Føler at jeg mishandler mit barn :(

Synes det er alt for tidligt at have sådan et projekt - din lille baby har brug for tryghed! 

Tulle28 skriver:

Synes det er alt for tidligt at have sådan et projekt - din lille baby har brug for tryghed! 

Ej rolig nu. Så vidt jeg har forstået sover han stadig i samme rum men kommer bare ud af dobbelt seng. 

Han sover lige ved siden af mig, bare i sin egen seng. Og jeg er ved ham indtil han falder i søvn. 

Jo længere jeg venter, jo sværere bliver det at gennemføre det her. Og da jeg ikke ved hvor længe det vil tage ham at lære og sove i sin egen seng, synes jeg det er et ok tidspunkt at starte, da jeg som sagt føler at han er klar til det. 

Jeg gider heller ikke vente med det her indtil en måned inden vuggestuestart og risikere at han ikke når at lære det. 

Vivienne skriver:

Hej piger

Så er mit "sove i egen seng"-projekt gået i gang idag. 

Min søn på 6 mdr. Faldt i søvn i sin egen seng efter 25 min. kamp. Jeg havde givet ham mad + ammet ham og sørget for at han var rigtig træt inden. 25 min.? Piece of cake

eftermiddag falder han i søvn på 10 min uden kamp. Kan det virkelig være så nemt?

 

NEJ, det kan det ikke!!!

For her til aften brugte jeg halvanden time på at få ham til at falde til ro men han græd og græd og græd. Jeg prøvede med at nusse ham, synge for ham, lige tage ham op hurtigt og kramme ham, osv. Intet hjalp. Min kæreste sagde at jeg sku stoppe og at det var synd for ham men jeg ville bare gennemføre det her, nu hvor jeg havde besluttet mig for det. Så fik jeg dårlig samvittighed og følte mig som verdens dårligste mor. Tog ham op og gik ind i stuen med ham. Vi badede ham og så blev han efter noget tid puttet igen. Af min kæreste den her gang. Han var helt færdig og alligevel græd han igen. Dog kun i 5 min og så faldt han i søvn... 

Han har sovet i 2-3 timer og nu er han vågnet for at spise. Jeg ligger med ham i min seng og ammer ham og overvejer hvordan jeg bedst kan flytte ham tilbage til hans seng igen. Mit hjerte bløder  jeg har en klump i halsen og helt ondt i maven over denne aften. Føler virkelig som om jeg mishandlede mit eget barn fordi jeg lod ham græde så længe

 Jer, der har været igennem lign., hvordan klarede I de her dage? 

Og hvor mange dage kæmpede I? 

Jeg kommer desværre med et deprimerende svar 

Jeg har en dreng på 2 år og det tager stadig alt mellem20 minutter til 1 time. Nogle børn er bare gode til selv arvtager i søvn, hvor andre har brug for trygheden. Jeg har personligt valgt, at nøje efter hvad han har brug for og det giver herhjemme det bedste resultat.

Jeg vil så synes at der er forskel på at sove lur og sove om natten. Det er sjældent at min datters søvn om dagen bliver påvirket af noget som helst, men en alt for turbulent dag går udover natten. 

Så længe din søn kan puttes til lur i egen seng barnevogn og sover selv, uden konstant rokken/ kontakt med dig så kan han også godt puttes i vuggestuen om 3 mdr. 

Og herre gud, han skal jo ikke afsted imorgen! Der kan altså virkelig nå at ske meget på 3 mdr! 

Vivienne skriver:

Fordi han skal sove alene i vuggestuen om 3 mdr. Jeg vil helst have at han lærer det inden og bliver tryg ved at sove alene.

Er svar for at berolige og give dig en frihed til at kunne vælge som du selv vil (og det kan jo sagtens være du vælger det samme).

min datter var en klovn til det med at sove, både at falde i søvn og blive ved med at sove. Jeg vuggede hende i armene til lurene, selv barnevognen kunne hun ikke falde i søvn i. Hun sov sjældent mere end 45 min af gangen.

