Sygedagpenge

Jeg går i øjeblikket sygemeldt, og har indtil nu haft en sagsbehandling, der er helt hen i hegnet :( . Nu skal jeg snart til opfølgningssamtale igen, men har efterhånden ikke den helt store tiltro til systemet. Er der nogle af jer, der har erfaringer med det ?

I hvilen retning?

Modigt at spørge Bibi :laugh: nu får du hele min livshistorie... Som nævnt utallige gange før, har jeg jo slidgigt i lænden - det har været galt længe, men blev først konstateret for alvor i 2004 - da jeg var halvvejs i mit studie. Jeg valgte at gøre min uddannelse færdig, på trods af, at jeg ikke kunne søge så bredt bagefter. Jeg søgte det jeg mente jeg kunne magte, hvilket var for lidt, så efter et halvt år blev jeg sendt på et afklaringsforløb 8 uger. De kom frem til, at jeg max kunne klare 3 timer dagligt med skånehensyn (det var faktisk først dér det gik op for mig, at jeg var syg). Da det sluttede, var der rundbordssamtale med koordinator, fagforening og jobcenter, og alle parter var enige om at sygemelde mig fra dags dato - august 2007. ...og det er her, det begynder at gå galt! Der skete ikke mere før januar 2008, hvor JEG ringede til min socialrådgiver på jobcenteret - vi fik en lille snak, og jeg fik besked på at ringe igen om et par måneder. Ringede så igen mange gange og lagde mange beskeder - fik først fat i hende igen sidst i marts. Der var hun så grov overfor mig, at jeg lå med migræne i 2 dage. Derefter bad jeg min fagforening om at arrangere et møde med hende og selv være til stede. Det blev midt i juni. Det gik fint syntes jeg, indtil de raskmeldte mig og stoppede mine sygedagpenge. Vi ankede, og fik afslag igen. Derefter ankede vi til beskæftigelsesankenævnet og fik medhold, og jobcenteret fik besked på at indhente lægepapirer af nyere dato. Det gjorde de så, og det viste sig, at jeg oveni havde fået en depression og anfald af panikangst pga, al den uvished osv. Jeg havde så gået fra juni til sidst i december (2008) uden at få udbetalt noget som helst - og heller ikke yderligere sagsbehandling. Sidst i februar hørte jeg så fra min nye socialrådgiver - hun ville lige høre hvornår jeg havde termin, og mente så i øvrigt, at det ikke kunne betale sig at sætte noget i gang. Nu hvor min barsel så er sluttet, har jeg foreløbig været til en opfølgningssamtale ved endnu en ny socialrådgiver - hun havde ikke et eneste stykke papir på mig, så hun startede med at sende mig til læge igen. ...og nu skal jeg så snart til den anden opfølgningssamtale, og jeg er ved at være ret så nervøs for, hvad det hele skal ende med. Tænkte om der var nogle, der havde erfaringer eller gode råd, jeg kunne gøre brug af.. Ved godt det er en lang smøre :(

Jamen hvor er du påvej hen i systemet? Tænker du på fleks, førtidspension eller andet? Har du søgt aktindsigt? Og hvad mener din læge der skal ske/er den rette hylde for dig?

Alle de fagfolk jeg har været i hænderne på siger fleksjob - men det var før alt det der med depression og angstanfald.. Problemet er bare, at det må jeg ikke sige på jobcenteret, for det er det samme som at sige, at jeg ikke GIDER arbejde fuldtids. Min socialrådgiver fra fagforeningen har tidligere været ansat på jobcenteret, så han ved hvad han taler om. Synes bare man sidder og snakker forbi hinanden, og tiden går og går - og jeg trænger til at få vished over min fremtidige situation. ...sådan som det så fungerer er, at jeg skal være åben over for alle forslag, og så skal DE så med tiden konstatere, at jeg reelt ikke kan magte fuldtidsarbejde. Synes der går meget tid med ingenting - og der hjælper ikke ligefrem på helbredet og humøret :dry:

