Bliver det nogensinde nemmere?

jeg har en dreng på snart 4 mdr. 

Jeg ved ikke hvor jeg skal starte. Jeg ville ønske vi ikke havde fået ham. Jeg elsker ham, men jeg er bare så træt st jeg ikke kan hænge sammen. 

Han spiser ca hver anden time......og det er normalt for babyer, men det er satme hårdt. Han er svær at tage med ud, da han ikke rigtig kan finde ro og sove. Så jeg føler lidt jeg er fanget hjemme. Altså vi kommer ud, men det stresser mig desværre oftest. Jeg har stortset opgivet mor/barn yoga og frygter baby svømning.

Han er træls om aftenen, som babyer ofte er......men det gør det svært at have gæster og så hjælper det ikke at jeg oft må gå i seng kl 20, fordi jeg er ved st segne om af træthed. Jeg tør ikke lægge mig til at sove om dagen, når jan ligger i sin barnevogn og der sover han bare så godt.

Jeg forsøger at lege med ham og stimulere ham, når han er vågen, men jeg har ofte ikke lyst og venter egentligt bare op jeg kan lægge ham til at sove igen. Jeg føler mig som verdens dårligste mor.

jeg havde håber det blev bedre da han blev tre mdr, men det gjorde det ikke. Jeg er glad for at vi droppede sommerferien og håber jeg kan holde fast i at vi kun skal have ham, selvom jeg egentligt gerne vil give ham en bror eller søster.

dagens højdepunkt er når min mand kommer hjem, for så behøver jeg kun amme ham. 

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg vil.....måske bare hører at det bliver nemmere? Lige nu tager jeg en dag af gangen og hverdag håber jeg at det går lidt bedre. Nogen dage er heldigvis bedre end andre.

Anonym skriver:

jeg har en dreng på snart 4 mdr. 

Jeg ved ikke hvor jeg skal starte. Jeg ville ønske vi ikke havde fået ham. Jeg elsker ham, men jeg er bare så træt st jeg ikke kan hænge sammen. 

Han spiser ca hver anden time......og det er normalt for babyer, men det er satme hårdt. Han er svær at tage med ud, da han ikke rigtig kan finde ro og sove. Så jeg føler lidt jeg er fanget hjemme. Altså vi kommer ud, men det stresser mig desværre oftest. Jeg har stortset opgivet mor/barn yoga og frygter baby svømning.

Han er træls om aftenen, som babyer ofte er......men det gør det svært at have gæster og så hjælper det ikke at jeg oft må gå i seng kl 20, fordi jeg er ved st segne om af træthed. Jeg tør ikke lægge mig til at sove om dagen, når jan ligger i sin barnevogn og der sover han bare så godt.

Jeg forsøger at lege med ham og stimulere ham, når han er vågen, men jeg har ofte ikke lyst og venter egentligt bare op jeg kan lægge ham til at sove igen. Jeg føler mig som verdens dårligste mor.

jeg havde håber det blev bedre da han blev tre mdr, men det gjorde det ikke. Jeg er glad for at vi droppede sommerferien og håber jeg kan holde fast i at vi kun skal have ham, selvom jeg egentligt gerne vil give ham en bror eller søster.

 

dagens højdepunkt er når min mand kommer hjem, for så behøver jeg kun amme ham. 

 

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg vil.....måske bare hører at det bliver nemmere? Lige nu tager jeg en dag af gangen og hverdag håber jeg at det går lidt bedre. Nogen dage er heldigvis bedre end andre.

Åh hvor kan jeg godt huske dengang min var den alder.. Jeg havde det lige som du, MEN det bliver nemmere med tiden 

Nyd din lille dreng, de vokser så stærkt og når han bliver ældre, finder du ud af, at det er lige så hårdt bare på en anden måde 

Det bliver nemmere, det lover jeg dig Jeg var også ved at falde om af træthed... 

jeg havde det lidt a la dig men da min datter begyndte at sove igennem og kunne flere ting selv, så synes jeg det hjalp.. 

For ikke at snakke om at der kom en rytme

men der har selvf været perioder on/off hvor det har været hårdt. Især da hun havde noget med ørene og skreg om natten. 

Min datter har dog altid været nem, selvfølgelig har der været perioder hvor hun er helt umuligt, 

men som de andre siger, det bliver bedre med tiden (: det er jo stort for sådan et lille væsen at komme til verden (:

Jeg synes du skal snakke med din sundhedsplejerske om hvordan du har det.. Læg kortene på bordet, og få sagt alt det der man ikke må sige..

Hvis du har det skidt (eller måske har en efterfødselsreaktion) så hjælper det ikke noget at sidde med det alene.

Udover det så bliver det helt sikkert nemmere. Vores datter er 6 måneder nu, og sover stort set fra kl 19 hver aften (men hvis vi putter hende for sent er fanden løs, så kan hun SLET ikke falde til ro). Der vil komme ro på, og jeg er sikker på at du også finder en rytme hvor du kan gå ud, og få lidt luft.

Jeg vil foreslå dig evt. at malke noget mad ud til ham så du kan have flasker med når du er ude på tur. Det er så vigtigt at du også får tid til at komme ud, når det er noget der gør dig ked af det at gå glip af..

Ærligt så lyder det som mig da vores datter var i den alder.. Bortset fra at hun ikke engang ville sove i barnevogn. 

