om, at forældre til eleverne i min 8. klasse bakkede deres døtre op i, at de "satte grænser" ved ikke at deltage til C's fødselsdag, baseret på deres opfattelse af, at hun da virker tryg nok til hverdag på skolen og derfor "burde" komme, når de inviterede. C har socialangst og overskrider alle sine grænser hver eneste dag ved at komme i skole.
Ingen af os aner, om "generthed" er en omskrivning af sandheden, og om pigen her har vægtige grunde til ikke at komme. Skal der en diagnose til, før det er godkendt af de andre forældre, eller kunne man vise tillid til, at der er en gyldig grund?
TS's barn er ude i noget retfærdighedstankegang som argument for at blive væk - jeg læser intet om generel modvilje over for pigen eller ulyst til fødselsdagen som sådan. At en pige i den alder ikke kan se, at det er den anden, der har et problem og går glip af en masse, kan jeg til nød forstå - men mener du virkelig, at den, det er "uretfærdigt" for, er den "normale" pige, der får de gode oplevelser med sine klassekammerater? Og synes du, det er sådan, at det er værtinden/fødselaren, der "modtager" det hele, og at gæsterne kun kommer for at give?
Jeg synes, det kan virke som en håbløs mission at lære børn om accept af forskelligheder og måske endda evnen til at give lidt ekstra til dem, der falder udenfor, hvis deres forældre står i kulissen og messer "noget for noget!" Måske er det deres barn, der en dag får brug for at blive "forskelsbehandlet" og mødt med lidt "uretfærdig" omsorg og velvilje.