Familie eller Job? :(

migxher skriver:

Men nu var der jo heller ikke lige ts du nævnte som eksempel der. Det var "alle mulige andre", og det var det jeg svarede ud fra. 

Men igen, tror du ikke "alle mulige andre" valgte deltid eller andet hvis det var muligt? Tror ikke ret mange vælger weekend job og tid væk fra deres familie - for deres fornøjelses skyld 

Loa skriver:

Men igen, tror du ikke "alle mulige andre" valgte deltid eller andet hvis det var muligt? Tror ikke ret mange vælger weekend job og tid væk fra deres familie - for deres fornøjelses skyld 

Jeg er læge, og vi har jo også nogle lidt skæve arbejdstider. Jeg ser det som en kæmpe fordel for mine børn, at de kan være helt minimalt i pasningstilbud, fordi jeg har så mange hverdagsfridage. De kommer jo i institutionen gennemsnitligt 3 dage om ugen. 

Jeg synes netop, at weekendarbejde giver meget frihed. 

Loa skriver:

Men igen, tror du ikke "alle mulige andre" valgte deltid eller andet hvis det var muligt? Tror ikke ret mange vælger weekend job og tid væk fra deres familie - for deres fornøjelses skyld 

Jeg tror det kommer helt an på hvordan man prioriterer og hvad man prioriterer. Og for nogen er det sikkert vigtigt, eller en i hvertfald noget de nyder godt af, med 2 biler, ferie til de varme lande hver sommer, ipads til ungerne, bo centralt(og derved dyrt), store julegaver, materielle ting osv. det kender jeg selv familier der nyder godt af og ikke ville undvære.
Det er bare ikke ting vi selv vægter højt her hjemme og kan sagtens nøjes med mindre. 
Og det er nok ikke ting der er plads til i budgetet med kun 1 indkomst eller deltid (:

migxher skriver:

Jeg tror det kommer helt an på hvordan man prioriterer og hvad man prioriterer. Og for nogen er det sikkert vigtigt, eller en i hvertfald noget de nyder godt af, med 2 biler, ferie til de varme lande hver sommer, ipads til ungerne, bo centralt(og derved dyrt), store julegaver, materielle ting osv. det kender jeg selv familier der nyder godt af og ikke ville undvære.
Det er bare ikke ting vi selv vægter højt her hjemme og kan sagtens nøjes med mindre. 
Og det er nok ikke ting der er plads til i budgetet med kun 1 indkomst eller deltid (:

Det er der bestemt heller ikke altid plads til med 2 indkomster..... Heller ikke selvom man priotere materielle ting fra.... 

Abracadabra skriver:

Jeg er læge, og vi har jo også nogle lidt skæve arbejdstider. Jeg ser det som en kæmpe fordel for mine børn, at de kan være helt minimalt i pasningstilbud, fordi jeg har så mange hverdagsfridage. De kommer jo i institutionen gennemsnitligt 3 dage om ugen. 

Jeg synes netop, at weekendarbejde giver meget frihed. 

Jamen så må du jo, i følge nogle, jo prioritere dit arbejde og penge højere end familie og børn. For med weekend arbejde går det jo ud over familien...

(vær lige obs på det altså ikke er min holdning det der)

migxher skriver:

Jeg tror det kommer helt an på hvordan man prioriterer og hvad man prioriterer. Og for nogen er det sikkert vigtigt, eller en i hvertfald noget de nyder godt af, med 2 biler, ferie til de varme lande hver sommer, ipads til ungerne, bo centralt(og derved dyrt), store julegaver, materielle ting osv. det kender jeg selv familier der nyder godt af og ikke ville undvære.
Det er bare ikke ting vi selv vægter højt her hjemme og kan sagtens nøjes med mindre. 
Og det er nok ikke ting der er plads til i budgetet med kun 1 indkomst eller deltid (:

Det er sjovt hvordan det at måtte nød til at have to styks job i en familie altid skal handle om prioriteringer af materielle goder  det er ligesom enten er man til to biler, IPads osv eller også kan man drosle ned på arbejde og være der for familien. Ej ved godt det var skrevet sort/Hvidt af mig, men bliver sgu alligevel lidt provokeret. 