Jeg ville skrive et brev til ministeriet. Forelægge sagen. Alt det du skriver + det der mangler for at fylde hullerne med betaling osv. Jeg synes du skal klage. Du skal da have penge for de perioder, hvor du intet har fået. Du skal have oprejsning og så skal du have seriøs sagsbehandling. Du skulle have været arbejdsprøvet, du skulle have været tjekket i hoved og røv - og du skulle have haft kompetente mennesker omkring dig. Om lidt hænger du med røven i vandskorpen, fordi der kommer/er kommet nye regler. Det tager mange måneder, måske år, før den her slags afgøres, men du skal blive ved. Du skal gå til borgmesteren, du skal afprøve alle veje for at få en fair behandling. Og med tilbage virkende kraft. Du skal ikke slå dig til tåls med, at du nu skal til læge igen, du skal sige fra, du skal slå i bordet og du skal bede om at tale med hovedet på kommunen og ikke de der latterlige røve. Saml alle dine papirer fra alle år. Mød op deroppe MED EN BISIDDER. Få det hele vendt og ikke på 10min. Du skal have det hele skrevet op, så du kan forklare dig, fortælle og få dem til at krympe. Jeg er ikke sagsbehandler. Jeg er borger. Men jeg kan stadig se ud af en sølle tråd, et lille indlæg, her, at de tager røven på dig! Ja, det er superøv, at du skal kæmpe og arb og knokle hårdt for det du har krav på og ret til, men nogle af os må bare arb lidt hårdere for den slags en andre.

Det første man skal sikre sig er, at man har en ressourceprofil!! For ellers kommer man ingen vegne! Det er korrekt at man som sådan ikke selv har medindflydelse. Derfor er det vigtigt at ens læge og/eller anden behandlende netværk er i dialog med kommunen, og at kommunen fødes med lægeerlæringer, samt speciallægeerklæringer der kan vedlægges ressourceprofilen som bilag og danne grundlag for den videre udredning. Hvis det er fleksjob du ønsker og mener du kan bestride, så skal sagsbehandleren have modtaget statusprofil fra din læge hvori der står at din arbejdsevne er betydenligt nedsat og du tildels har en masse skånebehov. Derefter ryger sagen ind til lægekonsulenten og/eller sociallægen som vurderer yderligere. For at du kan blive udredt, så indbefatter det at du kommer på smerteklinik for at lære om smertehåndtering. Du skal i arbejdsprøvning enten hos privataktør eller på Feks REVA, hvor de finder dine skånebehov og dit reelle timetal. Der kan også komme fys, psykolog eller psykiater med indover, da kommunen skal bruge dokumentation på, at du er medicinsk udredt og for at finde ud af, om der er tiltag der kan forbedre din arbejdsevne. Det er en lang kamp, men ikke urealistisk hvis bare man har sine læger med i ryggen!!!

Jeg har også været igennem et laaaangt forløb på sygedagpenge... og afklaringer og arbejdsprøvninger (siden 2004), og da der blev søgt om flexjob for et par år siden, glemte de lige at sende afslaget til mig.. fik så en 'chance' mere, ud i ny afklaring... ALT OG ALLE PEGER PÅ FLEXJOB. Der blev søgt om flexjob igen, fik afslag fra kommunen, medhold fra beskæftigelsesankenævnet,og sagen blev hjemsendt til kommunen. de har fastholdt deres afslag, men nu grundet min psyke, hvilket er helt ude i hampen. Så nu har jeg skrevet en ny klage som kommunen modtog i sidste uge, de har så 4 uger, men er ikke i tvivl om at de ikke skifter mening, så ryger den i ankenævnet igen ,som så har det sidste ord i sagen... Håber virkelig det lykkes.. Men nogengange er det sku som at slå i en dyne. Alle var målløse over at kommunen fasthold deres afslag... Bibi, det med at skrive til ministeriet har jeg også overvejet, aner bare ikke hvordan jeg skal gribe an... Håber det lykkes uden...

Hov glemte lige at skrive,at sygedagpengene stoppede 31. dec. og jeg er nu røget på kontanthjælp.. Ja det kræver sku sin mand at være syg,især når man skal kæmpe mod kommunen samtidig

Hvis man vil klage over sin sagsbehandler, så klager man til jobcenterchefen, vil man klage over sagsbehandlingen generelt, så klager man til Borgmesteren!! Dette har jeg med fordel gjort i rigtig mange sager. Hvis man vil klage til jobcenterchefen, så kan man skrive udenpå kuverten ''att jobcenterchefen'' og få en kvittering på at klagen er indleveret - klager (og breve generelt) har det med, på mystisk vis, af forsvinde på kommunen..... HVIS man står og er ved at miste sine sygedagpenge (og alligevel har udsigt til kontanthjælp), så kan man søge §17 på det foreliggende grundlag - så får man automatisk op til 3 mdrs ekstra sygedagpenge. Får man efterfølgende afslag på §17, så ryger man på kontanthjælp. Men vandt 3 mdr ekstra på sygedagpenge.