tænker du over hvilke signaler du sender ?

Hmm ... Hvis dine egne holdninger er hverken racistiske eller homofobiske er chancen for at du kommer til at påvirke hende i den retning vel reelt ikke særlig stor ? Derfor virker det lidt underligt og politisk korrekt for mig at det er noget du aktivt forsøger at undgå - måske er det bare mig ... 

Og igen står jeg tilbage med spørgsmålet - hvorfor er det vigtigt at tøjet er pænt og ikke ser aflagt ud ? 

Jeg er sikkert ikke et hak bedre selv  Jeg undrer mig mest af alt bare over at signaler til omverdenen har så stor en betydning  

 

Jeg gør det heller ikke aktivt men når hun bliver større og kommer til at læse aviser og se nyheder har jeh planer om at skulle snakke med hende om det hun oplever. Forklare hvorfor det er "forkert" at se ned på en minoritet bare fordi de er anderledes. Jeg ønsker hun skal møde alle mennesker med respekt om empati og derefter så bedømme om hun kan lide dem eller ej!

Hun kommer også til at modtage undervisning i apartheid og hvem Nelson Mandela (eller madiba som jeg ALTID omtaler ham) og steven Biko. Det samme med folkemordet i rawanda osv. Det er enormt vigtig meget for mig! 

Tøjet skal ikke se aflagt ud fordi jeg heller ikke ville gå i aflagt tøj

Min familie kalder mig hippie, da de mener at jeg ikke går op i min påklædning ift farvesammensætning og moden. Min familie er meget konservative i den forstand, at alt skal være pressefoldet, sort/gråt/blåt med enkelte andre farver som tilbehør til deres basis påklædning. Og de har helt sikkert ret ift deres påklædning. Jeg var med min søstre i Gina trico, og hun gik til højre over til sort og neutral tøj og jeg gik til venstre da et farveorgie af gul og lilla simpelthen tiltrakke mig. Jeg er utrolig afslappet med min påklædning i den forstand at jeg elsker at have noget der er unikt og tør gå i tøj som andre vringer næse af. Blandt anden er min ynglings trøje en økologisk strik trøje fra Læsø i rød med hvide kanter og hals. Og synes den der flot sammen med et par mørke jeans. Jeg vil aldrig gå i hullet eller slidt tøj medmindre det er i haven. På arbejde er jeg lidt mere tilbageholdende ift min påklædning. Går ofte i enkelte kjoler med leggins, sorte bukser med farvede skjorter og habit jakker. Men det er også det mit erhverv påkræver. 

Ift mine børn tænker jeg meget praktisk. Har en søn på snart 4 som er en klatretrold. Han hader jeans og har derfor mest joggingbukser i både billige mærker såvel som dyre. Han har jeans til pænt brug. Han vælger selv trøjer og T-shirt når vi handler tøj, og sidste år var både hans jakke og sko neon orange, da han var helt forgabt i den farve. Folk kiggede, ja, men jeg kunne i det mindste se ham fra lang afstand :-D 

Min yngste er en lille gylpetrold så her har vi meget arvetøj da jeg kan skifte tøj på ham 10 gange dagligt. Intet passer sammen. Og det går mig ikke på når vi bare er hjemme på barsel :-)

Synes det er vigtigt at folk føler sig afslappede og har det godt i deres påklædning. Om det så er dyre mærker, slidte jeans eller tøj beregnet til modsatte køn, så berør det mig ikke. Jeg har det godt med hvad jeg selv og min mand og børn har på og så må folk glo og vringe næse hvis der ikke er fint nok til dem. 

Jeg glemte i mit første svar at spørge : hvorfor er det vigtigt hvilket signal der bliver sendt med børnenes rene påklædning og velfrisering ? 

Jeg går ud fra at børnene trives i stor stil - man bliver jo ikke godkendt som plejeforældre uden at have velfungerende hjem  

... Og hvorfor "lære" sine børn, at det ikke er ligemeget hvordan man ser ud?? 

Tænker bare, at man ofte hører, at man skal være ligeglad med hvad andre tænker om een. 

