Føler at jeg mishandler mit barn :(

Vivienne skriver:

Jeg håber at min dreng også kan finde ud af at sove i vs uden de store problemer. 

Igår fik han lov til at falde i søvn i min seng og så blev han flyttet i sin egen. Da han så vågnede kl. 4 for at spise, sov han videre hos mig. 

Jeg tror måske at jeg startede for meget for hurtigt. 

Jeg tror, du har helt ret. I det hele taget tror jeg ikke på "projekter" og "missioner", som så små børn skal lære af og vænne sig til. De tre måneder, der går inden hans start i vuggestue, er jo en lille evighed i hans korte liv, og du har ikke nogen anelse om, hvem han er, og hvor i hans udvikling, han vil være, til den tid. 

Nyd og vær til stede i nuet med ham - det er yderst begrænset, hvad du kan forberede ham på her og nu. 

Vivienne skriver:

Hvad sker der så, når han er i dp/vs?

Det er jo noget helt andet i vuggestuen, og der lærer de meget hurtigt. Altså ovenstående er kun til aften. Men der er stadig stor forskel på middagslur i vuggestuen og herhjemme, dernede kan de bare ligge ham og der har vi aldrig kunne herhjemme.

Vivienne skriver:

Hej piger

Så er mit "sove i egen seng"-projekt gået i gang idag. 

Min søn på 6 mdr. Faldt i søvn i sin egen seng efter 25 min. kamp. Jeg havde givet ham mad + ammet ham og sørget for at han var rigtig træt inden. 25 min.? Piece of cake

eftermiddag falder han i søvn på 10 min uden kamp. Kan det virkelig være så nemt?

 

NEJ, det kan det ikke!!!

For her til aften brugte jeg halvanden time på at få ham til at falde til ro men han græd og græd og græd. Jeg prøvede med at nusse ham, synge for ham, lige tage ham op hurtigt og kramme ham, osv. Intet hjalp. Min kæreste sagde at jeg sku stoppe og at det var synd for ham men jeg ville bare gennemføre det her, nu hvor jeg havde besluttet mig for det. Så fik jeg dårlig samvittighed og følte mig som verdens dårligste mor. Tog ham op og gik ind i stuen med ham. Vi badede ham og så blev han efter noget tid puttet igen. Af min kæreste den her gang. Han var helt færdig og alligevel græd han igen. Dog kun i 5 min og så faldt han i søvn... 

Han har sovet i 2-3 timer og nu er han vågnet for at spise. Jeg ligger med ham i min seng og ammer ham og overvejer hvordan jeg bedst kan flytte ham tilbage til hans seng igen. Mit hjerte bløder  jeg har en klump i halsen og helt ondt i maven over denne aften. Føler virkelig som om jeg mishandlede mit eget barn fordi jeg lod ham græde så længe

 Jer, der har været igennem lign., hvordan klarede I de her dage? 

Og hvor mange dage kæmpede I? 

Åh det lyder rigtig hårdt. Og nej du har ikke mishandlet ham, fordi du har ladet ham græde så længe.

Min sundhedsplejerske sagde til mig at det var sundt at lade dem græde, fordi man så vidste dem at man ikke kommer rendende hele tiden og at det er i orden at være utilfreds. Men græd barnet når det var puttet, skulle man selvfølgelig gå der ind, for at vise at man var her og at de ikke var alene. 

Jeg havde dog ingen problemer med at få min lille pige til at sove inde i sin egen seng. Gjorde hun allerede da hun var 4 mdr. Begyndte allerede der, netop for måske at undgå at der blev problemer med det senere hen. Det eneste der var galt, var at hun følte at tremmesengen var for stor (hun lå i en vugge før), så måtte rulle et tæppe og ligge det i den ene siden af sengen. Har fyldt sengen med hendes bamser, så hun ikke føler at hun er alene. Og hun har på intet tidspunkt ikke ville sove der. Havde frygtet at det ville blive slemt, men det er åbenbart forskelligt fra barn til barn. Min pige har normalt sovet inde ved mig, i sin vugge, så hun har været vant til at sove alene. Nu sover hun så trygt inde på sit eget værelse. 

Hun sover igennem om natten og det har hun gjort siden hun var 2 mdr. Så hun kommer i seng mellem 19 - 19.30 og sover til 6.30 - 7.

Prøv at gør tremmesengen lidt mere hyggeligt og lad ham få et stykke legetøj med i seng. Hvis ham at sengen ikke er så slem, som han tror. Og prøv måske at lade ham lege lidt i sengen i løbet af dagen. Din dreng har jo været vant til trygheden fra dig, når han har sovet. Nu skal du prøve at skabe lidt tryghed i hans seng. 

