Føler at jeg mishandler mit barn :(

Hej piger

Så er mit "sove i egen seng"-projekt gået i gang idag. 

Min søn på 6 mdr. Faldt i søvn i sin egen seng efter 25 min. kamp. Jeg havde givet ham mad + ammet ham og sørget for at han var rigtig træt inden. 25 min.? Piece of cake

eftermiddag falder han i søvn på 10 min uden kamp. Kan det virkelig være så nemt?

NEJ, det kan det ikke!!!

For her til aften brugte jeg halvanden time på at få ham til at falde til ro men han græd og græd og græd. Jeg prøvede med at nusse ham, synge for ham, lige tage ham op hurtigt og kramme ham, osv. Intet hjalp. Min kæreste sagde at jeg sku stoppe og at det var synd for ham men jeg ville bare gennemføre det her, nu hvor jeg havde besluttet mig for det. Så fik jeg dårlig samvittighed og følte mig som verdens dårligste mor. Tog ham op og gik ind i stuen med ham. Vi badede ham og så blev han efter noget tid puttet igen. Af min kæreste den her gang. Han var helt færdig og alligevel græd han igen. Dog kun i 5 min og så faldt han i søvn... 

Han har sovet i 2-3 timer og nu er han vågnet for at spise. Jeg ligger med ham i min seng og ammer ham og overvejer hvordan jeg bedst kan flytte ham tilbage til hans seng igen. Mit hjerte bløder  jeg har en klump i halsen og helt ondt i maven over denne aften. Føler virkelig som om jeg mishandlede mit eget barn fordi jeg lod ham græde så længe

 Jer, der har været igennem lign., hvordan klarede I de her dage? 

Og hvor mange dage kæmpede I? 

Det er rockerhårdt.... jeg havde en dreng der først havde rytme da han var 11 måneder.... så det var flere måneder det tog... 

Må jeg spørge om noget? Hvorfor skal han sove selv hvis han ikke er klar? Mennesket er ikke skabt til at sove alene, slet ikke som babyer.  

Nu ville jeg nok selv bare vælge at sove sammen med ham, men går ud fra der er en god grund til han skal over i sin egen seng. Derfor er mit svar med udgangspunktet han SKAL over i sin egen seng.

Du skal have som mantra i hovedet, at det er ikke synd for ham. Det er er valg du som voksen har truffet fordi du vil dit barn det bedste. Og det mantra skal køre hele tiden i dit hoved.

et andet mantra er: mit barn skal ikke græde uden grund. Dvs. Har han grædt i 40 minutter, så skal man ikke give op, for så var de 40 minutter bare for at få ham til at græde. Du kan selvsagt vurdere at han er blever så hysterisk så kun et brud kan hjælp men så skal han tilbage i egen seng igen. 

Og så vil jeg sige; gå ikke fra ham (skrev du heller ikke).

og til sidst, hvis du nu tvivler på grunden til han skal i egen seng, så har han sendt er klart signal om han ikke kan lide grunden. Og så er det okay at give op efter blot en aften.

Nu har min søn været vant til at sove i sin egen seng siden han var 2 måneder. Vi kæmpede også en del med ham, og mange gange efter 3-4 timers kamp tog jeg ham over i vores seng. Senere fandt vi så ud af at det var fordi han slet ikke var træt når vi lagde ham i seng. Så vi ændrede vores døgnrytme lidt, og nu lægger jeg ham bare ind i hans seng og siger godnat og så går jeg ud og lukker døren. Han plejer bare at lægge sig til at sove uden brok, men engang imellem bliver han ked af det kort tid efter, men så er det kun fordi han har tabt sutten

Vi har en fast rutine herhjemme så han ved hvad der skal ske. Den ser således ud :

19:30 far går ind og skifter hans ble og giver ham nattøj på. Imens laver jeg en flaske klar, og så laver jeg også hans dråber klar. Lidt efter kommer far ud i køkkenet med ham, og der giver jeg ham hans dråber.

Ca. 19:35 Får han hans flaske inde i sofaen.

19:45 Er han færdig med flasken og far siger godnat osv. Jeg lægger ham ind i seng og kysser ham og siger godnat. Derefter går jeg ud, og hører ikke mere fra ham før mellem kl 2-3 når han skal have mad igen.

Vi ændre aldrig på den rutine, for ikke at forvirre ham.

Vivienne skriver:

Hej piger

Så er mit "sove i egen seng"-projekt gået i gang idag. 

Min søn på 6 mdr. Faldt i søvn i sin egen seng efter 25 min. kamp. Jeg havde givet ham mad + ammet ham og sørget for at han var rigtig træt inden. 25 min.? Piece of cake

eftermiddag falder han i søvn på 10 min uden kamp. Kan det virkelig være så nemt?

 

NEJ, det kan det ikke!!!

