Sygedagpenge

Tak Suzette. Det eneste vi bakser med nu, er at jeg ikke mener at han får den løn han skal ha. Det har de dog lovet går i orden snarest. Det drejer sig om ca 4000 om måneden han får for lidt.

Caidas Det er også mange penge at blive snydt for. Så kampen er ingengang færdig, selvom man har fået det som man ville. Det er utroligt som det kan virke uoverskueligt når man er oppe mod 'dem' Men dejligt når noget lykkes....

Jeg har engang klaget til borgmesten, og mit problem (manglende udbetaling af børnefamilieydelse som grænsegænger - bor i Sverige, arbejder i Danmark) var løst 2 dage senere - efter at have været cyklet rundt i et halvt år. Så her er et par gode råd til din klage: * Vær venlig! Du har flere ting, der er gået skævt, og du har fået dårlig behandling, men det er ikke borgmesteren personligt, der er skyld i det. Du kan sagtens kalde sagsbehandlingen fx 'dilettantisk', men lad være med at kalde medarbejderne 'idioter' eller 'inkompetente'. For det første kan det være, at de er glimrende medarbejdere, der bare har været ved at gå til i stress, for det andet er det en menneskelig reaktion, at man (her borgmesteren) bakker, når man hører personlige angreb. * Vær konkret! Beskriv så overskueligt som muligt det forløb, som du har været igennem og træk så eksempler frem på noget, der ikke er gået, som det skulle. Hvis du fx vil klage over, at du har ventet for længe på svar, så skriv hvornår du har henvendt dig, hvornår du har rykket ... igen... osv; slut så punktet med din klage: 'Jeg føler mig ikke tryg ved at..., når jeg skal rykke igen og igen...' Eller hvis du vil klage over, at en medarbejder ikke tog de nyeste facts med, så beskriv det forløb, hvor det er sket, og slut igen punktet med din klage: 'Min sygdom forandrer sig - derfor må de nyeste resultater med for at komme frem til den rigtige afgørelse. Det er ikke sket her...'. For at det hele ikke bliver rodet sammen, så borgmesteren og hans embedsmænd ikke kan finde hoved og hale i det, så kan det være en god ide at skrive et brev med bilag og at sætte noget op i punkter. * Få hjælp! For mange år siden skrev jeg et rødglødende brev til en tandlæge, jeg følte mig fejlbehandlet af og derfor ikke ville betale. Jeg viste brevet til en veninde - og hun fjernede alle de grimme ord. Godt nok følte jeg mig lidt stødt, men dagen efter kunne jeg se, at brevet var langt, langt bedre. (Jeg sendte det og hørte aldrig mere fra tandlægen, præcis som jeg havde ønsket.) Du skal beskrive et langt og rodet forløb, som du selv har alt for mange følelser i klemme i til at kunne se objektivt på det, så derfor har du brug for hjælp både til at gøre forløbet klart og overskueligt og til at fjerne de grimme ord og mindre vigtige detaljer. Så skriv brevet, få hjælp til at forbedre det, tænk videre osv - til det er færdigt, og send det så. Held og lykke!

Her vil jeg så lige komme med et par sidebemærkninger.... Hvis man får en fleksvisitation, så fortsætter man på den ydelse man kommer med - feks kontanthjælp, og bliver derfor kontanthjælpsflekser, hvilket betyder, at man ikke har ret til ferie før end man har været aktiveret i sammenhængende 11 måneder og/eller har haft fleksjob i 9 mdr. Det er rigtig hårdt at være ledig flekser, da nye regler betyder, at man skal aktiveres i minimun 10 timer om ugen - i nogen kommuner, det samme antal timer som man er fleksvisiteret til! Alt efter hvor man bor, er der rift om fleksjobbene og man skal virkelig have rundsave på albuerne, hvilket ikke altid rimer på en fleksvisiteret der døjer med sygdomme af forskellig art. Det er lettere at få tilkendt førtidspension og/eller fleks på baggrund af en psykisk diagnose end det er på en fysisk. Det tager også kortere tid! Dem der bliver visiteret til fleks i dag, er dem der ville have fået førtidspension på de gamle regler (før 2003). Efter sommerferien går Inger Støjberg & co i gang med at stramme førtidspension - og fleks området ekstremt op. Bla har de talt en del om den Hollandske model. Så det er selvfølgelig noget de fleste mennesker i systemet går og gruer en hel del for.....og som frivillig bissider, kan jeg mærke at folk bliver mere og mere frustrerede.

Og jeg synes bare det er SÅ STRENGT at det er lettere at få flex og pension på psykiske problemer end de fysiske.. Jeg går med slemme fysiske smerter, og skal kæmpe en kamp, og er overhoved ikke sikker på at få flex alligevel. Jeg har gennem hele mit forløb ønsket at komme ud og arbejde igen, og givet udtryk for det, men nææ nej heller lade mig gå i så mange år uden der sker noget... Synes sku det er sygt, at det er sådan det fungerer

Jeg døjes med stress (følelsesmæssig), depression, og er begyndt at blive angst. For et par år siden og lidt mindre søgte jeg revalidering. Sagsbehandleren sagde til mig, at det var meget få der fik tilkendt revalidering, når de har psykiske sygdomme... så undrer det mig,det I siger... En depression er 'bare tag dig sammen!'. Når folk har en fysisk sygdom, ville det ikke falde én at sige 'tag dig sammen'!

jow det hører man også indimellem,(at man skal tage sig sammen) da det jo ikke er en synlig sygdom, selvom den er fysisk.. Jeg fik at vide på et af de afklaringsforløb jeg har været på, at det oftest blev givet til dem med psykiske gener. Og at det var yderst sjældent at førtidspension blev givet til en med fysiske smerter, så skulle man da næsten være en grønsag før det skete. . Og jeg har mange og næsten konstante smerter i alle mine led, så der er flere ting bla. støvsugning jeg ikke kan klare i mit eget hjem, så det bliver taget af nogle omgange. Skrælle kartofler kan jeg heller ikke uden at få smerter, lave sovs, smerter i arme ved at røre rundt i den. Så alle vrid, løft og monotome bevægelser med håndleddene, viser sig med det samme. Men smerterne sdder i alle led, også i ben og hofter.Men der er heldigvis mange ting jeg stadig kan, OG JEG VIL. Men det kan godt være det er anderledes med revalidering, hvis man vurdere at pgl ikke kan klare det, eller hva ved jeg..... Men det er stadig en kamp uanset om det er det ene eller det andet..

Ja dén med at tage sig sammen, har jeg også hørt - det er bare så frustrerende.. ..eller en variant: snakkede i dag med en om, hvor svært jeg nogle gange synes det er - både med sygdom og det at være alene med 2 børn, hvortil hun svarede; jamen du kan da sagtens, du går jo hjemme.. Grrr... Ja gu gør jeg så, men det er sgu da fordi jeg er syg!!!

ja for f..... Den har jeg også hørt... du går jo hjemme, så du kan jo gøre ditten og datten, og holde huset og bla bla.... Men der er jo ligesom en grund til at jeg går hjemme. Jeg er sku da syg, og går ikke hjemme for min fornøjelses skyld...