Familie eller Job? :(

migxher skriver:

Det er jo så deres valg, og JEG ville aldrig selv gøre det. 
Det kan faktisk godt lade sig gøre at klare sig på en indkomst, jeg kender flere der gør det(jeg ses med mange hjemmegående, som jeg også selv er pt og det næste år frem). Det handler om prioritering og en stor omlægning. Og det er selvfølgelig ikke noget for alle, det forstår jeg godt. Men så tager man jo naturligt nok et andet valg, og så må man jo få det bedste ud af det man har valgt.
JEG ville bare ikke selv vælge sådan, men derfor kan andre jo godt. 

Undersøgelser viser faktisk at det i stor grad gavner familielivet med den ene part på enten deltid eller som hjemmegående. Og det giver rigtig meget mening for mig 

Tror hellerikke folk ville være imod, hvis ts og hendes familie valgte at sige nej til jobbet og klare sig for mandens indkomst. Problemet ligger jo i, at ts vil sige nej og have kontanthjælp.

al respekt for folk, der vælger at indrette sig med en indkomst, så den ene kan gå hjemme. Har også selv overvejet at gå på deltid, men det skal ikke gøres for samfundets regning. 

Der er jo folk som arbejder weekender og aftener, som betaler de penge ts vil have, så hun slipper og det er netop, der kæden knækker for folk. Kontanthjælp er i min verden til dem, der ikke kan klare sig selv, ikke til dem der ikke lige gider det job de får tilbudt. Er jo ikke i tvivl om at ts og hendes familie ville få det til at fungere, hvis hun ikke fik kontanthjælp, hvis hun sagde nej.

Anonym skriver:

Tak for dit svar..

Min mand kan ikke alene forsørge os..

Men jeg vil heller ikke miste hele min kontanthjælp, men den vil blive nedsat. (Har endnu ikke fået besked om hvor meget selvom de lovede at kontakte mig Fredag - ringer selv til dem nu her).

Min mand er den eneste der vil ha 1 fri dag i ny og næ..

Jeg ville ikke ha nogle fri dage.. Men fri til at kunne nå at hente børnene fra BH og SFO inden lukketid.

Uden at skrive for meget, så har min mand ikke mulighed for at skære ned for hans timer og jeg ved aldrig hvad tid han er hjemme (men tit efter/til spisetid) og weekend arbejde kan han ikke stoppe da det er hans andet job.

Der findes en arbejdslov, den foreskriver ikke mange ting da det handler om en forhandling mellem arbejdstager og arbejdsgiver, men en af de regler som er ufravigelige er man "kun" må arbejde 6 dage i træk, dvs. Du har krav på en fridag og denne skal helst være insammenhæng med de 11 timers hvile i døgnet man også har krav på, så arbejder du lørdag og søndag har du krav på ar have haft fri mandagen før og også igen fredag - man kan selvsagt forhandle, men forhandlingen skal du acceptere og de kan ikke sige du arbejder 14 dage med kun 2 dages fri i en weekend da du har krav på at have en fridag efter 6 dage. 

Udover det tænker jeg dine arbejdstider må være helt skæve hvis du "kun" skal ramme 37 timer om ugen og skal placere dem på 12 dage og dårligt kan nå hjem og hente børn i institution for så skal du altså kun arbejde lige lidt over 6 timer om dagen. 

Ja jeg kan se det ikke er drømmescenariet, men måske skulle du vende den om og se på fordelene: bedre økonomi, følelsen af at forsørge sig selv, komme i en A kasse og optjene retten til dagpenge, bedre stillet når du søger nyt arbejde osv osv. 

Og så må I se på problemerne og elliminere dem frem for at forstørre dem.

lineog4 skriver:

Der findes en arbejdslov, den foreskriver ikke mange ting da det handler om en forhandling mellem arbejdstager og arbejdsgiver, men en af de regler som er ufravigelige er man "kun" må arbejde 6 dage i træk, dvs. Du har krav på en fridag og denne skal helst være insammenhæng med de 11 timers hvile i døgnet man også har krav på, så arbejder du lørdag og søndag har du krav på ar have haft fri mandagen før og også igen fredag - man kan selvsagt forhandle, men forhandlingen skal du acceptere og de kan ikke sige du arbejder 14 dage med kun 2 dages fri i en weekend da du har krav på at have en fridag efter 6 dage. 

Udover det tænker jeg dine arbejdstider må være helt skæve hvis du "kun" skal ramme 37 timer om ugen og skal placere dem på 12 dage og dårligt kan nå hjem og hente børn i institution for så skal du altså kun arbejde lige lidt over 6 timer om dagen. 

Ja jeg kan se det ikke er drømmescenariet, men måske skulle du vende den om og se på fordelene: bedre økonomi, følelsen af at forsørge sig selv, komme i en A kasse og optjene retten til dagpenge, bedre stillet når du søger nyt arbejde osv osv. 

Og så må I se på problemerne og elliminere dem frem for at forstørre dem.