Vi ville her hjemme ikke kunne klare os for en indkomst (måske hvis vi kunne hive en masse tilskud fra staten/kommunen så kunne det lade sig gøre har jeg ikke regnet på, men så er det vel heller ikke at klare sig for en indkomst hvis man får max boligtilskud, fripladser mm?). Og vi har altså ikke to biler, eget hus, rejser til Thailand, det nyeste eneste for teknologi. Nej vi har såmænd bare en lejelejlighed, en bil, loppemarkeedsmøbler, ikke de nyeste vidundere i teknologi mm. Vi har weekender hvor vi ikke ser hinanden særlig meget (heldigvis ikke så mange mere).  Og jo vi kunne spare, men det ville så være på de ting vi gør sammen: gå i teatret med børnene, gå i ZOO, at børnene går til fritidsinteresser osv. Så jo vi kunne omprioriterer men det er altså ikke de materielle goder der nødvendigvis fylder 

Nå ja og så er der en egoisme. Jeg skal fx væk i 3 uger til august med arbejde, og jeg er jublende lykkelig for den mulighed for mig selv. Har også 3 uger i april hvor jeg arbejder hver dag også store bededag og dagene er lange, men igen jeg er jublende lykkelig for muligheden. 

Så det kan altså handle om en kombi af at have råd til de fælles familieting og en egoisme. Og ikke kun mobiler, biler og fedt hus i centrum. Kan som den part der skulle gå hjemme også handle om en sikkerhed i form af opsparing til pension, være med i en a-kasse og være berettiget til dagpenge mm. Der var fx en tråd herinde netop om en kvinde der gik hjemme uden indkomst og havde opdaget han var utro (tror jeg det var) og hvordan kunne hun så komme ud af forholdet med et barn og ingen indkomst?

Det er sjovt hvordan det at måtte nød til at have to styks job i en familie altid skal handle om prioriteringer af materielle goder  det er ligesom enten er man til to biler, IPads osv eller også kan man drosle ned på arbejde og være der for familien. Ej ved godt det var skrevet sort/Hvidt af mig, men bliver sgu alligevel lidt provokeret. 

Vi ville her hjemme ikke kunne klare os for en indkomst (måske hvis vi kunne hive en masse tilskud fra staten/kommunen så kunne det lade sig gøre har jeg ikke regnet på, men så er det vel heller ikke at klare sig for en indkomst hvis man får max boligtilskud, fripladser mm?). Og vi har altså ikke to biler, eget hus, rejser til Thailand, det nyeste eneste for teknologi. Nej vi har såmænd bare en lejelejlighed, en bil, loppemarkeedsmøbler, ikke de nyeste vidundere i teknologi mm. Vi har weekender hvor vi ikke ser hinanden særlig meget (heldigvis ikke så mange mere).  Og jo vi kunne spare, men det ville så være på de ting vi gør sammen: gå i teatret med børnene, gå i ZOO, at børnene går til fritidsinteresser osv. Så jo vi kunne omprioriterer men det er altså ikke de materielle goder der nødvendigvis fylder 

Nå ja og så er der en egoisme. Jeg skal fx væk i 3 uger til august med arbejde, og jeg er jublende lykkelig for den mulighed for mig selv. Har også 3 uger i april hvor jeg arbejder hver dag også store bededag og dagene er lange, men igen jeg er jublende lykkelig for muligheden. 

Så det kan altså handle om en kombi af at have råd til de fælles familieting og en egoisme. Og ikke kun mobiler, biler og fedt hus i centrum. Kan som den part der skulle gå hjemme også handle om en sikkerhed i form af opsparing til pension, være med i en a-kasse og være berettiget til dagpenge mm. Der var fx en tråd herinde netop om en kvinde der gik hjemme uden indkomst og havde opdaget han var utro (tror jeg det var) og hvordan kunne hun så komme ud af forholdet med et barn og ingen indkomst?

