tænker du over hvilke signaler du sender ?

Som overskriften lyder - Tænker du over hvilke signaler du sender ? 

Jf den anden tråd om børnetøj der florerer herinde er jeg kommet til at tænke over , hvor mange mon spekulerer i hvilke signaler de og deres børn sender med det tøj de går i og de ting der omgiver dem ... Så ja tænker du over det ? 

Her tænker jeg ikke over det ... Hvis jeg gjorde ville jg måske have valgt om ... Jeg har en datter som absolut er kjolepige .. Og jo mere tyl og jo flere pailletter jo bedre .... Dette får hun selvfølgelig også på i børnehaven osv - uden restriktioner om at holde sig pæn ... Men det signal vi nok sender til omverdenen er at vi går op i at hun er pæn og holder sig ren i løbet ad dagen ...Tjaee det kunne ikke være længere fra sandheden .... 

På mig selv er det lidt en anden sag ... På job er jeg klædt afslappet men professionelt... Det er ligesom det kontorjobbet kræver... Havde min levevej været en anden havde påklædningen det nok også... 

Hvilke signaler sender du ? 

Og er det bevidst ? 

serinasmor skriver:

Som overskriften lyder - Tænker du over hvilke signaler du sender ? 

Jf den anden tråd om børnetøj der florerer herinde er jeg kommet til at tænke over , hvor mange mon spekulerer i hvilke signaler de og deres børn sender med det tøj de går i og de ting der omgiver dem ... Så ja tænker du over det ? 

 

Her tænker jeg ikke over det ... Hvis jeg gjorde ville jg måske have valgt om ... Jeg har en datter som absolut er kjolepige .. Og jo mere tyl og jo flere pailletter jo bedre .... Dette får hun selvfølgelig også på i børnehaven osv - uden restriktioner om at holde sig pæn ... Men det signal vi nok sender til omverdenen er at vi går op i at hun er pæn og holder sig ren i løbet ad dagen ...Tjaee det kunne ikke være længere fra sandheden .... 

På mig selv er det lidt en anden sag ... På job er jeg klædt afslappet men professionelt... Det er ligesom det kontorjobbet kræver... Havde min levevej været en anden havde påklædningen det nok også... 

Hvilke signaler sender du ? 

Og er det bevidst ? 

Jeg er meget bevidst om hvordan mine børn ser ud og vi kommer ikke ud af huset hvis der er en lille plet på tøjet efter morgenmaden og håret ikke sidder ordentligt. 

Jeg er meget afslappet klædt på når jeg er på job og kunne aldrig finde på at klæde mig på, så jeg sender de forkerte signaler. Jeg er sygeplejerske på et asylcenter og omgås mennesker fra forskellige religioner og nationaliteter. 

Vores hjem er desuden vores arbejdsplads da vi har plejebørn. Der kommer besøg/tilsyn mange gange om året. Der er altid ryddeligt, men stuen er fyldt med legetøj og det signalerer, at børn er alle steder i huset, selvom vi går op i indretning (som man nu kan med to små børn og to hunde).

Jeg gør det i nogen grad. Jeg går op i at jeg klæder mig og ser ud som det passer til min personlighed, det samme med min dreng. Fx så tænker jeg over hvilken frisure jeg har. Selvom jeg synes at undercut og feminin hanekam ser fedt ud og det sikkert ville klæde mig, jamen så passer det bare ikke til min personlighed. Det samme med min søn han er lidt langhåret, hans far så helst vi maskinklippede det helt kort, mens jeg holder på en god længde i det. Og det handler om personligheden og det indtryk det giver. Min dreng er ikke en hård lille gut så det dur ikke med maskinklip og hanekam. Han er sådan en blød kærlig naturdreng   Giver det mening?

Desuden tænker jeg over at jeg fremstår nydelig og pæn og i mit job møder jeg mange mennesker og repræsenterer min arbejdsplads så går op i at jeg har pænt tøj på osv - min stil spænder fra badehotellet - 1950'erne siger min svigerinde

Jeg er nok rimelig bevidst om hvilke signaler jeg sender - jeg kunne fx ikke finde på at ryge en smøg på parkeringspladsen foran min søns børnehave.

