Bliver det nogensinde nemmere?

Jeg vil også lige give dig et virtuelt kram og sige, at jeg synes det er flot, at du fortæller/skriver lige ud, hvordan du har det. Der er så meget idyllisering af det der babyhalløj. Jeg havde det præcis som dig - måske endda værre, og rundt om mig snakkede alle om, hvor skøn en tid det var med sådan en lille baby. Jeg synes ikke det var spor skønt. Jeg syntes det var røvsygt. Følte mig som en malkemaskine, og jeg følte slet ikke, der var plads til mine behov. For slet ikke at tale om trætheden. Jeg har alting været så umattet i mit liv!!!!!!! Jeg er slet ikke til det der babyfis. Jo større min søn bliver jo sjovere synes jeg det er at være mor. Jeg er absolut heller ikke nået dertil, hvor jeg har lyst til nr 2! 

Jeg brugte min mødregruppe meget. Vi var gode til at holde hinanden oppe, synes jeg 

Et kram herfra også. God ide at snakke med sp

Tak for alle svarene og kramme ne. 

Vi  bor langt fra vores familie og selvom min mor i teorien godt kan træde til, så kan jeg ikke bede hende om det, da hendes mand er blevet alvorligt syg. Mine svigerforældre er ikke en reel aflastning,.....de kan dikke dikke, men ikke så meget andet og min svigerfar skal man endda holde øje med når han er sammen med baby.

Førhen har vi sendt mig meget ud, da han oprindeligt var flaske barn, men amningen bøvler også. Så jeg tør ikke give ham for meget flaske af frygt for at han vil foretrække flaske. Jeg har kæmpet så hårdt for st få det her til at lykkedes st jeg ikke kan overskue hvis han afviser brystet mere end han gør o forvejen. Desuden stresser jeg når jeg er væk fra ham.....det er fandme tosset. Når jeg er sammen med ham så er det bedst hvis han sover eller går på arm, men når jeg ikke er hjemme så er jeg ved at dø.

ja, jeg burde måske kontakte min sp. Jeg skrev til hende inden jul,da jeg havde det virkelig skidt. Men det blev bedre.....jeg kom ud hver dag i julen og fik frisk luft. Mødregruppe hjalp også. Da var han også nem st have med ud. Nu sidder jeg altid og venter på at han skal græde som en stukket gris, så jeg må pakke en stor grædende dreng sammen og gå hjem. Så det der med at komme ud virkede meget mere  overskueligt end nu. Nu kan jeg kun overskue almindelige gå ture.......og tja....Det kan godt være jeg må nøjes med det.

jeg har nok lidt svært ved at se hvad min sp reelt kan gøre? 

Du skal have tjekket for en fødselsdepression/efterfødselsreaktionligenu. Fordi du lyder som mig! 

Derudover vil jeg love dig det bliver nemmere! Meget meget snart! Men du skal arbejde med dig selv selvom overskuddet er lavt. Har du ikke en god veninde? Et eller andet der kan gå med baby mens du sover. 

Sprit25 skriver:

Du skal have tjekket for en fødselsdepression/efterfødselsreaktionligenu. Fordi du lyder som mig! 

Derudover vil jeg love dig det bliver nemmere! Meget meget snart! Men du skal arbejde med dig selv selvom overskuddet er lavt. Har du ikke en god veninde? Et eller andet der kan gå med baby mens du sover. 

Det blev jeg for en måneds tid siden og der var ikke noget. Altså der var dårlige dage, men det er der jo altid. Jeg overvejer at skrive til hende nu.....jeg skal bare lige finde ud af hvad jeg skal skrive. Min mand har heldigvis lige lovet at brug et par fridage denne uge til at aflaste mig. 

Mine veninder her arbejder meget og de ville kun ha tid i weekenden og der har jeg jo min mand. Han er heldigvis en god en af slagsen .

Hvad gjorde du for at komme ovenpå igen? jeg havde faktisk håbet at jeg skulle være startet i en tuba gruppe nu  her.....men ventetiden er længere end forventet. Jeg har nemlig lidt ballast i form af en far der er misbruger.

Jeg gik til psykolog i forbindelse med depression for et par år siden og jeg fik ærlig talt ikke det store ud af det.

jeg har en dreng på snart 4 mdr. 

Jeg ved ikke hvor jeg skal starte. Jeg ville ønske vi ikke havde fået ham. Jeg elsker ham, men jeg er bare så træt st jeg ikke kan hænge sammen. 

