tænker du over hvilke signaler du sender ?

Som overskriften lyder - Tænker du over hvilke signaler du sender ? 

Jf den anden tråd om børnetøj der florerer herinde er jeg kommet til at tænke over , hvor mange mon spekulerer i hvilke signaler de og deres børn sender med det tøj de går i og de ting der omgiver dem ... Så ja tænker du over det ? 

 

Her tænker jeg ikke over det ... Hvis jeg gjorde ville jg måske have valgt om ... Jeg har en datter som absolut er kjolepige .. Og jo mere tyl og jo flere pailletter jo bedre .... Dette får hun selvfølgelig også på i børnehaven osv - uden restriktioner om at holde sig pæn ... Men det signal vi nok sender til omverdenen er at vi går op i at hun er pæn og holder sig ren i løbet ad dagen ...Tjaee det kunne ikke være længere fra sandheden .... 

På mig selv er det lidt en anden sag ... På job er jeg klædt afslappet men professionelt... Det er ligesom det kontorjobbet kræver... Havde min levevej været en anden havde påklædningen det nok også... 

Hvilke signaler sender du ? 

Og er det bevidst ? 

Ja, det gør jeg vel, på den måde at jeg køber tøj til min søn som jeg synes er pænt. Jeg er nok lidt æstetisk indrettet på det punkt (går også op i mit eget tøj - ikke at det skal være dyrt - det meste af både hans og mit er fra loppemarkeder - men jeg går op i hvordan det ser ud) Men om der er lidt pletter på, eller om det er forvasket, det rører mig overhovedet ikke. 

Men det er også meget vigtigt for mig at tøjet er rart for ham at have på. han bliver snart 4 og jeg kunne aldrig finde på at købe jeans, som mange andre børn på hans alder går i. Synes at det virker super ubehageligt for sådan en lille krudtugle. Han har primært joggingbukser og leggings. Hvis bukserne er i fast stof, er de løse og slaskede så der er plads til at klatre og tumle i dem.

Ja det tror jeg ikkeman kan sige sig fri for så længe man køber sine børns tøj. 

Jeg ser helst at mine børn går i naturfarver og elsker striber. Men virkeligheden er at min den store elsker t-shirts med noget sejt på eller tøj i hans for tiden yndlingarver (lilla og lyserød)

jeg tror godt man kan se at vores dreng på knap 4 selv tager tøj på for nogle gange er sammensætningen bare fucked

Pt. går jeg meget i kjoler og nederdele da jeg synes det klæder min krop bedst. Men var jeg slank igen ville jeg helst bare have jeans og en top på 

modesty skriver:

Ja, det gør jeg vel, på den måde at jeg køber tøj til min søn som jeg synes er pænt. Jeg er nok lidt æstetisk indrettet på det punkt (går også op i mit eget tøj - ikke at det skal være dyrt - det meste af både hans og mit er fra loppemarkeder - men jeg går op i hvordan det ser ud) Men om der er lidt pletter på, eller om det er forvasket, det rører mig overhovedet ikke. 

Men det er også meget vigtigt for mig at tøjet er rart for ham at have på. han bliver snart 4 og jeg kunne aldrig finde på at købe jeans, som mange andre børn på hans alder går i. Synes at det virker super ubehageligt for sådan en lille krudtugle. Han har primært joggingbukser og leggings. Hvis bukserne er i fast stof, er de løse og slaskede så der er plads til at klatre og tumle i dem.

Vores dreng går også kun i joggingbukser. 

Jeg har også undret mig over man har lyst til at putte sin baby/tumling i barnevognen med cowboybukser på - jeg ville ikke selv have lyst til at sove med sådan nogle stive bukser med de der hårde knapper på lommerne. 

gokkelok skriver:

... Og hvorfor "lære" sine børn, at det ikke er ligemeget hvordan man ser ud?? 

Tænker bare, at man ofte hører, at man skal være ligeglad med hvad andre tænker om een. 

Jeg har ikke selv et svar, for jeg vil da også gerne have at mine døtre ser ordentlige ud ��

Men måske er det netop pointen .... Måske er det ikke ligegyldigt hvordan man ser ud .. lige meget hvor meget vi end ville ønske det ... 

Når man fx er jobsøgende er det jo vigtigt at man "passer ind" ... Så det er vigtigt at man på et eller andet tidspunkt lærer at det ikke er ligegyldigt hvordan verden opfatter en ... 

