snuskesmor skriver:
Hvis man skal kunne tilrettelægge som du siger skal man i realiteten lægge meget hårde begrænsninger på hvem, der må tage et kursus.
Som underviser vil jeg til enhver tid kæmpe for fleksibilitet for de studerende. Så må de selv tage ansvar for at kunne tage eksamen. Men det er altså ikke en børnehave, og de gode studerendes uddannelse bliver ringere hver gang vi tager et trin i retning børnehave.
Men - med mindre meget er lavet om inden for de sidste 8 år - så ved du jo ikke som studerende, hvornår en eksamme i et pågældende fag ligger, når du vælger det. Du ved eksammer generelt ligger i Jan/Juni, men hvilken uge og dag er da ikke specificeret. Så du har ikke som studerende mulighed for at gøre, som du skriver.
Jeg går også ind for fleksibilitet, men jeg forstår da godt man som studerende laver benhårde valg og prioriteringer for at komme ud med det bedste resultat.
Jeg er udannet – ligesom PUHK – i handelshøjskole regi e.g. en cand.merc linje. Jeg har nu været i arbejde i snart 9 år efter endt uddannelse, og hjælper derfor en gang imellem til med ansættelser af nyuddannet. Jeg vil til hver en tid anbefale den studerende, der har udvist fleksibilitet i forhold til deres studierelevante arbejde, mens de stadig har formået at gennemføre deres uddannelse på nogenlunde nomineret tid. Om det så betyder de har blanket på et tidspunkt, hvor de måske var presset grundet deres studiearbejde eller andet, well so be it. Det arbejder IKKE til deres ulempe, tværtimod viser det, en evne til at prioritere, men stadig opnå gode resultater inden for en bestemt deadline. En evne man bestemt i de travle private virksomheder værdsætter.
Til argumentet om, at en har prøvet at blanke fordi vedkommende ikke synes den aflevering han/hun havde lavet, var god nok, hvorefter forelæseren vurderet den til 12. Ja jeg finder hele situationen urealistisk i de uddannelser, jeg tænker på. Undervisning her forgår som forelæsning, hvor der typisk er 100-200 elever, at forelæseren har et personligt forhold til sine studerende, har jeg ikke prøvet. At forelæseren uden ekstra betaling tager sig tid til at læse en ikke afleveret opgave igennem og give den karakter, har jeg svært ved at se forekomme, med mindre en meget specielt situation/relation mellem forelæser/elev eksisterer. Desuden – selvom det er en matematisk opgave – betyder alle rigtige altså ikke nødvendigvis 12, din bevisførelse og argumentation inden for min uddannelse, vil også tælle, og igen at gennemgå dem, vil tage en del tid.
Jeg skriver det ikke for at sætte tvivl om rigtigheden i eksemplet, blot for at sige, at der nok kan være meget store forskelle fra uddannelse til uddannelse, og man derfor skal passe på med at komme med universale og generiske udtalelser. Men selvfølgelig skal man være realistisk i sin vurdering af eget arbejde, men igen vil jeg sige, jeg vil til hver en tid heller have en nyuddannet, som er kritisk overfor egne evner, og sætter høje krav til sine leveringer, frem for en som afleverer og tænker ” det må gå som det går”.
Er der et problem i, at man er nød til at blanke for at få den karakter man ønsker – bestemt! Burde man sikre at studerende havde mindst 4-5 dage mellem hver eksamme, måske. Men igen, er det realistisk – det ved jeg ikke. Kombinationen af fag og antal studerende gør det til noget af en logistik opgave, hvis det skulle gå op i en højere enhed. Måske muligheden for en reeksamen i virkeligheden er den mest omkostnings effektive måde at gøre det på?