Hun startede i vuggestue da hun var 14 mnd, og jeg fortalte selvsagt som de udfordringer vi havde omkring søvn. På anden dagen der nede begyndte hun at se træt og en skæn pædagog spurgte om vi ikke bare lige for sjov skulle prøve at putte hende. Jo jo, men.... Hun tog hende og jeg sad og grinte indvendig. Vi havde selvsagt lavet en aftale om hun ikke måtte være ked af det. 7 min efter kom pædagogen tilbage uden min datter, jeg var allere på benene, for tænkte jeg skulle ned og hente en skruphysterisk pige. Men nej hun var blever puttet i krybben med en dyne, havde lagt sig om på siden og sovet med det samme. Pædaogogen var dog blevet stående for lige at være helt sikker.

hun skulle stadig vugges i vores arme der hjemme. Det var først da hun blev 2 år jeg kunnne få hende til at sove i klapvognen (og endda ikke alle dage). Der var først da hun blev to jeg kunne få hende til at falde i søvn i sin egen seng. Men vuggestuen har aldrig haft et problem. Det skal endda også siges hun sov mellem 2 og 3 timer hver dag i vuggestuen og ikke mere end 45 min når hun var hjemme

Sijac skriver:

Jeg kommer desværre med et deprimerende svar 

Jeg har en dreng på 2 år og det tager stadig alt mellem20 minutter til 1 time. Nogle børn er bare gode til selv arvtager i søvn, hvor andre har brug for trygheden. Jeg har personligt valgt, at nøje efter hvad han har brug for og det giver herhjemme det bedste resultat.

Hvad sker der så, når han er i dp/vs?

MummiT skriver:

Jeg vil så synes at der er forskel på at sove lur og sove om natten. Det er sjældent at min datters søvn om dagen bliver påvirket af noget som helst, men en alt for turbulent dag går udover natten. 

Så længe din søn kan puttes til lur i egen seng barnevogn og sover selv, uden konstant rokken/ kontakt med dig så kan han også godt puttes i vuggestuen om 3 mdr. 

Og herre gud, han skal jo ikke afsted imorgen! Der kan altså virkelig nå at ske meget på 3 mdr! 

Ja, det kan du selvfølgelig have ret i. Det har jeg ikke tænkt over...

Men nu er vi jo i gang med det her 4. dag idag, og det går godt 70% af tiden. Vi skal bare komme ind i rutinen

lineog4 skriver:

Er svar for at berolige og give dig en frihed til at kunne vælge som du selv vil (og det kan jo sagtens være du vælger det samme).

min datter var en klovn til det med at sove, både at falde i søvn og blive ved med at sove. Jeg vuggede hende i armene til lurene, selv barnevognen kunne hun ikke falde i søvn i. Hun sov sjældent mere end 45 min af gangen.

Hun startede i vuggestue da hun var 14 mnd, og jeg fortalte selvsagt som de udfordringer vi havde omkring søvn. På anden dagen der nede begyndte hun at se træt og en skæn pædagog spurgte om vi ikke bare lige for sjov skulle prøve at putte hende. Jo jo, men.... Hun tog hende og jeg sad og grinte indvendig. Vi havde selvsagt lavet en aftale om hun ikke måtte være ked af det. 7 min efter kom pædagogen tilbage uden min datter, jeg var allere på benene, for tænkte jeg skulle ned og hente en skruphysterisk pige. Men nej hun var blever puttet i krybben med en dyne, havde lagt sig om på siden og sovet med det samme. Pædaogogen var dog blevet stående for lige at være helt sikker.

hun skulle stadig vugges i vores arme der hjemme. Det var først da hun blev 2 år jeg kunnne få hende til at sove i klapvognen (og endda ikke alle dage). Der var først da hun blev to jeg kunne få hende til at falde i søvn i sin egen seng. Men vuggestuen har aldrig haft et problem. Det skal endda også siges hun sov mellem 2 og 3 timer hver dag i vuggestuen og ikke mere end 45 min når hun var hjemme

Ja, alle børn er forskellige... Jeg kan opleve det samme som dig, men jeg kan også opleve alt muligt andet.

Jeg håber at jeg kan gennemføre min mission, og ikke bukker under. Det er godt nok op ad bakken nogle gange...

Sijac skriver:

Jeg kommer desværre med et deprimerende svar 

Jeg har en dreng på 2 år og det tager stadig alt mellem20 minutter til 1 time. Nogle børn er bare gode til selv arvtager i søvn, hvor andre har brug for trygheden. Jeg har personligt valgt, at nøje efter hvad han har brug for og det giver herhjemme det bedste resultat.

Det er det samme herhjemme... Min knægt på 19 mrd. vil ikke falde i søvn alene, netop fordi han har brug for trygheden. Det tager alt imellem 20 min til 1 time før han sover. Han har det sidste halve år døjet med ørene, så jeg vil ikke presse på. Det skal nok komme. 

Storesøster på 4½ går selv i seng senest kl. 19, så der er håb forude