Måske skal vi i virkeligheden se indad - for det må i lige så høj grad betyde at vi alle dømmer andre på de signaler de sender ud i verden - er det fair ? 

serinasmor skriver:

Men måske er det netop pointen .... Måske er det ikke ligegyldigt hvordan man ser ud .. lige meget hvor meget vi end ville ønske det ... 

Når man fx er jobsøgende er det jo vigtigt at man "passer ind" ... Så det er vigtigt at man på et eller andet tidspunkt lærer at det ikke er ligegyldigt hvordan verden opfatter en ... 

Måske skal vi i virkeligheden se indad - for det må i lige så høj grad betyde at vi alle dømmer andre på de signaler de sender ud i verden - er det fair ? 

Tror slet ikke man kan ændre på det faktum at vi selvsagt vurderer ud fra det ydre også. Det man skal lære sig selv er muligheden for at lade sig overraske, og lade dem vi møder vise os hvordan de er bag det ydre.

Men tror det er naivt at tro vi kan glemme det ydre og frasige os at klæder har en betydning. Også at være ligeglad med tøj sender jo et signal. Kommer altid til at tænke på dem der går i vandresandaler, kakibukser der kan lynes af til shorts og en t shirt, de ville virkelig overraske mig hvis de hvert år rejste med spies til de varme lande og elskede swimmingspool. Mens damen i den korte nederdel og høje sko virkelig ville overraske mig hvis hun elskede vandreferierne i det norske højfjeld 

lineog4 skriver:

Tror slet ikke man kan ændre på det faktum at vi selvsagt vurderer ud fra det ydre også. Det man skal lære sig selv er muligheden for at lade sig overraske, og lade dem vi møder vise os hvordan de er bag det ydre.

Men tror det er naivt at tro vi kan glemme det ydre og frasige os at klæder har en betydning. Også at være ligeglad med tøj sender jo et signal. Kommer altid til at tænke på dem der går i vandresandaler, kakibukser der kan lynes af til shorts og en t shirt, de ville virkelig overraske mig hvis de hvert år rejste med spies til de varme lande og elskede swimmingspool. Mens damen i den korte nederdel og høje sko virkelig ville overraske mig hvis hun elskede vandreferierne i det norske højfjeld 

Helt enig!

Til TS

Hjernen er jo konstrueret til at ser vi noget bestemt forbinder vi det med et eller andet - fx vandresandalen forbinder vi med fjeldvandringen i Norge. Vi bruger det jo også til at typebestemme mennesker og det bruges jo også som en slags tryghed - at vi ud fra de signaler vi sender hurtigt kan vurdere om et menneske har gode intentioner (og nej ved godt at der er flere lag, og det her er meget groft skitseret op).

Og så tænker jeg at det ikke handler om at dømme folk - det lyder så negativt som i hvorvidt man er er godt eller dårligt menneske ud fra ens tøj/udseende. Men det handler vel om at vurdere typen man ser, at man lynhurtigt kan pejle sig ind på deres præferencer og lignende uden det skal være dømmende. Og ellers møde folk med åbent sind, for ja nogle gange bliver man virkelig overrasket!

sønnens tøj er for det meste pænt genbrugstøj, vores eget er meget afslappet tøj...

Er lidt ligeglad med hvad signal tøjet sender andre, men tænker nogen gange på hvilke signaler vores hjem sender...

Vi er alle 3 (sønnen fylder snart 4) gamers med STORT G så der er både 2 stationære, en bærbar, tablet, wii, xbox, PS, og en "bip-bip spil" i en ny version end den vi kendte da vi var børn ;)

vores stue er også spillerummet :P

Sønnens værelse er overproppet med alt muligt forskellige legetøj, men der er næsten ikke noget der er betalt fuld pris for, og meget er genbrug eller gennem julehjælp og lignende, kan godt for dem der ikke kender os virke overvældende og som om han får alt han peger på... Sådan er det ikke :) Han siger når der er noget han gerne vil have og så venter vi og ser om det holder fast, gør det det så kigger vi priser og alternativer osv før vi måske køber det på tilbud et sted ;)

Ja det gør jeg da.. Jeg vil gerne have at både mit og ungernes tøj, signalerer sådan lidt hippie, boho agtigt.. Om det lykkedes skal jeg ikke kunne sige eller om folk bare tænker at jeg ikke havde øjne i hovedet da jeg gik ud af døren i morges.. 