Men kan godt sætte mig ind i det. Jeg vil bare sige: pas på dig selv!! Sørg for at gå en tur når sin mand er kommet hjem. Kom lidt væk, træk vejret. Vær ærlig over for din familie. Måske kan din mor/søskende/anden fanilie komme på besøg en gang i mellem om formiddagen hvis det kan lade sig gøre. Så kan du måske lige tage et bad og få fri i nogle minutter. 

Kender godt det med kun at vente på manden. Og ønske sig tilbage til før baby. 

Har du taget testen fra sundhedsplejersken? For hold øje med dit helbred

kæmpe stort 

vent! Der er bedre tider på vej. Det bliver kun bedre. Når de bliver mere og mere selvstændige. Det er vare så hårdt mens det står på. 

Anonym skriver:

jeg har en dreng på snart 4 mdr. 

Jeg ved ikke hvor jeg skal starte. Jeg ville ønske vi ikke havde fået ham. Jeg elsker ham, men jeg er bare så træt st jeg ikke kan hænge sammen. 

Han spiser ca hver anden time......og det er normalt for babyer, men det er satme hårdt. Han er svær at tage med ud, da han ikke rigtig kan finde ro og sove. Så jeg føler lidt jeg er fanget hjemme. Altså vi kommer ud, men det stresser mig desværre oftest. Jeg har stortset opgivet mor/barn yoga og frygter baby svømning.

Han er træls om aftenen, som babyer ofte er......men det gør det svært at have gæster og så hjælper det ikke at jeg oft må gå i seng kl 20, fordi jeg er ved st segne om af træthed. Jeg tør ikke lægge mig til at sove om dagen, når jan ligger i sin barnevogn og der sover han bare så godt.

Jeg forsøger at lege med ham og stimulere ham, når han er vågen, men jeg har ofte ikke lyst og venter egentligt bare op jeg kan lægge ham til at sove igen. Jeg føler mig som verdens dårligste mor.

jeg havde håber det blev bedre da han blev tre mdr, men det gjorde det ikke. Jeg er glad for at vi droppede sommerferien og håber jeg kan holde fast i at vi kun skal have ham, selvom jeg egentligt gerne vil give ham en bror eller søster.

 

dagens højdepunkt er når min mand kommer hjem, for så behøver jeg kun amme ham. 

 

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg vil.....måske bare hører at det bliver nemmere? Lige nu tager jeg en dag af gangen og hverdag håber jeg at det går lidt bedre. Nogen dage er heldigvis bedre end andre.

Samme her, havde dog to.. Babymonitor på højeste lydfrekvens og så en lur til mor. Knus og kram.. DET BLIVER BEDRE.. 

Anonym skriver:

jeg har en dreng på snart 4 mdr. 

Jeg ved ikke hvor jeg skal starte. Jeg ville ønske vi ikke havde fået ham. Jeg elsker ham, men jeg er bare så træt st jeg ikke kan hænge sammen. 

Han spiser ca hver anden time......og det er normalt for babyer, men det er satme hårdt. Han er svær at tage med ud, da han ikke rigtig kan finde ro og sove. Så jeg føler lidt jeg er fanget hjemme. Altså vi kommer ud, men det stresser mig desværre oftest. Jeg har stortset opgivet mor/barn yoga og frygter baby svømning.

Han er træls om aftenen, som babyer ofte er......men det gør det svært at have gæster og så hjælper det ikke at jeg oft må gå i seng kl 20, fordi jeg er ved st segne om af træthed. Jeg tør ikke lægge mig til at sove om dagen, når jan ligger i sin barnevogn og der sover han bare så godt.

Jeg forsøger at lege med ham og stimulere ham, når han er vågen, men jeg har ofte ikke lyst og venter egentligt bare op jeg kan lægge ham til at sove igen. Jeg føler mig som verdens dårligste mor.

jeg havde håber det blev bedre da han blev tre mdr, men det gjorde det ikke. Jeg er glad for at vi droppede sommerferien og håber jeg kan holde fast i at vi kun skal have ham, selvom jeg egentligt gerne vil give ham en bror eller søster.

 

dagens højdepunkt er når min mand kommer hjem, for så behøver jeg kun amme ham. 

 

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg vil.....måske bare hører at det bliver nemmere? Lige nu tager jeg en dag af gangen og hverdag håber jeg at det går lidt bedre. Nogen dage er heldigvis bedre end andre.

Hoooold ud !!! - det bliver nemmere !!!! Med min den første var jeg klar til at bytte hende ud med en hund...- jeg tror ikke jeg holdt helt af hende før hun rundede et år (ja, det lyder frygteligt, men jeg var drænet for energi, sov aldrig og spiste ikke nok...- samtidig med at man er på total udebane første gang) Snak evt med din sp - du kan også ha' en fødselsdepression :-( Sender dig mange tanker - for jeg kan huske det som var det igår, at jeg havde det præcist som dig !!! Knus herfra !!

//Mette

Vil bare give dig en kæmpe krammer. Træthed og så massiv søvnmangel, som småbørn medfører kan få en på randen af sindssyge. 

Vil råde dig til at få sovet når han er i barnevognen. Sæt babyalarmen på højeste volume. 

Det er meget forskelligt hvornår det bliver nemmere, men det GØR det og i mellemtiden må du gøre hvad du kan for at få aflastning og søvn. 

Vil bare give dig en kæmpe krammer. Træthed og så massiv søvnmangel, som småbørn medfører kan få en på randen af sindssyge. 

Vil råde dig til at få sovet når han er i barnevognen. Sæt babyalarmen på højeste volume. 

Det er meget forskelligt hvornår det bliver nemmere, men det GØR det og i mellemtiden må du gøre hvad du kan for at få aflastning og søvn.