Nini89 skriver:

Åh det lyder rigtig hårdt. Og nej du har ikke mishandlet ham, fordi du har ladet ham græde så længe.

Min sundhedsplejerske sagde til mig at det var sundt at lade dem græde, fordi man så vidste dem at man ikke kommer rendende hele tiden og at det er i orden at være utilfreds. Men græd barnet når det var puttet, skulle man selvfølgelig gå der ind, for at vise at man var her og at de ikke var alene. 

Jeg havde dog ingen problemer med at få min lille pige til at sove inde i sin egen seng. Gjorde hun allerede da hun var 4 mdr. Begyndte allerede der, netop for måske at undgå at der blev problemer med det senere hen. Det eneste der var galt, var at hun følte at tremmesengen var for stor (hun lå i en vugge før), så måtte rulle et tæppe og ligge det i den ene siden af sengen. Har fyldt sengen med hendes bamser, så hun ikke føler at hun er alene. Og hun har på intet tidspunkt ikke ville sove der. Havde frygtet at det ville blive slemt, men det er åbenbart forskelligt fra barn til barn. Min pige har normalt sovet inde ved mig, i sin vugge, så hun har været vant til at sove alene. Nu sover hun så trygt inde på sit eget værelse. 

Hun sover igennem om natten og det har hun gjort siden hun var 2 mdr. Så hun kommer i seng mellem 19 - 19.30 og sover til 6.30 - 7.

Prøv at gør tremmesengen lidt mere hyggeligt og lad ham få et stykke legetøj med i seng. Hvis ham at sengen ikke er så slem, som han tror. Og prøv måske at lade ham lege lidt i sengen i løbet af dagen. Din dreng har jo været vant til trygheden fra dig, når han har sovet. Nu skal du prøve at skabe lidt tryghed i hans seng. 

Han har både bamser og tæpper i tremmesengen. Og han kan sagtens ligge der og lege med bamserne, uden problemer.

Problemet opstår når jeg lægger ham ned uden bryst i munden, selvom han bliver ammet lige inden. Og det er simpelthen fordi han er vant til det.

Men nu går det nogenlunde. Der er stadig dage, hvor jeg kæmper lidt med ham. Andre gange falder han i søvn lige så snart jeg lægger ham fra mig. 

Vivienne skriver:

Hej piger

Så er mit "sove i egen seng"-projekt gået i gang idag. 

Min søn på 6 mdr. Faldt i søvn i sin egen seng efter 25 min. kamp. Jeg havde givet ham mad + ammet ham og sørget for at han var rigtig træt inden. 25 min.? Piece of cake

eftermiddag falder han i søvn på 10 min uden kamp. Kan det virkelig være så nemt?

 

NEJ, det kan det ikke!!!

For her til aften brugte jeg halvanden time på at få ham til at falde til ro men han græd og græd og græd. Jeg prøvede med at nusse ham, synge for ham, lige tage ham op hurtigt og kramme ham, osv. Intet hjalp. Min kæreste sagde at jeg sku stoppe og at det var synd for ham men jeg ville bare gennemføre det her, nu hvor jeg havde besluttet mig for det. Så fik jeg dårlig samvittighed og følte mig som verdens dårligste mor. Tog ham op og gik ind i stuen med ham. Vi badede ham og så blev han efter noget tid puttet igen. Af min kæreste den her gang. Han var helt færdig og alligevel græd han igen. Dog kun i 5 min og så faldt han i søvn... 

Han har sovet i 2-3 timer og nu er han vågnet for at spise. Jeg ligger med ham i min seng og ammer ham og overvejer hvordan jeg bedst kan flytte ham tilbage til hans seng igen. Mit hjerte bløder  jeg har en klump i halsen og helt ondt i maven over denne aften. Føler virkelig som om jeg mishandlede mit eget barn fordi jeg lod ham græde så længe

 Jer, der har været igennem lign., hvordan klarede I de her dage? 

Og hvor mange dage kæmpede I? 

Det goer saa ondt naar den lille graeder... men sove i egen seng er jo noget man skal laere. Min datter har sovet i egen seng helt fra begyndelsen og der er ingen problemer. Til gengaeld var hun helt faerdig da vi flyttede og boede hos min mands soester i nogle uger og hun havde en ny seng med meget staerke farver. Det tog hende ca 4 dage at vaenne sig til... saa naar den lille graeder selv om du sidder lige ved siden af er det nok mere fordi det er nyt og fremmed. Jeg vil sige bliv ved, han skal bare vaenne sig til en aendring af rutinen... og tror bestemt ikke det bliver nemmere med alderen.

Og skal lige sige min datter har sovet gennem natten fra hun var 2 maaneder... saa kunne maaske vaere noget at se frem til