What to do :'/

Anonym skriver:

Sagen er den at jeg nok er blevet gravid trods beskyttelse.. 

Jeg er 23 år, bor i egen lejlighed som jeg skal flytte fra til august og tager en HF (færdig næste sommer), har en hg(mangler elevtid). 

Var gravid for godt 9 mdr siden med min Eks men det endte i en abort da min Eks ønskede det og nu er jeg ok glad for det fordi han virkelig har vist en grim side af sig selv.

nu står jeg single og er muligvis gravid med en fyr jeg kun har set få gange og ikke skal have noget med (sød fyr, bare forskellige steder i livet). Tankerne kører rundt fordi min største drøm er virkelig at blive mor men havde ikke set det her komme.. Og jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre.. Har ikke lyst til abort igen men på den anden side vil jeg heller ikke trække et barn ned over en fyr som ikke engang er en del af mit liv. Sikker på min familie vil støtte mig lige meget uanset hvad jeg vælger men får stadig negative test (sidst kunne jeg først teste i uge 7-8). 

Jeg har tænkt på at fyren gerne må fraskrive sig barnet (ikke betale børnepenge, og være en del af barnets liv) hvis det er det han ønsker.. Men han skal selvfølgelig være mere end velkommen til at være en del af både mit og barnets liv hvis jeg vælger at få det.

der er så mange tanker.. Om hvad venner, bekendte osv vil tænke om det hele

Hvad ville i gøre? 

Man kan vel få en masse hjælp hvis man vælger barnet. Jeg er ikke i tvivl om at jeg blir en virkelig god mor og magter opgaven.. Det var bare ikke sådan her det skulle være og vil ikke sidde ensom i en lykke boble med en baby.

 

hjælp! �� Ved godt det i sidste ende er op til mig selv, men derfor må man gerne forhører sig. 

Det er lidt svært at give råd til en der ikke aner om hun er gravid vent med at søge råd før du ved det 

Newgirl. skriver:

så du ikke gravid,.. lad vær med at bekymre dig om det, mens kan sagtens være forsinket, og endda springe en helt cyklus over. min sidste mens var en 1 uge og 2 dage forsent på den... det kan ske.   

Jeg er gået 2 uger og to dage over tid og jeg har en konstant trykken på maven og jeg tisser i et væk og kan ikke ha bh fordi det gør ondt under brystet.. Præcis som sidst hvor lægerne ikke opdaget graviditet trods ugelig blodprøver og scanninger indtil uge 7-8. 

Anonym skriver:

Jeg er gået 2 uger og to dage over tid og jeg har en konstant trykken på maven og jeg tisser i et væk og kan ikke ha bh fordi det gør ondt under brystet.. Præcis som sidst hvor lægerne ikke opdaget graviditet trods ugelig blodprøver og scanninger indtil uge 7-8. 

Så er du førs blevet gravid efter alle prøverne. En blodprøve viser med sikkerhed, og kan vise det rigtig tidligt i graviditeten. Aå du var nok blevet senere gravid end du tror hvis du siger du var syv otte uger henne, pga der havde du sidst mens. 

xStinepigen skriver:

Så er du førs blevet gravid efter alle prøverne. En blodprøve viser med sikkerhed, og kan vise det rigtig tidligt i graviditeten. Aå du var nok blevet senere gravid end du tror hvis du siger du var syv otte uger henne, pga der havde du sidst mens. 

Lægerne siger at det sker at man ikke kan se noget før.. Så jeg var gravid selvom det ikke viste sig.. 

Jeg er gravid.. Hjælp at hente nu��

Snak med faderen til barnet. Det er noget i har lavet i fællesskab, og noget i skal finde ud af hvad i vil med.

Uanset synes jeg at han har ret til at vide du er gravid, og have lov at være med til at finde en løsning i begge kan leve med.

Anonym skriver:

Jeg er gravid.. Hjælp at hente nu��

Hvor langt er du henne? Og hvordan blev det opdaget? 

Selvom du ikke har noget med faren at gøre nu, så bør du stadig ta en snak med ham så i kan finde ud af i fællesskab hvordan i løser det bedst muligt. Held og lykke 

Anonym skriver:

Sagen er den at jeg nok er blevet gravid trods beskyttelse.. 

Jeg er 23 år, bor i egen lejlighed som jeg skal flytte fra til august og tager en HF (færdig næste sommer), har en hg(mangler elevtid). 

