lineog4 skriver:
Jeg skulle ned i gemmerne og kigge billeder, for hvad kunne de egentlig da de var 12 uger 
Hvis jeg var dig ville jeg lige give et ring til sundhedsplejersken og høre om hun kan komme forbi, så du kan slippe angsten og ikke begynde på alle mulige indsatser som fx at kræve øjenkontakt når hovedet vendes væk. Så kan hun berolige dig eller sende jer videre hvis hun også synes der er noget man skal undersøge og hun kan give dig nogle øvelser.
Men når jeg kigger på mine billeder så melder der sig nogle spørgsmål? Hvordan er din søn når han er på skødet, kigger han rundt. Hvad hvis du vender ham med ansigtet mod dig søger han så dit blik eller vender han hovedet væk? Hvad hvis der fx er andre børn ligger han efter dem? Er han glad på aktivitetstæppet? Hvad vil han helst være i arme eller for sig selv? Hvad når han får mælk søger han øjenkontakt der? Reagerer han når du snakker, synger mm?
når jeg sætter ham på skødet vender han hovedet væk. Vi havde dog lige her til aften et øjeblik, hvor han kiggede på mig, mens jeg sang, og han sad på skødet. Men det er første gang, det er sket. Han var også i bad, hvor han i et minut eller sådan kiggede på mig og smilede.
Han hygger ok i mine arme, men helst så han kan kigge ud i lokalet. Det er ikke sådan, at hvis han ligger der, at han bare vil se på mig. Når vi ammer eller giver flaske, er det ikke meget, han kigger på mig heller.
Vi har netop i dag fået et mere simpelt aktivitetstæppe, da der virkelig var meget tingeltangel på det, han havde. Det virker som om, at det nye nemmere kan fange hans interesse, omend han overhovedet ikke giver tegn på at ville bruge hans hænder til at udforske det.
Han er en meget opmærksom dreng, og han reagerer på nye ansigter ved at smile. Som regel smiler han også, når han ser mig, når han vågner. Han er også begyndt at sove lidt uroligt.
Puha, det hele kører i mit hoved og bliver kørt op til det værste.