Jeg har ikke selv et svar, for jeg vil da også gerne have at mine døtre ser ordentlige ud ��

serinasmor skriver:

Hmm ... 

Tænker at man godt kan være blød og kærlig selv med hanekam især som lille dreng ... Det er jo bare hår

 

Hvorfor tænker du over de signaler du sender - tror du ?

Selvfølgelig kan man være en sød og blød dreng med hanekam, det er slet ikke der jeg er Jeg kan bare godt lide at udseende/hår stemmer overens med personligheden - sådan som jeg ser det

Men bare hår.... Ja det er bare hår for nogen, for andre er det en væsentlig del af personligheden. Fx i Rudolf Steiner pædagogikken siger man at håret gemmer noget af sjælen, at det er en slags nervebaner. Der bør man slet ikke klippe deres hår før de er 9 år gamle tror jeg det er. Men igen vil min søn have havekam så får han det da, men jeg går ikke ind for at han bliver klippet mod hans vilje ej heller at jeg eller hans far går ind og bestemmer hvordan håret skal se ud.

Men ja hvis jeg skal sige min helt ærlige personlige mening, så synes jeg at det ser for hårdt ud når små drenge render rundt med karseklippet hår osv.

Jeg tænker over signalerne på den måde at jeg gerne vil at de signaler jeg sender er positive. Det handler ikke om at jeg går meget op i hvad andre tænker osv, men eftersom vi alle jo udsender signaler om vi vil det eller ej, så tænker jeg da over at dem vi sender er positive og svarer til den personlighed jeg er

Det er vist egentlig ikke rigtig noget jeg tænker så meget over. Mine børn skal selfølgelig være rene om morgenen, børste tænder osv have jakke på når det er koldt osv men det er nu ikke så meget for nogens skyld udover deres egen, og de må altså gerne ta yndlingsbukserne med hul på knæet på ud og lege, selv sætte hår- og have hanekam vi mangler hverken kærlighed eller penge herhjemme så hvis folk dømmer os, er det deres problem. Vi er kærlige søde mennesker herhjemme, uanset hvad folk tænker om vores tøj og frisure 

SandraXOXO skriver:

Det er vist egentlig ikke rigtig noget jeg tænker så meget over. Mine børn skal selfølgelig være rene om morgenen, børste tænder osv have jakke på når det er koldt osv men det er nu ikke så meget for nogens skyld udover deres egen, og de må altså gerne ta yndlingsbukserne med hul på knæet på ud og lege, selv sætte hår- og have hanekam vi mangler hverken kærlighed eller penge herhjemme så hvis folk dømmer os, er det deres problem. Vi er kærlige søde mennesker herhjemme, uanset hvad folk tænker om vores tøj og frisure 

Sådan har jeg det også.

I forhold til børnenes tøj, da de var små, tænkte jeg ikke spor på signaler. De skulle klædes på til at kunne lege, og pletter på tøjet rørte mig ikke, hvis bare det var rent og rart at have på. Selvfølgelig købte jeg det, jeg syntes var pænt, og min datter har da haft mere "tøset" tøj end sine små brødre, men der var ikke nogen særlige principper eller præferencer fra min side ellers. 

I forhold til mig selv kan jeg godt lide, at tøjet afspejler, hvordan jeg er eller ønsker at blive opfattet som, måske. Jeg elsker kjoler og går sjældent i andet. Farvestrålende, gerne lidt specielle kjoler. Jeg kan dels godt lide at fremstå feminin, dels siger fx jeans mig ingenting, og jeg kan slet ikke følge med i, hvad der er topsmart lige nu. Jeg vil også gerne signalere noget lidt sprælsk og flippet, men aner ikke, om det lykkes, eller om jeg går over i det "damede", hvad jeg bestemt ikke ønsker  Men - jeg trives rigtigt godt i mit tøj, det er sådan, jeg kan lide at være klædt, og selvom jeg har prøvet både at se "karrierekvindeagtig" og lidt rå ud, så føles det bare ikke som mig.

