det 3. barn ?

Charlotte d. 17. skrev:

Pikora skrev:

Charlotte d. 17. skrev:

Jeg oplevede det som en større omvæltning at få nr. 2 end nr. 3 - nr. 2 betyder jo dobbelt så mange som før, mens nr. 3 'kun' var en udvidelse på 33,3333 procent... :P

Næeh.....50%!! ;) Undskyld, -ku` ikk` la` vær`!!(

:blush: Jeg VIDSTE, jeg ikke skulle rode mig ud i noget med procenter!! Her er det vist på sin plads at understrege, at jeg IKKE underviser i matematik!

Hjælp mig til at forstå :( I min tabel er nr. 2 da dobbelt så mange (som 1) - og nr. 3??? Er en tredjedel ik' 33,3333 % som Charlotte skriver ?

Har selv 'kun' 2 - og tænker vildt praktisk (måske fordi de 2 vi har er tvillinger), hvis nu man 'bare lige' skulle have en sidste/3. ville det bare være skidt at få tvillinger - vildt upraktisk at skulle ud og investere i ny bil osv! Vi er ikke helt afvisende overfor en 3'er, men det blir KUN og jeg mener KUN hvis vi begge kan acceptere et eventuelt 'sæt' mere... så det blir nok aldrig ;) ;) MEN man vokser jo med de opgaver man får, og er sikker på, at man ikke glemmer sine andre børn - men i og med babyer er noget mere hjælpeløse end et barn på 5, vil der automatisk i starten gå mere tid med baby - men så er man jo heldigvis 2 (i hvert fald til at lave barnet) og lyder som om du er opmærksom på det, så kan ikke se det skulle blive et problem ;) Held & lykke med det :cheer:

Jeg synes det kræver en hel del at have tre børn - jeg har jo 2x3 børn, i det vi nærmest har fået børnene i kuld og med 10 års mellemrum så jeg således har 3 voksne børn, og 3 små børn på 4, 6 og 7 år... Men for os har det været det rigtige, ellers havde vi heller ikke gjort det igen... Meeeen, at have to børn på 4 og 5, og SÅ skulle have en nummer 3, det ville jeg nok ikke lige kunne overskue - der synes jeg så, personligt, at der er for mange år i mellem og at der ville være en form for uligevægt med tre børn på feks 4, 8 og 10 år. De ældste vil jo være på et helt andet niveau...mens du/i stadig skal skøjte rundt efter den mindste der stadig er i trodsalderen. Jeg har med vilje valgt at få mine lynhurtigt efter hinanden, da det på sigt er 100 gange lettere med børn der følger hinanden udviklingsmæssigt - men det er omvendt måske også hårdere... Og som andre er inde på, så skal man jo have overskud til 3 gange forældremøder, 3 gange ''sommerfester'' og 3 gange forskellige arrangementer, 3 gange lektielæsning - og plads til 3 børn med vidt forskelligt netværk med forskellige venner, og forskellige legeaftaler, og dertil kommer der et hav af fødselsdage på skolen osv... Så jeg kan bestemt ikke sige det er nemt!!! Men holdkæft hvor er det hyggeligt!

Vi har tre børn... altså nu er de 18, 20 og 22.... 2 år imellem er godt, så kan de lege med... men når man har tre teenagers.... :blink: De er glade for hinanden. To af mine brødre har også tre børn (min ene bror fik sig et fjerde nogle år senere)... og jeg har også venner, som har tre børn. Måske har det været på mode... ved ikke. Fortryder intet. Tre børn er så ikke meget mere arbejde end to.

Vi har også tre i huset. Dvs jeg har en dreng på 11 år fra er tidligere forhold og min mand og jeg har så en på 2 år og en på 10 måneder. Jeg synes de to første måneder efter den lilles ankomst, var rigtig hårde og var meget i tvivl om vi havde gjort det rigtige. Min store søn reagerede slet ikke da vi fik vores datter (som nu er 2 år), men både datteren og min store søn reagerede ret kraftigt på den lille (ham på 10 måneder). Pludselig var der ikke en voksen til hver og der går jo en del tid med at amme i starten. Men efter de to-tre måneder synes jeg det er skønt med 3 børn og jeg er nu helt sikker på at det er det rigtige vi har gjort. Dine børn er jo ret jævnaldrende så det er lidt lettere at være en voksen 'på' dem og lave noget sjovt med dem mens du ammer. Min svigerinde har lige fået nr 3 (for et halvt år siden). Hendes store er 5 og 7 år og det er gået helt smertefrit. Og hun nyder at have en baby i huset igen. Så det jeg vil sige er at hvis i har lyst og føler overskuddet er der - så er det vel bare at kaste sig ud i det????

Sjovt som denne debat pludselig bliver aktuel. Min kære mand, som var SÅ sikker på vi ikke skulle have flere børn, er pludselig begyndt at sige at han synes vi skal have nr. 3. Her til aften har vi diskuteret navne!! Og jeg er i syv sind. Jeg var helt klar til at nyde mine store børn og ikke have baby-pjat mere, men nu begynder jeg at blive lidt blød.... åh what to do?

MAMMARAZZI skrev:

Charlotte d. 17. skrev:

Pikora skrev:

Charlotte d. 17. skrev:

Jeg oplevede det som en større omvæltning at få nr. 2 end nr. 3 - nr. 2 betyder jo dobbelt så mange som før, mens nr. 3 'kun' var en udvidelse på 33,3333 procent... :P

Næeh.....50%!! ;) Undskyld, -ku` ikk` la` vær`!!(

:blush: Jeg VIDSTE, jeg ikke skulle rode mig ud i noget med procenter!! Her er det vist på sin plads at understrege, at jeg IKKE underviser i matematik!

Hjælp mig til at forstå :( I min tabel er nr. 2 da dobbelt så mange (som 1) - og nr. 3??? Er en tredjedel ik' 33,3333 % som Charlotte skriver ?

Det er noget med, at når man har én og får en mere, er det en udvidelse på 100 % - man får jo 'en hel' til. Når man så får en mere ud over de to, er det en forsøgelse på 50 %, fordi man får halvdelen af, hvad man havde i forvejen. Tror jeg nok.

Forøgelse - ikke forsøgelse ;)

Da jeg havde fået mine to sønner, kunne jeg ikke forliges med tanken om ikke at skulle have flere børn, ikke at skulle være gravid mere, ikke at skulle pusle om en lille ny osv. Min mand havde det SLET ikke på den måde - i al fald ikke de første 5 år, men med tiden blev han mør - nok specielt tanken om en datter gjorde at han gerne ville have en nr. 3. Desuden har vi en lille familie - min mand og jeg har bl.a. begge kun en forælder. Jeg synes, det var vigtigt at kunne give mine børn en lidt større familie. Og så synes jeg, at kunne give mine børn en søskende mere er en gave :) Men det alt-afgørende er lysten! Alt det praktiske skal man nok få løst.

kongster skrev:

Sjovt som denne debat pludselig bliver aktuel. Min kære mand, som var SÅ sikker på vi ikke skulle have flere børn, er pludselig begyndt at sige at han synes vi skal have nr. 3. Her til aften har vi diskuteret navne!! Og jeg er i syv sind. Jeg var helt klar til at nyde mine store børn og ikke have baby-pjat mere, men nu begynder jeg at blive lidt blød.... åh what to do?

Hvor gamle er det nu dine børn er? Det har jeg jo så fået svar på i en anden tråd ;)