Nu skriver jeg jo også at det er aaaaalle det det er sådan for  Nej, men klart det var en anelse generaliserende. Men som skrevet, så kender jeg selv den type familier. 
Og man får jo ikke friplads som hjemmegående eftersom børnene ikke er i institution, det er jo hele pointen ved at være hjemmegående.
Og boligstøtte får man jo altså ikke som boligejer, men hvis den ene tjener okay med penge gør man jo heller ikke som lejer. Jeg ved faktisk ikke lige hvor grænsen går angående boligstøtte. 

migxher skriver:

Nu skriver jeg jo også at det er aaaaalle det det er sådan for  Nej, men klart det var en anelse generaliserende. Men som skrevet, så kender jeg selv den type familier. 
Og man får jo ikke friplads som hjemmegående eftersom børnene ikke er i institution, det er jo hele pointen ved at være hjemmegående.
Og boligstøtte får man jo altså ikke som boligejer, men hvis den ene tjener okay med penge gør man jo heller ikke som lejer. Jeg ved faktisk ikke lige hvor grænsen går angående boligstøtte. 

Så er det jo altid, "hvad nu hvis vi gik fra hinanden", men det synes jeg helt ærlig er ærgerligt at gå og leve sit liv efter.

Lige præcis ovenstående kommentar er altså lidt farlig. Det ville svare til at fravælge forsikringer, a-kasse mv. efter samme devise. Det er altså et kæmpe problem for de kvinder (og mænd), der vælger at være økonomisk forsørgede af deres partner, at de risikerer at stå uden noget som helst, hvis ægteskabet går i opløsning eller deres partner går bort. Og da skilsmisseraten er så høj, som den er, så er det afsindigt naivt at undlade at tage sig nogle forbehold.

Jeg ville aldrig vælge arbejde på bekostning af min familie...

Men jeg har gjort det lidt alligevel lige nu...

Jeg prøver at uddanne mig... Min nuværende arbejdsplads er ikke optimal i forhold til transport og arbejdstid...

Jeg kan se en ende på det om 3 år... hvis jeg ikke kunne se en ende på det ville jeg hoppe fra...

Jeg kan endda stoppe om et år og så stadig have en uddannelse der kan bygges videre på senere...

men var det et job så ville jeg have stoppet nu...

Jeg ville snakke med ledelsen og sige ærligt som det er...

At jeg ville knokle min bagdel i laser i hverdagene hvis vi kan minimere weekendarbejdet...

Jeg skal også selv have endnu en samtale med min leder om mine arbejdstider men venter lige til at jeg har fået lavet et par eksempler på løsninger så jeg ikke bare kommer og smider problemet videre...

overvej at gøre det samme.. lav et par eksempler på arbejdstider der ville være bedre hvor de kunne udnytte din energi bedst muligt...

PUHK skriver:

Så er det jo altid, "hvad nu hvis vi gik fra hinanden", men det synes jeg helt ærlig er ærgerligt at gå og leve sit liv efter.

Lige præcis ovenstående kommentar er altså lidt farlig. Det ville svare til at fravælge forsikringer, a-kasse mv. efter samme devise. Det er altså et kæmpe problem for de kvinder (og mænd), der vælger at være økonomisk forsørgede af deres partner, at de risikerer at stå uden noget som helst, hvis ægteskabet går i opløsning eller deres partner går bort. Og da skilsmisseraten er så høj, som den er, så er det afsindigt naivt at undlade at tage sig nogle forbehold.

Faktisk viser undersøgelser at det gavner familie livet og forholdet med den ene part på deltid eller som hjemmegående (: Og det er måske positivt i forhold til risikoen for skilsmisse? Det vælger jeg at tro.