Men børn er jo børn, og lige så meget som de afspejler sig i mig, spejler de sig også i deres venner og hvad/hvem de ser uden for hjemmets 4 vægge.. Derfor synes de jo at frozen/hello kitty/spiderman/Star wars, you name it, er suuuuper sejt.. Der har jeg nedlagt veto, og sagt at det kan de så have på som undertøj/nattøj.. Simpelthen fordi jeg synes det er grimt! 

Jeg er glad for farver, glimmer, langt hår til drenge og egentlig alt hvad der skiller sig ud.. Og når jeg tænker over det, har jeg altid haft det sådan.. Om det er i protest, eller oprør med janteloven skal jeg ikke kunne sige

Ja det kan jeg ikke sige mig fri for. Lige da jeg læste overskriften tænkte jeg at det gør jeg da i hver fald ikke men i og med at der er nogle ting som vi afgjort undgår da vi mener at det sender et forkert/dårligt signal betyder det jo implicit at der er visse ting vi tilvælger da det jo så sender det rigtige (i vores øjne) signal. 

Man kan allerede se det ved navnevalget. Vi kunne aldrig finde på at vælge et "zpezzielt" navn eller navne som Brian/kenny/kian/Sonny/Danny/Liam/Noam/Jamie/Jackson eller lignende da det i vores øjne er "typer" på en anden måde end Jakob/Nikolaj/Peter osv - og vi er afgjort til den sidste "type" =) Desuden vil vi heller aldrig vælge hanekam eller karseklip til vores søn da det igen sender et "hårdt" eller "bølle-agtigt" signal som vi ikke ønsker. Mht tøj går vi ikke op i mærker men jeg har da helt klart en stil jeg foretrækker fremfor en anden. Når sønnen bliver gammel nok til selv at have en mening om tingene får han selvfølgelig lov til det - vi kan så bare sidde og krydse fingre for at han ikke får lyst til at få tatoveringer eller en scooter 

I bund og grund tror jeg at vi alle tænker over hvilke signaler vi sender og i og med at vi alle har forskellige fordomme som vi (bevidst eller ubevidst) laver en modreaktion på. Jeg er udemærket klar over at andre sikkert vil synes at vi er "konservative" og "akademikerghetto"-agtige i vores navnevalg og generelle stil men det kan jeg sagtens leve med - jeg ser det ser det som en naturlig del af at være menneske med forskellige fordomme og sociale kommunikationsmønstre  

ErDetSnartNU skriver:

Ja det kan jeg ikke sige mig fri for. Lige da jeg læste overskriften tænkte jeg at det gør jeg da i hver fald ikke men i og med at der er nogle ting som vi afgjort undgår da vi mener at det sender et forkert/dårligt signal betyder det jo implicit at der er visse ting vi tilvælger da det jo så sender det rigtige (i vores øjne) signal. 

Man kan allerede se det ved navnevalget. Vi kunne aldrig finde på at vælge et "zpezzielt" navn eller navne som Brian/kenny/kian/Sonny/Danny/Liam/Noam/Jamie/Jackson eller lignende da det i vores øjne er "typer" på en anden måde end Jakob/Nikolaj/Peter osv - og vi er afgjort til den sidste "type" =) Desuden vil vi heller aldrig vælge hanekam eller karseklip til vores søn da det igen sender et "hårdt" eller "bølle-agtigt" signal som vi ikke ønsker. Mht tøj går vi ikke op i mærker men jeg har da helt klart en stil jeg foretrækker fremfor en anden. Når sønnen bliver gammel nok til selv at have en mening om tingene får han selvfølgelig lov til det - vi kan så bare sidde og krydse fingre for at han ikke får lyst til at få tatoveringer eller en scooter 

I bund og grund tror jeg at vi alle tænker over hvilke signaler vi sender og i og med at vi alle har forskellige fordomme som vi (bevidst eller ubevidst) laver en modreaktion på. Jeg er udemærket klar over at andre sikkert vil synes at vi er "konservative" og "akademikerghetto"-agtige i vores navnevalg og generelle stil men det kan jeg sagtens leve med - jeg ser det ser det som en naturlig del af at være menneske med forskellige fordomme og sociale kommunikationsmønstre  

Det er efterhånden gået op for mig at min stakkels søn skal leve med at bære et type navn; Liam. Sjove er børnene slet ikke reflekterer over det heller ikke alle hans Villads og Aksel venner  (dem går der mange af på dusinet).

Og håber for ham, han vil møde flest mennesker der er bevidste om deres fordomme men også vil lade sig overraske npr de opdager en Liam af en akademiker