Han spiser ca hver anden time......og det er normalt for babyer, men det er satme hårdt. Han er svær at tage med ud, da han ikke rigtig kan finde ro og sove. Så jeg føler lidt jeg er fanget hjemme. Altså vi kommer ud, men det stresser mig desværre oftest. Jeg har stortset opgivet mor/barn yoga og frygter baby svømning.

Han er træls om aftenen, som babyer ofte er......men det gør det svært at have gæster og så hjælper det ikke at jeg oft må gå i seng kl 20, fordi jeg er ved st segne om af træthed. Jeg tør ikke lægge mig til at sove om dagen, når jan ligger i sin barnevogn og der sover han bare så godt.

Jeg forsøger at lege med ham og stimulere ham, når han er vågen, men jeg har ofte ikke lyst og venter egentligt bare op jeg kan lægge ham til at sove igen. Jeg føler mig som verdens dårligste mor.

jeg havde håber det blev bedre da han blev tre mdr, men det gjorde det ikke. Jeg er glad for at vi droppede sommerferien og håber jeg kan holde fast i at vi kun skal have ham, selvom jeg egentligt gerne vil give ham en bror eller søster.

 

dagens højdepunkt er når min mand kommer hjem, for så behøver jeg kun amme ham. 

 

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg vil.....måske bare hører at det bliver nemmere? Lige nu tager jeg en dag af gangen og hverdag håber jeg at det går lidt bedre. Nogen dage er heldigvis bedre end andre.

JA, det bliver nemmere. Min søn vågnede også hver 90. minut natten igennem og sov kun lure a 45 minutter i dagtimerne. Jeg var en zombie.

Han var meget påvirket af lyd og omgivelser og vi havde et meget bøvlet ammeforløb, så jeg var rigtig meget hjemme da han nægtede at spise hvis vi f.eks var på en café. Nåede aldrig så langt som til yoga og svømning (havde nu heller ikke lyst, kunne ikke se hvorfor jeg skulle spilde min sparsomme energi på den slags). Havde heldigvis en super mødregruppe og bor midt i centrum af København, så der var rigeligt at underholdes med alligevel. Men lidt svært at nyde at være ude i byen når man ved at man skal være hjemme om halvanden time for at amme. 

Desuden syntes jeg altså ikke at det var særligt spændende med en lille baby. Så selvom jeg selvfølgelig elskede ham højt, begyndte jeg først rigtig at nyde det da han begyndte at kravle og man lige pludselig kunne se et menneske med sine egne mål og viljer. 

Rigtig sjovt syntes jeg dog først det blev da han begyndte at gå og tale.

Hold ud! Det skal nok gå alt sammen. 

Og jeg vil også sige: Det er super vigtigt ikke at ærgre sig over alle de ting man ikke får gjort og at det glansbillede man så for sig alligevel ikke blev til noget. Acceptér at du ikke har noget liv indtil baby er cirka et år. Jeg ved godt at det er en grov formulering, men erkend at du ikke skal nå noget, andet end at sørge for at din baby har det godt.

PS: Hvorfor kan du ikke sove når han sover så godt om dagen?

Anonym skriver:

jeg har en dreng på snart 4 mdr. 

Jeg ved ikke hvor jeg skal starte. Jeg ville ønske vi ikke havde fået ham. Jeg elsker ham, men jeg er bare så træt st jeg ikke kan hænge sammen. 

Han spiser ca hver anden time......og det er normalt for babyer, men det er satme hårdt. Han er svær at tage med ud, da han ikke rigtig kan finde ro og sove. Så jeg føler lidt jeg er fanget hjemme. Altså vi kommer ud, men det stresser mig desværre oftest. Jeg har stortset opgivet mor/barn yoga og frygter baby svømning.

Han er træls om aftenen, som babyer ofte er......men det gør det svært at have gæster og så hjælper det ikke at jeg oft må gå i seng kl 20, fordi jeg er ved st segne om af træthed. Jeg tør ikke lægge mig til at sove om dagen, når jan ligger i sin barnevogn og der sover han bare så godt.

Jeg forsøger at lege med ham og stimulere ham, når han er vågen, men jeg har ofte ikke lyst og venter egentligt bare op jeg kan lægge ham til at sove igen. Jeg føler mig som verdens dårligste mor.

jeg havde håber det blev bedre da han blev tre mdr, men det gjorde det ikke. Jeg er glad for at vi droppede sommerferien og håber jeg kan holde fast i at vi kun skal have ham, selvom jeg egentligt gerne vil give ham en bror eller søster.

