Og lige præcis den måde som du formulerer dig her i debatten, er det, der får det til at stritte på mig. Du taler til mig, som om jeg er det lille barn, der ikke kan forstå.
Jeg ser ikke det multinationale samfund som en berigelse. Jeg ser, det vi har, som en værdifuld arv fra vores forfædre, som jeg gerne vil værne om. Det betyder ikke, at jeg er racist eller at jeg er hjerteløs. Hvis du ser det anderledes, så kan vi jo aldrig blive enige.
Jeg ser ikke en masse stakler, der kommer her til. Jeg ser, at dem der havde midler og var stærke nok flygtede hertil. De rigtige stakler sidder i flygtningelejren i nabolandene.
Mine børn er vigtigere for mig end noget og jeg ville aldrig ofre dem for noget. Og det behøver ikke at betyde, at jeg lærer dem ikke at have næstekærlighed, som insinueres her.
Så har vi sandhed forskellige værdier her i livet.
Håber aldrig at du og jeg kommer i en situation der tvinger os på flugt. Jeg håber aldrig du må se nogle gøre dine børn ondt og jeg håber aldrig du må sætte livet på spil for at skabe et værdigt liv for dine børn. - Og jeg håber aldrig du kommer i en situation hvor du ikke er i stand til at give dine nære den helt grundlæggende tryghed der skal til for at få en god barndom. - i en sådan situation tror jeg, at normeringen i en dansk børnehave ville bekymre dig mindre og at du for alvor ville forstå hvad det vil sige, at dine børns ve og vel bekymrer dig mest.
Alligevel håber jeg, at du en dag får øjnene op for, hvorfor de her mennesker kommer her. - At de ikke kommer her for at tage noget fra dig og at de ikke er kommet for at genere dig.
Hvis det en dag skulle ske håber jeg , at du og dine børn bliver mødt af en anden holdning end den du tilkendegiver med dine skrevne ord.
Anmeld
Citér