Hvis jeg skulle sætte på formel, hvad jeg ønsker at signalere, er det noget med åbenhed, mod, rummelighed, uhøjtidelighed etc. - men jeg sidder med et smil på læben og skriver dette, for jeg tvivler egentlig på, at andre i den grad analyserer min påklædning. Vigtigst er nok, at jeg ikke fremstår kedelig! Dog kender jeg masser af mennesker, som bestemt ikke er kedelige, men hvis tøj jeg slet ikke hæfter mig ved. Jeg tror, mange af os overvurderer, hvor meget andre egentlig lægger i vores påklædning i det daglige. Førstehåndsindtryk betyder en del, men når vi først kender hinanden lidt, spiller det nok ikke den store rolle. 

Jeg går sådan nogenlunde op i min datters påklædning. Hun bliver klædt på så tøjet passer sammen. Om morgenen er det altid rent og pænt, men efter vuggestuen er der næsten altid nogle pletter på tøjet. Og helt ærligt så skifter jeg ikke tøjet for et par pletter, det er børn de spilder hun får lov til at gå med det til dagen er omme, og får så rent tøj på dagen efter. Har nu også en datter der er god til at spilde, så hun skulle have skiftet tøj hele tiden  

Mht. Min egen påklædning så går jeg meget op i hvordan jeg ser ud. Derhjemme kan jeg sagtens gå i afslappet tøj, men når jeg er ude tænker jeg meget på min påklædning. Mit tøj behøves ikke være modetøj, men det skal helst gerne passe sammen og se godt ud. 

Min tøjstil og indretningen af vores hjem spejler sig meget i hinanden. Min stil er stilet, meget få farver. I vores hjem er der næsten ingen farver, der er få. I mit tøjskab er der sort, hvid og få farver. 

Vores hjem er altid ryddet op, ikke i det ekstreme. Men det ser altid godt ud på overfladen selvfølgelig ligger der legetøj hist og her, men ellers nydeligt og rent. 

Hmm ved ikke om jeg eksplicit tæbker over det, men er da ikke i tvivl om jeg vælger tøj til børnene  (og til dels mig selv, men er så ked af min krop så tøjet vist mesr signalerer det pt: dæk kroppen til). 

Da jeg fk at vide jeg skulle have en dreng var det fx vigtigt for mig han ikke blev klædt i spiderman med karsehår. Men så arvede han et par gummistøvler med spiderman og sov med dem med om natten og ja for at få dem af måtte jeg købe en spiderman t-shirt 

Jeg tror mine unger sender signalet (efter de er cirka 2), at de godt selv må vælge tøj, at pletter ikke er så vigtige men det er deres komfort. Nå ja og så at mor elsker tøj 

Men med en 12 årig må jeg indrømme jeg nok tænker en del over signalerne og jeg nedlægger en del vetoer.

Men med så meget andet i mit liv så ville jeg gerne være gennemføt, med bærn med pænt tøj, rene om munden osv. Men livet overhaler mig og de bestemmer selv tøjet fra skabet i deres fantatiske smags tjeneste, de er konstant beskidte om munden og med pletter på maven (fe 2 af dem). Lillemanden har fx præcis den smag jeg ikke kan lide til drenge, han er alt det jeg tog afstand fra og jeg synes han er den mest fantastiske.

Så ville gerne sende signaler men formår det ikke....

serinasmor skriver:

Ja ok ... Ligefrem mistrivsel er der jo ingen der har lyst til at signalere... Men der skal vel også meget til før det er tilfældet ? 

Hvorfor og hvordan tænker du over hvilke signaler du sender pigerne på gymnasiet ?

Jo, der skal forhåbentlig en del til

Jeg kan mærke på pigerne, at de er ekstremt kropsbevidste. Det smitter af på mine tøjvalg og de signaler, jeg gerne vil sende pigerne - Da jeg selv har lidt ekstra på sidebenene, går jeg op i at vise, at man sagtens kan være smart i tøjet uden nødvendigvis at bruge str. 34.