Det samme med mit hjem - det er på ingen måde design - de få ting vi har er fx Kay Bojesen og dem har vi kun fordi de har en personlig betydning for os. Vores hjem vil jeg betegne som meget varmt, musisk, personligt og kunstnerisk (ikke på den elitære måde)

Men jeg er egentlig temmelig bevidst om at hvordan jeg klæder mig, min søn osv, sender signaler til andre.

Jeg er ekstremt bevidst om de signaler jeg sender til min datter. 

Jeg går ikke selv i mærketøj har enkelte ting, men jeg går mere op i økologisk mad og pænt tøj til hende. Det er enormt vigtigt for mig mit barn altid er pænt klædt på. Tøjet må gerne være beskidt men det skal ikke se aflagt ud. 

Jeg går også MEGET mere op i de holdninger jeg sender ud. Jeg ville hade hvis min datter blev homofob eller racist. Så derfor tænker jeg meget hvordan jeg omtaler mennesker foran hende

Jeg tænker over de signaler, som jeg sender via min søns tøj til en vis grad.. helt basic ville jeg selvfølgelig ikke bryde mig om, hvis nogle troede at han mistrives på baggrund af hans udseende og på baggrund af det, tror jeg ikke, at nogle forældre kan se sig helt fri for at tænke over signaler.

Min søns tøj er altid svarende til sæsonen. Til gengæld stumper hans bukser nærmest kronisk, da han er en høj dreng, der vokser som ukrudt. Jeg har ikke noget imod pletter i offentligheden.. da han er 2 år gammel, er han nærmest en stor plet dagen lang. 

Med hensyn til min egen påkældning, tænker jeg en del over, hvilken signaler jeg sender, når jeg er på job. Jeg underviser ofte gymnasie elver og i den forbindelse, tænker jeg især over hvilke signaler jeg sender pigerne.

Lenchick skriver:

Jeg er meget bevidst om hvordan mine børn ser ud og vi kommer ikke ud af huset hvis der er en lille plet på tøjet efter morgenmaden og håret ikke sidder ordentligt. 

Jeg er meget afslappet klædt på når jeg er på job og kunne aldrig finde på at klæde mig på, så jeg sender de forkerte signaler. Jeg er sygeplejerske på et asylcenter og omgås mennesker fra forskellige religioner og nationaliteter. 

Vores hjem er desuden vores arbejdsplads da vi har plejebørn. Der kommer besøg/tilsyn mange gange om året. Der er altid ryddeligt, men stuen er fyldt med legetøj og det signalerer, at børn er alle steder i huset, selvom vi går op i indretning (som man nu kan med to små børn og to hunde).

Simpelthen fordi jeg er nysgerrig:

Du nævner at håret skal sidde ordentligt Og at pletter fra morgenmad betyder tøjskift (går jeg ud fra - for i kan vel ikke blive hjemme ) 

Hvis lille William eller Mette selv har sat deres hår men det er meget tydeligt at de selv har sat det - kan I så forlade huset ? 

Hvis der er kommet en plet på yndlingstøjet som ikke kan gå af i vask - skal det så kasseres hos jer ?  Eller er det lige meget bare det ikke er friske pletter ?

Eller hvordan ?

Dorthe1986 skriver:

Jeg gør det i nogen grad. Jeg går op i at jeg klæder mig og ser ud som det passer til min personlighed, det samme med min dreng. Fx så tænker jeg over hvilken frisure jeg har. Selvom jeg synes at undercut og feminin hanekam ser fedt ud og det sikkert ville klæde mig, jamen så passer det bare ikke til min personlighed. Det samme med min søn han er lidt langhåret, hans far så helst vi maskinklippede det helt kort, mens jeg holder på en god længde i det. Og det handler om personligheden og det indtryk det giver. Min dreng er ikke en hård lille gut så det dur ikke med maskinklip og hanekam. Han er sådan en blød kærlig naturdreng   Giver det mening?

Desuden tænker jeg over at jeg fremstår nydelig og pæn og i mit job møder jeg mange mennesker og repræsenterer min arbejdsplads så går op i at jeg har pænt tøj på osv - min stil spænder fra badehotellet - 1950'erne siger min svigerinde

Jeg er nok rimelig bevidst om hvilke signaler jeg sender - jeg kunne fx ikke finde på at ryge en smøg på parkeringspladsen foran min søns børnehave.