For her til aften brugte jeg halvanden time på at få ham til at falde til ro men han græd og græd og græd. Jeg prøvede med at nusse ham, synge for ham, lige tage ham op hurtigt og kramme ham, osv. Intet hjalp. Min kæreste sagde at jeg sku stoppe og at det var synd for ham men jeg ville bare gennemføre det her, nu hvor jeg havde besluttet mig for det. Så fik jeg dårlig samvittighed og følte mig som verdens dårligste mor. Tog ham op og gik ind i stuen med ham. Vi badede ham og så blev han efter noget tid puttet igen. Af min kæreste den her gang. Han var helt færdig og alligevel græd han igen. Dog kun i 5 min og så faldt han i søvn... 

Han har sovet i 2-3 timer og nu er han vågnet for at spise. Jeg ligger med ham i min seng og ammer ham og overvejer hvordan jeg bedst kan flytte ham tilbage til hans seng igen. Mit hjerte bløder  jeg har en klump i halsen og helt ondt i maven over denne aften. Føler virkelig som om jeg mishandlede mit eget barn fordi jeg lod ham græde så længe

 Jer, der har været igennem lign., hvordan klarede I de her dage? 

Og hvor mange dage kæmpede I? 

Jeg synes da godt nok det er tidligt at han skal sove for sig selv. Er der en speciel grund til det ?. 

Vi har for nylig været noget lignende igennem.

Min datter ville næsten intet spise om dagen, men helst kun ammes. Hun ville ikke sove i barnevogn. Helst ved brystet. Jeg brugte ca 6 timer fra om dagen(inkl. Tiden inden vi selv gik i seng) på at ligge med hende.. Det hang mig ud af halsen. 

Vi var en måneds tid før begyndt at ligge hende i hendes egen seng når vi selv gik i seng og der sov hun i halvanden til to timer. Så vågnede hun og kom over til mig og fik bryst. Og sov videre der. De første par dage vågnede hun når jeg lagde hende over. Nogle dage måtte jeg stå med brystet nede i sengen(kili seng fra Sebra) andre måtte vi opgive det. Men efter en uge vågnede hun slet ikke når jeg rykkede hende over.

Vi tog så for to og en halv uge siden en kold tyrker(inspireret af "mor til Ella") i påskeferien. De første dage var jeg ikke hjemme om natten. Lurene(2) foregik jo i barnevognen nu.. Ja den første tog ca 25 min for hende at falde i søvn. Den næste kunne godt tage en time med meget gråd. Nu kan det også nogle gange tage meget tid stadig med lidt gråd, men det er oftest fordi jeg fejlskønner hvor træt hun er.

når vi putter hende prøver vi at gøre det i hendes seng. Men det er som med jer, det kan snildt tage flere timer så. 

Nu er det jo uden bryst, så er hun ikke træt nok til st falde i søvn, tager vi hende med ind i stuen og evt sætter lidt tegnefilm på(der havde hun jo hurtigt faldet i søvn ved brystet). 

Det er blevet til at hun ligger hos en af os til hun sover(5-10 min) og derefter lige ligger lidt ekstra(5 min) for at sikre at hun er faldet i søvn. Så flytter vi hende over i hendes seng. 

Oftest sover hun til om natten og vågner en gang der. Andre dage vågner hun kort når vi selv går i seng(har kun et soveværelse). Få gange har hun sovet til om morgenen.

mit råd er at hvis det tager mere end en halv time(til max 40 min) så gå ind i stuen. Det er ikke at give op! At give op ville være at fortsætte samsovning. Vi gik på kompromis(foreløbig)

Jeg har læst at man skal huske at udstråle 'Kærlighed'! og at det er "okay". Evt sige det og at det er som det skal være. Det er iorden. Og at du er der osv.

min datter er iøvrigt 9 og 1/2 måned

Det er en lang og sej kamp held og lykke 

genrelt syntes jeg ikke man skal "kæmpe" med en baby. det trætter og gør ondt på både mor og barnmine har aldrig grædt sig selv i søvn. de er nu 4 og 6 år og er de nemmeste ever at putte og sove alene. så det betyder intet at de har sovet længe ved mor.

det er rocker hårdt, i know. men er enig i din kæreste. HVIS du vil gennemføre dette så gør det hurtigt og tænk ikke på hvordan DU har det. når du får dårlig samvittighed trækker du det i langdrag og baby føler måske dine tvivl.. tænk hvad der bliver lettest for baby. det er at du er kontant og får det overstået... MEN som sagt så sys jeg baby er for alt lille til kampe og jeg ville sove med min endnu

merethe skriver:

Jeg synes da godt nok det er tidligt at han skal sove for sig selv. Er der en speciel grund til det ?. 

Min datter var 4 mdr! Vi vækkede hinanden hele tiden. Så tidligt er vel relativt. 

merethe skriver:

Jeg synes da godt nok det er tidligt at han skal sove for sig selv. Er der en speciel grund til det ?. 

Min datter og søn har altid kunne puttes i deres lift lige fra de var 1 dage gammel og selvom de blev ammet om natten har jeg stadig kunne ligge dem i liften igen og så sov de. Så det er individuelt fra barn til barn. Det fungere fint for os.