Anonym skriver:
Sagen er den at jeg nok er blevet gravid trods beskyttelse..
Jeg er 23 år, bor i egen lejlighed som jeg skal flytte fra til august og tager en HF (færdig næste sommer), har en hg(mangler elevtid).
Var gravid for godt 9 mdr siden med min Eks men det endte i en abort da min Eks ønskede det og nu er jeg ok glad for det fordi han virkelig har vist en grim side af sig selv.
nu står jeg single og er muligvis gravid med en fyr jeg kun har set få gange og ikke skal have noget med (sød fyr, bare forskellige steder i livet). Tankerne kører rundt fordi min største drøm er virkelig at blive mor men havde ikke set det her komme.. Og jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre.. Har ikke lyst til abort igen men på den anden side vil jeg heller ikke trække et barn ned over en fyr som ikke engang er en del af mit liv. Sikker på min familie vil støtte mig lige meget uanset hvad jeg vælger men får stadig negative test (sidst kunne jeg først teste i uge 7-8).
Jeg har tænkt på at fyren gerne må fraskrive sig barnet (ikke betale børnepenge, og være en del af barnets liv) hvis det er det han ønsker.. Men han skal selvfølgelig være mere end velkommen til at være en del af både mit og barnets liv hvis jeg vælger at få det.
der er så mange tanker.. Om hvad venner, bekendte osv vil tænke om det hele
Hvad ville i gøre?
Man kan vel få en masse hjælp hvis man vælger barnet. Jeg er ikke i tvivl om at jeg blir en virkelig god mor og magter opgaven.. Det var bare ikke sådan her det skulle være og vil ikke sidde ensom i en lykke boble med en baby.
hjælp! �� Ved godt det i sidste ende er op til mig selv, men derfor må man gerne forhører sig.
Jeg er for fri abort, men ville dog aldrig råde nogle til det, da det er et valg man skal træffe med sin egne rationaler og følelser.
Når det er skrevet vil jeg fortælle jeg som nybagt student var gravid med one Night fyren. Jeg havde mange drømme og planer for min fremtid og tvivlede kun et splitsekund og fik en abort. Når jeg læser og hører om alle de som står samme situation tænker jeg, hvis nu.... Hvis nu jeg havde levet i en tid hvor det var lidt moderne at blive ung mor, en tid hvor man måske ikke er helt så bange for arbejdsløsheden som vi var osv. Så havde jeg måske valgt er barn ikke bare på egne vegne, men på den 19 årige dyrs vegne. Ham jeg nu kun har en facebookrelation med og ser de få billeder ville jeg have et tæt forhold til ikke som kærester men som forældre, eller måske havde jeg et forhold til billederne hvor hjertet slog et ekstra slag fordi han mindede mig om mit barn ikke havde en nærværende far. Og i hvert fald havde jeg ændret hans lov uafhængigt af mine gode intentioner, for han ville have vidst han havde et barn et eller andet sted.
Jeg ville ikke have mødt min mand, for havde jo ikke rejst væk fra DK og været væk i 2 år, jeg havde ikke så de skønne 4 børn jeg er blevet velsignet med. Mon jeg havde taget den uddannelse som jeg nød at tage - næppe for havde nok tænkt i noget der gik hurtigere i forhold til at få en indkomst.
Mit liv havde taget en hel anden drejning, formodentlig en god en. Du står også overfor er valg om hvilken vej og bag begge veje ligger et godt liv men det er to forskellige liv pg personligt tænker jeg uden uddannelse, enlig mor er en lidt bumlet vej end den hvor man er uddannet og i et parforhold, men....
Eneste jeg tænker er, ligegyldigt intentioner så er valget også for den mand der er faren. Og det skal vendes med ham, og selv med dine tanker om han kan få lov at fraskrive, så vil han vide han har et barn et eller andet sted og det vil ændre noget for ham.
Så skriver du noget om hjælp. Ved ikke hvad du tænker på, men du får som enlig forældre de ordinære børnepenge plus de for enlige. Er du på SU stiger den. Men det er ikke så meget andet hjælp du får fordi du får barn - jo tilskud til institution når deb dag kommer, men du ville ikke have brug for institution uden barn, så den tæller ikke ind.