Det samme med mit hjem - det er på ingen måde design - de få ting vi har er fx Kay Bojesen og dem har vi kun fordi de har en personlig betydning for os. Vores hjem vil jeg betegne som meget varmt, musisk, personligt og kunstnerisk (ikke på den elitære måde)

Men jeg er egentlig temmelig bevidst om at hvordan jeg klæder mig, min søn osv, sender signaler til andre.

Hmm ... 

Tænker at man godt kan være blød og kærlig selv med hanekam især som lille dreng ... Det er jo bare hår

Hvorfor tænker du over de signaler du sender - tror du ?

Fine_007 skriver:

Jeg tænker over de signaler, som jeg sender via min søns tøj til en vis grad.. helt basic ville jeg selvfølgelig ikke bryde mig om, hvis nogle troede at han mistrives på baggrund af hans udseende og på baggrund af det, tror jeg ikke, at nogle forældre kan se sig helt fri for at tænke over signaler.

Min søns tøj er altid svarende til sæsonen. Til gengæld stumper hans bukser nærmest kronisk, da han er en høj dreng, der vokser som ukrudt. Jeg har ikke noget imod pletter i offentligheden.. da han er 2 år gammel, er han nærmest en stor plet dagen lang. 

Med hensyn til min egen påkældning, tænker jeg en del over, hvilken signaler jeg sender, når jeg er på job. Jeg underviser ofte gymnasie elver og i den forbindelse, tænker jeg især over hvilke signaler jeg sender pigerne.

Ja ok ... Ligefrem mistrivsel er der jo ingen der har lyst til at signalere... Men der skal vel også meget til før det er tilfældet ? 

Hvorfor og hvordan tænker du over hvilke signaler du sender pigerne på gymnasiet ?

Sprit25 skriver:

Jeg er ekstremt bevidst om de signaler jeg sender til min datter. 

Jeg går ikke selv i mærketøj har enkelte ting, men jeg går mere op i økologisk mad og pænt tøj til hende. Det er enormt vigtigt for mig mit barn altid er pænt klædt på. Tøjet må gerne være beskidt men det skal ikke se aflagt ud. 

Jeg går også MEGET mere op i de holdninger jeg sender ud. Jeg ville hade hvis min datter blev homofob eller racist. Så derfor tænker jeg meget hvordan jeg omtaler mennesker foran hende

Hmm ... Hvis dine egne holdninger er hverken racistiske eller homofobiske er chancen for at du kommer til at påvirke hende i den retning vel reelt ikke særlig stor ? Derfor virker det lidt underligt og politisk korrekt for mig at det er noget du aktivt forsøger at undgå - måske er det bare mig ... 

Og igen står jeg tilbage med spørgsmålet - hvorfor er det vigtigt at tøjet er pænt og ikke ser aflagt ud ? 

Jeg er sikkert ikke et hak bedre selv  Jeg undrer mig mest af alt bare over at signaler til omverdenen har så stor en betydning  

Lenchick skriver:

Jeg er meget bevidst om hvordan mine børn ser ud og vi kommer ikke ud af huset hvis der er en lille plet på tøjet efter morgenmaden og håret ikke sidder ordentligt. 

Jeg er meget afslappet klædt på når jeg er på job og kunne aldrig finde på at klæde mig på, så jeg sender de forkerte signaler. Jeg er sygeplejerske på et asylcenter og omgås mennesker fra forskellige religioner og nationaliteter. 

Vores hjem er desuden vores arbejdsplads da vi har plejebørn. Der kommer besøg/tilsyn mange gange om året. Der er altid ryddeligt, men stuen er fyldt med legetøj og det signalerer, at børn er alle steder i huset, selvom vi går op i indretning (som man nu kan med to små børn og to hunde).

Jeg glemte i mit første svar at spørge : hvorfor er det vigtigt hvilket signal der bliver sendt med børnenes rene påklædning og velfrisering ? 

Jeg går ud fra at børnene trives i stor stil - man bliver jo ikke godkendt som plejeforældre uden at have velfungerende hjem