Happiness skriver:
Jeg tænker nemlig også om det "bare" er savnet om en baby man savner. Den tosomhed man har når de er så afhængig af én. At man har tiden til at fordybe sig i dem og bare være helt opslugt i denne lille lækre skabning,
For hvis det er sådan et savn, vil man jo hele tiden mangle den, og have denne savnfølelse.
Og om man vil det eller ej, så er det mere krævende med 3 børn, og de vil ikke få samme opmærksomhed, som de kan få idag. Og er det det værd? Hvis jeg alligevel har følelsen at der mangler noget om 2 år igen. Selvf. vil et barn altid være det værd, men man skal jo stoppe et sted, og have overskud til de børn man har.
Jeg tror aldrig vi får en 3er, alene fordi mine piger konkurrerer om hvem der må sidde ved mor eller far, og så græder den anden, og det gør sku ondt i hjertet. Ja, de lærer at dele, men hvem har lyst til at dele kærligheden fra mor og far
Er selv ud af en kæmpe søskende flok så har aldrig ønsket mig mange børn, fordi ingen skulle føle sig overset. Min mor var også vild med baby fårene, men de bliver jo større.
Jeg tror jeg for evig vil savne den nærhed og Bobbel man lever i det første år, og det vil jeg sikkert også gøre når jeg er 80år. Men så tror jeg bare jeg bliver en sindssyg god mormor 
Anmeld
Citér