Fase 3:
D. 4 marts 11, ankom vi til statsforvaltningen med sommerfugle i maven, for nu var det nu. Vi skulle ind og snakke med vores sagbehandler, som heldigvis er en rigtig skøn kvinde.
Men samtalen var rigtig hyggelig. Vi startede med at snakke lidt om kurserne, og hvor vigtige de faktisk er, fordi man bliver så godt klædt på af dem. Og hvad vi havde fået mest ud af, og hvad der havde været hårdest.
Ellers snakkede vi meget om min baggrund først fra jeg var lille og til nu, og derefter om min mand.
Derfter var vores tid ved at være gået. Vi sluttede mødet af med lige at snakke lidt om landevalg. Til sidst sagde vores sagsbehandler, at nu skulle vi ikke gøre alt for meget ud af, at hun skulle ud til os :)
D. 11. marts var så dagen, hvor anden del af fase 3, skulle ske. Vores sagbehandler kom ud til os, hvor vi dagen før havde total cleanet vores hjem.
Vores søde sagsbehandler ankom, og vi startede igen med at snakke om landevalg, da vi havde stået meget og vaklet mellem Indien og Sydkorea. Så vi snakkede for og imod begge landene, som faktisk gjorde at vi tog den endelig beslutning.
Ellers snakkede vi meget om vores nutid, og fremtid. Hvad der gjorde os som par, og vores relationer til venner og bekendte og deres børn.
Vores hund var meget forelsket i sagsbehandleren, og til trods for at han er en voksen hund på vej ind i alderdommen, så rendte han rundt med sin bamse og ville lege med vores sagsbehandler. Hvilket hun grinede meget af.
Vi sluttede af med at hun var rundt og se hele huset og vores have. Hvortil hun konkluderede at vi kunne jo godt blive godkendt 2 gange mere med den plads vi havde. Altså at vi havde nok plads til 3 børneværelser :)
Inden hun tog af sted forklarede hun, hvordan vores sag kom for samrådet. Hun ville lave et referat af vores samtaler, det ville sammen med vores levnedbeskrivelse blive forlagt samrådet. Ud fra det skulle de vurdere om vi kunne godkendes. Hun ville indstille os til godkendelse.