Anonym skriver:
Tak for jeres svar, jeg er stadig usikker.
siden han kunne gå har vi prøvet at forklar ham hvor farlig fortovet er, men det ser ud som om han ikke gider høre efter og bare løber og løber , og det er så hårdt for os ikke at nyde vores ferie. Og det mest jeg hader er når han græder og siger slip slip, og folk kigger skævt på os som om vi mishandle ham eller bare ikke opdrage ham.
Han elsker at gå selv og det er dejligt men ikke når han løber væk på 1 sek. Svært at fange ham
og så vil han slet ikke holde vores hånd.
Han er en nysgerrig , aktiv , klog .
Han forstår hvad vi siger , men han elsker bare at løbe og gøre hvad han vil
vil bare nyde ferie uden at skælde eller hele tiden at sige det sammen. Det er synd at straffe ham i klapvogn hele dagen.
Mine har heller ikke altid ville holde i hånd. Men kunne så huske da jeg skulle passe et barn (før jeg fik børn), der netop ikke ville holde i hånden, og de var et helvede - nægtede til sidst at gå ud med barnet.
Derfor har jeg aldrig været i tvivl om det var en kamp jeg ville tage. De kan sagtens være forhold, hvor den kamp måske ikke er muligt at føre til ende. Men er den mulig ville jeg til hver en tid tage den, så det ikke er børnehaven, skolen, dem der passer eller.... Der skal tage kampen for en. Jeg får børn i skolen (ikke mange heldigvis), hvor forældrene ikke har lært dem at færdes i trafikken, ikke har lært dem at være opmærksomme, gå så man ikke er til fare for sig selv eller andre - og jeg må indrømme jeg bliver lidt: ej kom nu, det er noget man burde have lært inden skoletiden med mindre der gør sig særlige forhold gældende.
jeg kan sagtens forstå I gerne vil have en ferie uden kampe, men tænker så også at det netop er i ferierne man har så meget skøn tid med sine poder så man netop er den primære opdrager. Og det er der man tager kampe og sliber kanter.
Og umiddelbart ville jeg sige: I skal ikke forklare, ike en masse ord. Bare en simpel regel: går man i trafikken holder man en voksen i hånden - slut på den diskussion.