Min 8-årige datter er ikke spor tyk, men man kan se på hendes former, at hun sagtens ville kunne blive det, hvis hun stilede efter det.
Herhjemme har vi hele tiden set højt og flot på alle mulige pædagogiske råd om ikke at sætte tabuer på maden, så derfor ved vores børn, hvad man bliver tyk af, og hvad man ikke bliver tyk af.
Jeg er træt af at se forældre spise nutella sammen med deres børn og sidde og fortælle deres børn, at det er sundt, sålænge man holder det i moderate mænger. Nutella, pålægschokolade og chokopops er ikke sundt, og det er ikke mad. Det er slik.
Personligt synes jeg selvfølgelig ikke, at man skal skabe grundlag for spiseforstyrrelser ved at gøre sine børn fedtforskrækkede, omvendt er vi altså også bare nødt til at fortælle dem, hvad der er sundt, og hvad der ikke er sundt (læs: fedende og ikke-fedende). Børnene bliver forvirret omkring ret og vrang, hvis ikke de får at vide, hvordan landet ligger, bare fordi vi er bange for at fremkalde en spiseforstyrrelse. Ifølge børnelægen Vibeke Manniche kan det slet ikke lade sig gøre at give sine børn en spiseforstyrrelse, fordi der er tale om en psykisk sygdom, der er der eller ikke er der.
Jeg siger direkte til mine børn, at de ikke må få kiks med i madpakken, fordi det er usundt og gør tyk. Det samme siger jeg, hvis de tigger om en is. De må gerne få en is i ny og næ, men ikke hver gang, vi går forbi et supermarked.
Så skal min. én af mine børns fritidsinteresser også være en fysisk interesse, hvor de får rørt kroppen. Og så cykler vi. Jeg selv cykler 25 km om dagen, og min datter ca. 5 af dem. Det tager en hæslig tid, men det er bare så skønt med samvittigheden bagefter.
I mine klasser er gennemsnitlig 5 børn overvægtige allerede i 4. kl., og det er godt nok synd. Man har bare lyst til at ruske forældrene...
Anmeld