 

dagens højdepunkt er når min mand kommer hjem, for så behøver jeg kun amme ham. 

 

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg vil.....måske bare hører at det bliver nemmere? Lige nu tager jeg en dag af gangen og hverdag håber jeg at det går lidt bedre. Nogen dage er heldigvis bedre end andre.

Åh, hvor jeg husker den der "MAN skal jo, så det gør jeg, fordi ellers er der måske nogle, der synes, at jeg er dårlig mor".......i dag 4 børn senere er jeg FLØJTENDE ligeglad og gør, hvad der fungerer for mig/os, og ja, der er skam blikke, men det må folk selv om.

Eksempler:

Mine børn sover inde i barnevognen, lige nu ligger der en på 6 mdr lige ved siden af sofaen, jeg har aldrig haft det godt med, at de sov ude i barnevognen, før de blev omkring 7-8 mdr, så det har altid været sådan, og det fungerer. Vi bruger faktisk barnevognen helt utroligt meget indenfor, kan også sagtens have barn+vogn stående i køkkenet, mens jeg laver mad, baby kan se mig, jeg kan snakke/pludre med, og så har jeg altså kun 2 hænder til 4 børn, problemet løst, tilfreds baby, mad på bordet til tiden.

Mit yngste barn fik en hård start på livet og spiste også hver 1,5-2 time døgnet igennem, det tog 2 måneder, før det var øget til lidt længere intervaller, men jeg synes godt nok, at en 4 mdr.s baby burde gå længere på literen, så spørgsmålet er, om du ikke har kørt amningen aaaalllt for langt ud i jagten på titlen som den perfekte mor, og du i virkeligheden skal lytte til dit barn, der beder om ro, stabilitet og solide måltider, som giver et træt barn med længere soveintervaller og dermed bliver veludhvilet og gladere. Hvorfor er det så vigtigt med amningen?!! Jeg har selv stået der med den første, min mand sagde fra, da hele jorden skred under mig, han satte baby på modermælkserstatning, da jeg ikke selv kunne indse, at det var det rigtige, og jeg blev så lettet, så lettet, da alt vendte til det positive, og det kom ro på. Efterfølgende har jeg både ammet og givet flaske, det har fungeret upåklageligt, og jeg har haft jordens mest tilfredse og rolige børn.

Jeg siger ikke, at mine løsninger er løsningen for dig (selvom jeg tror det), men beder dig blot om at tænke ud af boksen og lytte til dit instinkt og dit barn og komme ud af den hårdknude, du befinder dig i lige nu.

Stort knus, det bliver bedre!

modesty skriver:

JA, det bliver nemmere. Min søn vågnede også hver 90. minut natten igennem og sov kun lure a 45 minutter i dagtimerne. Jeg var en zombie.

Han var meget påvirket af lyd og omgivelser og vi havde et meget bøvlet ammeforløb, så jeg var rigtig meget hjemme da han nægtede at spise hvis vi f.eks var på en café. Nåede aldrig så langt som til yoga og svømning (havde nu heller ikke lyst, kunne ikke se hvorfor jeg skulle spilde min sparsomme energi på den slags). Havde heldigvis en super mødregruppe og bor midt i centrum af København, så der var rigeligt at underholdes med alligevel. Men lidt svært at nyde at være ude i byen når man ved at man skal være hjemme om halvanden time for at amme. 

Desuden syntes jeg altså ikke at det var særligt spændende med en lille baby. Så selvom jeg selvfølgelig elskede ham højt, begyndte jeg først rigtig at nyde det da han begyndte at kravle og man lige pludselig kunne se et menneske med sine egne mål og viljer. 

Rigtig sjovt syntes jeg dog først det blev da han begyndte at gå og tale.

Hold ud! Det skal nok gå alt sammen. 

Og jeg vil også sige: Det er super vigtigt ikke at ærgre sig over alle de ting man ikke får gjort og at det glansbillede man så for sig alligevel ikke blev til noget. Acceptér at du ikke har noget liv indtil baby er cirka et år. Jeg ved godt at det er en grov formulering, men erkend at du ikke skal nå noget, andet end at sørge for at din baby har det godt.