Var gravid for godt 9 mdr siden med min Eks men det endte i en abort da min Eks ønskede det og nu er jeg ok glad for det fordi han virkelig har vist en grim side af sig selv.

nu står jeg single og er muligvis gravid med en fyr jeg kun har set få gange og ikke skal have noget med (sød fyr, bare forskellige steder i livet). Tankerne kører rundt fordi min største drøm er virkelig at blive mor men havde ikke set det her komme.. Og jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre.. Har ikke lyst til abort igen men på den anden side vil jeg heller ikke trække et barn ned over en fyr som ikke engang er en del af mit liv. Sikker på min familie vil støtte mig lige meget uanset hvad jeg vælger men får stadig negative test (sidst kunne jeg først teste i uge 7-8). 

Jeg har tænkt på at fyren gerne må fraskrive sig barnet (ikke betale børnepenge, og være en del af barnets liv) hvis det er det han ønsker.. Men han skal selvfølgelig være mere end velkommen til at være en del af både mit og barnets liv hvis jeg vælger at få det.

der er så mange tanker.. Om hvad venner, bekendte osv vil tænke om det hele

Hvad ville i gøre? 

Man kan vel få en masse hjælp hvis man vælger barnet. Jeg er ikke i tvivl om at jeg blir en virkelig god mor og magter opgaven.. Det var bare ikke sådan her det skulle være og vil ikke sidde ensom i en lykke boble med en baby.

 

hjælp! �� Ved godt det i sidste ende er op til mig selv, men derfor må man gerne forhører sig. 

Først og fremmest skal du tage en grundig snak med fyren. Tænk nu hvis han faktisk gerne vil være en del af barnets liv.

I forhold til det med at være alene med en lille ny baby, så er det en kæmpe fordel hvis du har et godt netværk.

Jeg har altid boet alene med min datter, og selvom jeg absolut nød at have hende selv, så var det også pisse hårdt. Jeg havde rigtig meget hjælp at hente fra min mor, som helt fra starten kom ca 1 gang om ugen og overnattede og hjalp om natten. Nu sover min datter hos mine forældre 1 gang om ugen, og de har simpelthen det tætteste forhold, det er så skønt at se <3

Derudover så elskede jeg min mødregruppe! - Jeg gik i en særlig ung mødregruppe hvor alle var under 25 (jeg var 19), og hvor der var 2 sundhedsplejersker med hver gang. Det var skønt at gå der, og jeg har fået nogle skønne venskaber med de piger! Men det eneste hjælp du kan få af andet end dit private netværk (og evt sp i form af en særlig mødregruppe, hvis det er et tilbud hvor du bor) er det økonomisk i form af boligstøtte, ekstra su og mulighed for ekstra su-lån.

Hvis du har nogle spørgsmål af den ene eller anden art skal du være velkommen til at skrive til mig

Selvfølgelig skal faren vide det men jeg er indstillet på at han ikke ønsker at være en del af det fordi vi ikke er kærester eller noget (snakker faktisk heller ikke sammen). Han skal være hjertelig velkommen men han skal også have muligheden for at afskrive sig barnet helt fordi det er min beslutning og ikke hans, og synes det er unfair at trække et barn ned over hovedet på en fyr. 

Jeg ved ikke endnu hvor langt jeg er henne og jeg vil kunne nå at afslutte 1. Års HF til sommer + jeg har Hg hvor jeg mangler elevtid. 

Netværk er ikke stort men rigtig tæt og vil også flytte tættere på min mor og ikke mindst få et bedre forhold til min egen far igen og jeg er indstillet på den største del af min vennekreds vil rynke næse over det og nogle vil ryge i svinget men håber og tror på en mødre gruppe eller andre veninder med børn vil hjælpe og blive tættere veninder.. Jeg er også indstillet på at det slet ikke bliver nemt og det vil være rigtig hårdt at være alene og ikke have fritid, men er sikker på min mor og far vil være behjælpelig og så vil jeg have en fast barnepige når barnet er gammel nok.

Helt seriøst.. 

Så ville jeg i dit tilfælde vælge en abort. 

Jeg er normalt imod abort (ekstremt!!!!) men jeg sætter pris på det er med en person man tænker man har en fremtid med eller ihvertifald kender MEGET godt! 

Men syntes du skulle sætte dig ned og selv finde ud af hvad du vil med dit liv og fremtiden. 

Der er INGEN her som kan give dig det bedste råd.. For det bedste råd er kun dig selv som kan vælge det.