Hov har først set nu det er hans anden job i weekender, så tænker jeg det egentlig er meget klart: det job lå han drosle ned for så du kan komme ind på arbejdsmarkedet, få betalt til pension, komme i A kasse, blive forsikret. Og når og hvis så du finder et andet arbejde så kan han starte igen. Må indrømme jeg godt forstå sagsbehandler hvis det der stopper er nummer 2 job. Og tænker du/I endda er heldige at du kan få lidt i kontanthjælp. 

migxher skriver:

Det er jo så deres valg, og JEG ville aldrig selv gøre det. 
Det kan faktisk godt lade sig gøre at klare sig på en indkomst, jeg kender flere der gør det(jeg ses med mange hjemmegående, som jeg også selv er pt og det næste år frem). Det handler om prioritering og en stor omlægning. Og det er selvfølgelig ikke noget for alle, det forstår jeg godt. Men så tager man jo naturligt nok et andet valg, og så må man jo få det bedste ud af det man har valgt.
JEG ville bare ikke selv vælge sådan, men derfor kan andre jo godt. 

Undersøgelser viser faktisk at det i stor grad gavner familielivet med den ene part på enten deltid eller som hjemmegående. Og det giver rigtig meget mening for mig 

Jeg synes det er helt ok hvis man vælger a blive hjemmegående og forsørget af sin partner, men det er ikke ok at sige nej til et job når man er på kontanthjælp.

Hvilket fag er jobbet inden for? Du får det til at lyder Som om du skal arbejde 24-7 hver anden weekend da du skriver st i ikke cille kunne besøge familie , handle sammen osv ..det lyder lidt vildt synes jeg. Jeg må erklære mig enig med de fleste andre i at du skal tage jobbet og bruge det som et springbræt til noget andet . Det r nemmere at søge og få job når man er i job. Find en sød barnepige i er tryg ved og søg videre . Om ikke andet må lønnen da være noget bedre end kontanthjælp måske kan du lave en aftale med chefen ang tiderne, måske kan der flyttes rundt på noget.. Hvis man er flexibel er arbejdspladsen det også tit

An&Jo skriver:

Jeg arbejder 10 og 15 timer af gangen som enlig og får alligevel hverdagen til at gå op uden det helt store problem.. Find en fast barnepige som børnene bliver trygge ved og så kan hun være der i de weekender hvor i arbejder begge to.. 

Og så er jeg også interesseret i at høre hvilket fag det er der ikke giver en fridag i hverdagene når man skal arbejde hveranden weekend?? Tænker ikke at der er mange mennesker der arbejder 12 dage i streg for at få 2 fridage! 

 

Jeg mener at det at få børnene passet er et luksusproblem hvis man ikke har et job.. Man tager hvad man kan få, og hvis ikke du tager imod det her job, så er jeg faktisk af den mening at du skal fra sige dig din kontanthjælp helt, for kravet for at modtage er netop at du faktisk siger ja til det job du får tilbudt i løbet af den periode og siger man nej, så burde kontanthjælpen ryge helt! 

Undskyld jeg spørger, men var du ikke blev forlovet eller gift? (Måske er det ikke dig)

Flødebollen skriver:

Undskyld jeg spørger, men var du ikke blev forlovet eller gift? (Måske er det ikke dig)

 

Jo jeg nåede at være gift i et år.. Jeg blev skilt i august fordi min eksmand ikke syntes han havde nok i mig.. Så blev jeg færdiguddannet i oktober, og har efterfølgende arbejdet som personlig hjælper og det er vagter på hhv 10 og 15 timer alt efter hvilke dage man er på arbejde.. 

Så ja jeg er enlig igen og har været det et halvt år

Som sygeplejerske med arbejde hver 2.weekend, aftenvagter, nattevagter, nogle gange dobbeltvagt er, arbejde i helligdage kan jeg godt forstå dine forbehold, men må sige, at jeg synes du skal tage det job. Vi er mange, der må undvære vores familie i skæve arbejdstider. Løs problemerne hen ad vejen. Alternativt må I klare jer for din mands løn, synes ikke det er rimeligt du får Kh hvis du siger nej til et jobtilbud. 

migxher skriver:

Det er jo så deres valg, og JEG ville aldrig selv gøre det. 
Det kan faktisk godt lade sig gøre at klare sig på en indkomst, jeg kender flere der gør det(jeg ses med mange hjemmegående, som jeg også selv er pt og det næste år frem). Det handler om prioritering og en stor omlægning. Og det er selvfølgelig ikke noget for alle, det forstår jeg godt. Men så tager man jo naturligt nok et andet valg, og så må man jo få det bedste ud af det man har valgt.
JEG ville bare ikke selv vælge sådan, men derfor kan andre jo godt. 

Undersøgelser viser faktisk at det i stor grad gavner familielivet med den ene part på enten deltid eller som hjemmegående. Og det giver rigtig meget mening for mig 

Jeg siger jo sandelig heller ikke at TS ikke bør gå hjemme eller på deltid, men det virkede jo ikke ligefrem som om det var en mulighed? Ellers, ja så var det da mere ideelt end weekendjob osv....

Loa skriver:

Jeg siger jo sandelig heller ikke at TS ikke bør gå hjemme eller på deltid, men det virkede jo ikke ligefrem som om det var en mulighed? Ellers, ja så var det da mere ideelt end weekendjob osv....

Men nu var der jo heller ikke lige ts du nævnte som eksempel der. Det var "alle mulige andre", og det var det jeg svarede ud fra.