Anonym skriver:
jeg har en dreng på snart 4 mdr.
Jeg ved ikke hvor jeg skal starte. Jeg ville ønske vi ikke havde fået ham
. Jeg elsker ham, men jeg er bare så træt st jeg ikke kan hænge sammen.
Han spiser ca hver anden time......og det er normalt for babyer, men det er satme hårdt. Han er svær at tage med ud, da han ikke rigtig kan finde ro og sove. Så jeg føler lidt jeg er fanget hjemme. Altså vi kommer ud, men det stresser mig desværre oftest. Jeg har stortset opgivet mor/barn yoga og frygter baby svømning.
Han er træls om aftenen, som babyer ofte er......men det gør det svært at have gæster og så hjælper det ikke at jeg oft må gå i seng kl 20, fordi jeg er ved st segne om af træthed. Jeg tør ikke lægge mig til at sove om dagen, når jan ligger i sin barnevogn og der sover han bare så godt.
Jeg forsøger at lege med ham og stimulere ham, når han er vågen, men jeg har ofte ikke lyst og venter egentligt bare op jeg kan lægge ham til at sove igen
. Jeg føler mig som verdens dårligste mor.
jeg havde håber det blev bedre da han blev tre mdr, men det gjorde det ikke. Jeg er glad for at vi droppede sommerferien og håber jeg kan holde fast i at vi kun skal have ham, selvom jeg egentligt gerne vil give ham en bror eller søster.
dagens højdepunkt er når min mand kommer hjem, for så behøver jeg kun amme ham.
Jeg ved ikke rigtig hvad jeg vil.....måske bare hører at det bliver nemmere? Lige nu tager jeg en dag af gangen og hverdag håber jeg at det går lidt bedre. Nogen dage er heldigvis bedre end andre.
Det er normalt - og det er også tidspunktet hvor en fødselsdepression viser sig, snak med din sundhedsplejerske hurtigst muligt. Kan slet ikke forstå hvordan du kan have både yoga, selskab og meget andet - du lyder som en supermor i mine ører 
Da min datter var i den alder ville jeg bare gerne have hende til at sove hele tiden, så jeg kunne få noget fred. Du lyder ikke som en dårlig mor, bare et menneske der er udkørt.