PS: Hvorfor kan du ikke sove når han sover så godt om dagen?

Jeg synes det er svært at sove med baby alarmen tændt. Men måske jeg skal begynde at putte ham indenfor. Han er bare så nem at putte ude.

Rockertand skriver:

Åh, hvor jeg husker den der "MAN skal jo, så det gør jeg, fordi ellers er der måske nogle, der synes, at jeg er dårlig mor".......i dag 4 børn senere er jeg FLØJTENDE ligeglad og gør, hvad der fungerer for mig/os, og ja, der er skam blikke, men det må folk selv om.

Eksempler:

Mine børn sover inde i barnevognen, lige nu ligger der en på 6 mdr lige ved siden af sofaen, jeg har aldrig haft det godt med, at de sov ude i barnevognen, før de blev omkring 7-8 mdr, så det har altid været sådan, og det fungerer. Vi bruger faktisk barnevognen helt utroligt meget indenfor, kan også sagtens have barn+vogn stående i køkkenet, mens jeg laver mad, baby kan se mig, jeg kan snakke/pludre med, og så har jeg altså kun 2 hænder til 4 børn, problemet løst, tilfreds baby, mad på bordet til tiden.

Mit yngste barn fik en hård start på livet og spiste også hver 1,5-2 time døgnet igennem, det tog 2 måneder, før det var øget til lidt længere intervaller, men jeg synes godt nok, at en 4 mdr.s baby burde gå længere på literen, så spørgsmålet er, om du ikke har kørt amningen aaaalllt for langt ud i jagten på titlen som den perfekte mor, og du i virkeligheden skal lytte til dit barn, der beder om ro, stabilitet og solide måltider, som giver et træt barn med længere soveintervaller og dermed bliver veludhvilet og gladere. Hvorfor er det så vigtigt med amningen?!! Jeg har selv stået der med den første, min mand sagde fra, da hele jorden skred under mig, han satte baby på modermælkserstatning, da jeg ikke selv kunne indse, at det var det rigtige, og jeg blev så lettet, så lettet, da alt vendte til det positive, og det kom ro på. Efterfølgende har jeg både ammet og givet flaske, det har fungeret upåklageligt, og jeg har haft jordens mest tilfredse og rolige børn.

Jeg siger ikke, at mine løsninger er løsningen for dig (selvom jeg tror det), men beder dig blot om at tænke ud af boksen og lytte til dit instinkt og dit barn og komme ud af den hårdknude, du befinder dig i lige nu.

Stort knus, det bliver bedre!

Jeg synes ikke jeg har hørt noget man skal....svømning er for far og barns skyld, yoga er for at få mig lidt ud (det kommer vi så ikke) og mødregruppe er også for st få mig ud....ting jeg gerne vil fordi det giver mig overskud (når han ikke gør det umuligt med han skrigeri). 

Jeg har masser af mælk, så jeg kan ikke se hvorfor amningen skal opgives. Han fik for et par dag siden tilbudt ekstra mælk om aftnen, fordi jeg følte der var tomt....det takkede han nej til. Jeg tror problemet med smningen nærmere skyldes overproduktion.....han kløjs i ihvertfald ofte. Jeg forsøger at blokamme.....det er bare svært når man har en bestemt ung herre. Om dagen sover han nemt 3 timer ude.....hvis ikke maven driller. 

måske jeg skal forsøge at putte en lur om dagen idenfor.....så kan jeg sove der. Han er bare så nem at ligge ud.....han ligger og kigger lidt og falder oft i søvn af sig selv. Indenfor skal han vugges eller på anden måde overtales til at sove. Medmindre han en sjælden gang falde ri søvn ved brystet. 

Det bliver nemmere (: !
Men jeg synes du skal snakke med sin læge eller sp, det kunne lyde som om du måske har en efterfødselsreaktion.

Hvordan ammer i om natten? Hvis i ikke allerede ammer liggende, og samsover synes jeg du skal undersøge noget om det. Liggende amning kan måske gøre at du får sovet lidt mere. Nogle kan lærer at sove fra amningerne, og med fri adgang til brystet kan baby bare hoppe af og på som det lige passer. Super smart. 
Og sov om dagen når din baby sover, det er super vigtigt! (:

Og så vil jeg anbefale dig at få dig en strækvikle.
På den måde kan du skærme baby når i er ude. De sidder super trygt og tæt i sådan en (: Og hvis du så lærer at amme i den er det jo super.